Der er kommet en ny norm ind i erhvervslivet: Ledelsesrådgiver anbefaler alle virksomheder at hoppe ombord

Denne klumme er skrevet af Ulrik Toft, partner og chefkonsulent ved UKON, og er et udtryk for skribentens holdninger. 

For nogle uger siden talte jeg med HR-direktøren i en stor dansk virksomhed. Han talte om præstation og restitution.

Og hvorfor vi ikke lærer mere af eliteidrætten.

Okay, fine intentioner og det har vi vist hørt før, tænkte jeg træt, men hvad så?

Ugen efter fortalte han, at direktionen netop havde givet deres 600 ansatte 12 ekstra årlige fridage, fri adgang til motionsaktiviteter og større fleksibilitet i.f.t. medarbejdernes forskellige livsomstændigheder. Hvorfor? For at fede grisen op til slagtning?

Nej, netop ikke.

Men for at skabe bedst mulige rammer for at kunne restituere, holde sig sund & præstere bæredygtigt over lang tid. Gerne et helt arbejdsliv.

De store virksomheder som LEGO og Arla Foods og rigtig mange med dem har indset, at sund forretning hænger sammen med miljøvenlige formater. Derfor er de overgået til biobaserede materialer og har en bæredygtig produktion på plads inden 2030.

Carlsbergs probably best beer in the world kommer nu i en biologisk nedbrydelig Green Fiber Bottle. Og der kan nævnes tusind andre gode eksempler. Er det en trend? Ja og én der er kommet for at blive.

Et tankevækkende øjeblik på et søvnigt COP15 i København 2009 var udenrigsminister Villy Søvndals pressemøde. Her forklarede han på et uimodståeligt skoleengelsk overfor verdenspressen, at: the poles are melting. Det gav mest anledning til munterhed og skæve smil, men ingen griner mere. Alle græder!

Hvorfor? Fordi det ikke længere er et teoretisk anliggende.

Fordi vi for første gang i historien for alvor forstår og accepterer, at det kan gå katastrofalt galt. For planeten Jorden, for vores børn og deres.

Derfor er god form ny norm.

En afdelingsleder fra Hjørring har afholdt MUS samtaler de sidste 20 år med 20 medarbejdere. Det er 400 samtaler med udgangspunkt i en kedelig samtaleskabelon. 

Han gider ikke længere.

I stedet har han designet sin egen spørgeguide. Om hvad de tror på, hvilke værdier de står på, hvor værdierne stammer fra, hvornår jobbet er meningsfuldt og meningsløst, på hvilke stræk medarbejderen fra sin position positivt kan påvirke arbejdsmiljøet, opgaveløsningen og sig selv i en bedre retning etc.

Det, synes jeg, er begavet og en usædvanlig måde at skabe refleksion over det vigtige i livet og dermed øge menneskeligheden. Og bringe hinanden i en anden slags god form.

Fair eller ej; bankers ry er uprangende. Moderat til høj grådighed, indimellem ufine metoder og overdrevne afkast til aktionærerne slider på tilliden.¨

Til gengæld er de vigtige i påvirkningen af grøn omstilling.

Deres udlånspolitik i.f.t. erhvervsdrivende er bare ét eksempel på det. Tidligere kunne man låne til hvad som helst, der var rentabelt.

Den går ikke længere.

Nu stilles der specifikke krav til, hvor meget CO2 virksomheden udleder, om indkøb og byggematerialer er bæredygtige, krav til investering i energivenlig teknologi, om der er styr på data og dokumentation for miljøhensyn hos underleverandører, belastning af regnskoven etc.

Andre gode eksempler på at mange er i gang med at medredde planeten er: 

Fælles transportordninger, indkøb af elcykler som erstatning for bilparker, grundig affaldssortering, udfasning af belastende materialer, videomøder fremfor lange bilrejser, elbiler fremfor motoriserede, skolers elevinvolvering i diverse energireducerende initiativer, halvering af madspild etc.

Nogen virksomheder honorerer minimumskravene, mens andre lader bæredygtighed indgå som en højt prioriteret del af forretningen.

Det er ikke det afgørende.

Pointen er, at der er bevidsthed om og vilje til at gøre noget.

At belastningen af vores fælles ressourcer skal reduceres og at det ikke bare er en kortvarig trend, men en indsigt og erkendelse, som flere og flere navigerer ud fra. 

Det er ikke lidt; det er meget.