Slip af med dit kedelige arbejdsliv gennem disse 7 råd
Den enkle guide

Slip af med dit kedelige arbejdsliv gennem disse 7 råd

Hvis du har en høj IQ er du i højere risiko for at blive ramt af bore-out. Så hvordan slipper du af med kedsomheden og får arbejdsglæden tilbage? Det giver vi dig guiden til her.

Foto: Magnet.me/Unsplash.com
4. august 2022

Når en medarbejder er ramt af bore-out, som også bliver kaldt kronisk kedsomhed, kan det føre til både stress og depression.

Bore-out rammer især intelligente mennesker, fordi deres indlæringskurve er stejlere. Det fortæller specialist Ann C. Schødt.

Når intelligente mennesker har prøvet en opgave én eller to gange, er den sjældent udfordrende længere, og derfor begynder de allerede efter kort tid at kede sig.

Kendetegnene for adfærden hos en medarbejder med bore-out er, at de blandt andet strækker deres opgaver, laver personlige opkald i arbejdstiden eller forsøger at se travle ud.

Ifølge Ann C. Schødt er der flere ting, du kan gøre, hvis du er ramt af bore-out. Læs herunder Ann. C. Schødts syv råd til, hvordan du slipper af med dit kedelige arbejdsliv og få arbejdsglæden tilbage.

Sådan slipper du af med kronisk kedsomhed

1. Tal med din chef og sig, at du savner udfordringer.

2. Begynd at udfordre dig selv – kan du løse en opgave hurtigere eller smartere? På den måde får du i dit job frigjort noget tid, så du får plads til nogle mere meningsfulde og kvalificerende opgaver.

3. Arbejd med at udvide dit netværk. Det kan både være internt i virksomheden, så du bringer dig selv i position til at arbejde i en anden afdeling eller stilling. Det kan også være i forhold til at udvide dit netværk uden for virksomheden.

4. Videreuddan dig. Sørg for at få anderledes og intellektuelle udfordringer i din fritid.

5. Find en interessant hobby, du kan nørde med. På den måde får du den mening og de udfordringer i din fritid, som du savner på dit job. Derved får du nemlig stadig nogle mentale kalorier.

Prøv Vigeur 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.