SOSU-elev vil have flere til at vælge faget frivilligt: - Det skal ikke være en straf at arbejde i ældreplejen
Sundhedsvæsenet

SOSU-elev vil have flere til at vælge faget frivilligt: - Det skal ikke være en straf at arbejde i ældreplejen

45-årige Pia Asmussen er uddannet socialpædagog, men læser nu til social- og sundhedsassistent. Valget er truffet med hjertet, men hun frygter for faget, hvis for mange bliver tvunget ind i ældreplejen.

Foto: Kim Dahl Hansen
9. marts 2022

’’Selvom der mangler social- og sundhedspersonale, er det ikke ensbetydende med, at alle og enhver bør blive det. Det kan godt være, at alle kan komme ind på uddannelsen, men man skal også have lysten og evnerne, hvis vi skal lykkes med at skabe en værdig ældrepleje i fremtiden. Den kommer ikke af tvang.’’

Ordene kommer fra Pia Asmussen, som egentlig er uddannet socialpædagog, men nu læser til social- og sundhedsassistent på SOSU NORD i Aalborg.

I en sen alder har hun fundet den rette hylde for resten af hendes arbejdsliv.

De sidste ti år har hun arbejdet på vagtcentralen hos Falck, fordi hun havde behov for at prøve noget andet efter at have været socialpædagog i en del år.

Men så fik hun igen lyst til at arbejde tæt på mennesker – bare på en ny måde.

Derfor søgte hun i 2020 ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen på SOSU Nord i Aalborg, hvor hun samtidig fik en elevplads i Mariagerfjord Kommune.

Beslutningen om at skifte spor har hun fortrudt ikke fortrudt ét sekund, men hun har skulle lægge ører til mange kritiske kommentarer fra venner, bekendte og familiemedlemmer.

’’Mange har været meget uforstående over for, hvorfor jeg har valgt at læse til social- og sundhedsassistent, når nu jeg er uddannet pædagog. De mener, at det er et trin ned af karrierestigen at skulle tørre røv på gamle mennesker. Men sådan føles det virkelig ikke,’’ siger Pia Asmussen.

I en sen alder har hun fundet den rette hylde for resten af hendes arbejdsliv. Foto: Kim Dahl Hansen
I en sen alder har hun fundet den rette hylde for resten af hendes arbejdsliv. Foto: Kim Dahl Hansen

Hun er særligt glad for uforudsigeligheden i arbejdet. Hun ved aldrig, hvad hun møder ind til - det gør, at hun hele tiden skal bruge sin faglige dømmekraft. Ingen dage er kedelige eller ensformige.

’’Mange kan ikke forstå, hvad det er, vi lærer på skolen. Men det er jo viden om medicin, lovgivning og anatomi. Vi har også en del simulationstræning, hvor vi øver os på de svære situationer, vi kan komme til at stå i,’’ siger hun og fortsætter:

’’Uddannelsen har været en rejse i mennesket og i mig selv. Jeg er blevet klogere på, hvordan jeg kan hjælpe mennesker med det allermest personlige på en måde, hvor de stadig opretholder deres selvrespekt og medbestemmelse.’’

Vi skal tale faget op

Behovet for social- og sundhedsmedarbejdere er stødt stigende.

Kommunernes Landsforening (KL) forventer, at der i 2030 vil komme til at mangle 16.000 social- og sundhedsansatte i Danmark. Det skyldes, at mange SOSU-ansatte vil forlade faget på grund alder, samtidig med, at der kommer flere ældre og plejetrængende borgere.

En ligning, der kan være svær at se løsningen på, men som er nødt til at gå op på én eller anden måde.

Derfor er rekruttering af medarbejdere til ældreplejen et varmt emne i alle samfundets afkroge – og der er mindst lige så mange løsningsforslag.
Et af løsningsforslagene, fra regeringen, er den såkaldte 37-timers arbejdspligt:

Kommunerne skal finde nyttejobs til de arbejdsløse indvandre inden for de sektorer, hvor der mangler arbejdskraft. Særligt inden for ældreplejen.

Det forklarede statsminister Mette Frederiksen (S), da hun holdt sin nytårstale den 1. januar.

Reglen skal ramme eksempelvis kvinder med ikkevestlig baggrund, som har boet i Danmark i mange år uden at have et arbejde. Arbejdspligten består i, at de skal arbejde 37 timer, hvis de fortsat vil have offentlige ydelser.

Foto: Kim Dahl Hansen
Foto: Kim Dahl Hansen

Det løsningsforslag er Pia Asmussen ikke enig i. På den lange bane hjælper det ikke at tvinge mennesker ind i faget.

