Foto: Claus Søndberg.
Karrierespænd

Vil du have bedre trivsel og højere humør på jobbet? Bliv inspireret af Peter og Cille

På Peter Boltaus tidligere arbejdsplads gjorde de noget helt bestemt for at hæve medarbejdernes humør. "Det fik dem til at grine og undskylde for, at de havde surmulet," siger den tidligere topchef.

Peter Boltau, administrerende direktør i TL Byg, og Cille Munk Andersen, medstifter af Bechanged, er gæster i en podcast om trivsel på arbejdspladser. Foto: Claus Søndberg.
20. juli 2021

Lyt til...

På Peter Boltaus gamle arbejdsplads var der en fisk. Ikke sådan en der lugtede og havde finner. Men en fisk, som en venlig sjæl engang havde kreeret på en symaskine.

Hvis en af medarbejderne sad bag skrivebordet og hang med næbet, risikerede han eller hun at få fisken kastet i nakken. Alle i virksomheden vidste, hvad det betød: At det var tid til at beslutte sig for, om det skulle være en dårlig dag eller en god dag. Valget faldt altid på det sidste.

"Det fik medarbejderne til at grine og undskylde for, at de havde surmulet. Så det hævede humøret," siger Peter Boltau, tidligere administrerende direktør i entreprenørvirksomheden TL Byg.

Fiskehandleren i Seattle

Idéen med fisken stammer fra en fiskehandler i Seattle. Medarbejderne ved fiskehandleren kunne have mange dårlige arbejdsdage, for det lugter, og det er hårdt arbejde. Men det har de ikke. Hver morgen, når de står ud af sengen, beslutter de sig nemlig for, at det skal være en god dag. De synger. De har det sjovt.

Efter Peter Boltau havde besøgt fiskehandleren, blev tøj-fisken syet. Den skulle være med til at øge trivslen på arbejdspladsen.

Cille Munk Andersen, medstifter af virksomheden Bechanged, mener, at et godt fællesskab på en arbejdsplads er vigtigt for at skabe god trivsel. Foto: Claus Søndberg.
Cille Munk Andersen, medstifter af virksomheden Bechanged, mener, at et godt fællesskab på en arbejdsplads er vigtigt for at skabe god trivsel. Foto: Claus Søndberg.

I 2019 modtog Peter Boltau Den Nordjyske Ledelsespris, som gives til en leder, der blandt andet har formået at skabe et godt arbejdsmiljø i virksomheden.

I denne uges afsnit af podcasten Karrierespænd fortæller Peter Boltau mere om "the fish filosofi". I samarbejde med Cille Munk Andersen kommer han med forskellige bud på, hvordan man skaber god trivsel på arbejdspladser. Cille Munk Andersen er medstifter af virksomheden Bechanged, som blandt andet hjælper virksomheder med at øge trivslen blandt medarbejdere.

Du kan lytte til podcasten i toppen af denne artikel.