To perioder har stjålet vores frokostpause – kan vi få den igen?
Forskning

To perioder har stjålet vores frokostpause – kan vi få den igen?

Vi holder ikke længere frokostpause. I hvert fald ikke som vi gjorde engang. Det fortæller lektor i arbejds- og organisationspsykologi. Så hvordan får vi den tilbage, hvis det altså er nødvendigt?

Foto: Unsplash.com
17. juni 2022

Artiklen, du er i gang med at læse nu, skulle egentlig have handlet om, hvordan vi holder pauser på de danske arbejdspladser.

Men da jeg stiller Einar Baldvin Baldursson, lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, mit første spørgsmål, forklarer han mig, at særligt to perioder har snigmyrdet og ændret vores tilgang til at holde frokostpause.

10’erne og corona-nedlukningerne. Det vender vi tilbage til.

Han fortæller mig, at vi skal arbejde aktivt på at få den tilbage, men at det lige nu kun er et mindretal af medarbejdere, der holder frokostpause, som vi kendte den for blot 10 år siden:

”Der er et mindretal, som stadig holder den fysiske frokostpause sammen. Mindretallet består af dem, der specifikt vælger denne form for fysisk fællesskab. De har et sammenhold omkring pausen. Det betyder også, at de som holder en tilfældig frokostpause, som ikke gør det normalt, støder ind i et fællesskab, der er mere lukket omkring sig selv, end det var tilfældet før,” forklarer Einar Baldvin Baldursson.

Så hvad har ændret vores tilgang og holdning til frokostpausen? Hvad mister vi ved at undlade frokostpausen, som vi kendte den? Og er det muligt at få den tilbage?

Den startede for 12 år siden

Einar Baldvin Baldursson fortæller, at for at forstå pausen, som vi holder den i dag, skal vi starte med at spole tiden 12 år tilbage. Her begyndte en del ledere at udtale, at deres medarbejdere i princippet ikke behøvede deres pauser.

”Det skete i takt med, at flere ansatte i forvejen var tilbøjelige til at afskaffe alle de pauser, de kunne afskaffe. Det ligger i stresssyndromet, at det skaber en følelse af travlhed. Så folk fralægger sig det, der kan gøre dem mere effektive. 2010 ser vi en markant ændring fra tidligere tider, hvor de sociale relationer i forbindelser med ikke mindst spisepausen og eftermiddagskaffen er to centrale begivenheder,” fortæller Einar Baldvin Baldursson og fortsætter:

”Stresskulturen skaber en følelse af, at man ikke når det hele, og så begynder man at holde færre og færre pauser, og rigtig mange begyndte på et tidspunkt at spise ved deres arbejdsstation.”

Han peger også på en anden og nylig periode, som også har haft en helt særlig betydning for, hvordan vi opfatter pausen – nemlig coronanedlukningerne. Og det er her, den helt store ændring sker:

”Op til coronanedlukningerne betragtede de fleste arbejdet som en skæbne, man skulle påtage sig, og der fandtes ingen alternativer til det. Holdningen var derfor den, at man var villig til at ofre næsten hvad som helst for at arbejde. Det, der så skete i forbindelse med corona alle vegne, var, at da nedlukningerne blev gennemført, opdagede folk, at der fandtes en anden verden,” forklarer Einar Baldvin Baldursson og fortsætter:

”Der er opstået en øget grad af forskelle mellem det at mødes i spisepausen og det at samarbejde om opgaveløsning. Folk har fået meget mere fleksible arbejdsvaner, fordi der er mange, som ikke længere møder på arbejde. Og når man ikke møder på arbejde, så er der andre systemer, som overtager spisepausens rolle. Og der er zoommødet en enorm rolle.”

På den måde har corona været med til at distancere os til de kollegaer, vi normalt har holdt vores frokostpauser med, og vi har opnået en bevidsthed om, at vi sagtens kan arbejde, mens vi spiser.

Det har vi mistet med pauserne

Ifølge Einar Baldvin Baldursson medfører udviklingen af frokostpausen ikke noget godt. For uden pausen risikerer vi flere stressramte medarbejdere – og manglende kreativitet:

”Hver pause får det fysiske stressniveau til at falde. Når stressniveauet falder, får du mindre mental uro, du får bedre koncentrationsevne, dine beslutninger bliver mere reflekterede, og du begår langt færre fejl. Du oplever også arbejdet som mere positivt. Det er den individuelle gevinst,” forklarer han.

Vælger vi at afholde vores pauser i socialt samvær med kollegaerne, vil vi også opleve mere social mening med vores arbejde generelt. 

Einar Baldvin Baldursson konstaterer, at vi har brug for vores pauser – men hvordan får vi dem tilbage?

Prøv Vigeur 2 måneder
for kun 1 kr.


Vigeur portrætterer aktivt det nordjyske arbejdsliv gennem menneskelige fortællinger. Fyldt med personlighed, drive og mod på livet.

Start dit medlemskab nu

Dit medlemskab fortsætter automatisk efter prøveperioden til 99 kr. om måneden. Der er ingen binding, og du kan til enhver tid opsige med 5 dages varsel forud for udløb af den forudbetalte periode ved at kontakte vigeur@dnmh.dk.