’’Det lyder jo nærmest som en straf at skulle arbejde i ældreplejen. Jeg tror, det vil have den modsatte effekt – man har jo ikke lyst til at vælge et fag, som andre bliver kastet ind i som straf. Det er ikke ligefrem med til at tale vores fag op,’’ siger hun.

Under praktikken har hun flere gange oplevet borgere, som har haft ondt hende, fordi hun skulle hjælpe dem i bad eller udføre andre intime plejeopgaver på dem. Hun har været nødt til at forsikre dem om, at hun har valgt sit arbejde helt frivilligt – og at hun kan lide det.

’’Det er jo for sindssygt, hvis der er en generel enighed om, at vi går rundt og hader vores job. Vi bliver nødt til at vende historien og få fortalt om vores faglige stolthed, ellers bliver rygtet aldrig bedre. De ældre fortjener også at vide, at de ikke er til besvær,’’ siger hun.

En fælles indsats

’’Vi skal væk fra snakken om, at hvis ikke man kan blive andet, så kan man altid blive social- og sundhedsmedarbejder. For det passer ikke. Det gør bare, at mange falder fra i løbet af uddannelsen, og vi ikke formår at få fat på dem med hjertet på dette sted, som faktisk gerne vil,’’ siger Pia Asmussen.  

Ifølge en ny frafaldsrapport, lavet af Rambøll i samarbejde med SOSU-skolerne i Nordjylland, er det gennemsnitlige regionale frafald på hovedforløbet i perioden fra 2018-2020 på 37 procent.

Pia Asmussen mener i stedet, at man skal arbejde målrettet på at få flere til at vælge branchen frivilligt. Ifølge hende, har uddannelsesinstitutionerne været for dårlige til at fortælle om, hvad man faktisk laver som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

’’Ja, vi tørrer røv. Og sommetider er det en sur røv. Men det er så lille en del af vores arbejde. Der er så meget kompleksitet i vores arbejdsopgaver, og med det kommer et ansvar, man skal være klar til at påtage sig. Vi har med andre menneskers liv at gøre, men det har vi ikke været gode til at fortælle om,’’ siger hun.

Hun oplever, at mange af hendes studiekammerater ikke aner, hvad de går ind til. For mange har valgt uddannelsen af nød fremfor lyst, og derfor er de ikke klar til at lide de afsavn, som også følger med.

’’Jobbet indebærer, at du arbejder i weekenden, og du kan ikke have tre ugers sommerferie i industriferien. Det er sjovt, for hvis man søger ind som sygeplejerske, er man slet ikke i tvivl om, hvad det indebærer,” siger Pia Asmussen og fortsætter:

’’Der er alt for mange, som er her af forkerte grunde. Jeg bliver provokeret af, at vi er en stor del af klassen, som bliver holdt tilbage eller overladt til os selv, fordi der er så stort fokus på dem, som har det svært – også med det danske sprog,’’ siger hun.

Direktør på SOSU Nord, Lene Kvist, opfordrer de studerende til at være ambassadører for faget. Foto: Kim Dahl Hansen
Direktør på SOSU Nord, Lene Kvist, opfordrer de studerende til at være ambassadører for faget. Foto: Kim Dahl Hansen

På Pia Asmussens uddannelsessted SOSU Nord erkender man, at der ligger en udfordring i at rekruttere de rette kandidater til faget. En udfordring, man er nødt til at finde en løsning på hurtigst muligt.  

“Det er en stor arbejdsopgave, som ligger mange forskellige steder. Både i kommunerne, på jobcentrene og her på skolen. Hvis vi skal lykkes, er vi afhængige af hinanden. Derfor skal løsningen findes i fællesskab - så det forsøger vi at invitere til,'' siger Lene Kvist, og fortsætter:

“Vi er ikke interesseret i at alle kommer ind på uddannelsen. Vi skal have de rette ind. Derfor arbejder vi på at give en mere præcis fremstilling af, hvad de her uddannelser består i. Det kræver eksempelvis en del viden om velfærdsteknologi og naturfag. Det kommer bag på mange. Det kræver viden om kemi, når man skal håndtere medicin.”

Men det et er svært at bryde fagets ry og rygte; derfor lægger Lene Kvist en del af opgaven over på eleverne, som skal huske at være ambassadører for faget.

“Det er jo dem, som ved, hvor fantastisk faget er. Det skal de fortælle vidt og bredt om,” siger hun.

Det ansvar har Pia Asmussen påtaget sig fra første dag. Ikke fordi nogen har bedt hende om det, men fordi, hun ikke kan lade være.