Henrik vil kæmpe for nordjysk erhvervsliv: Sådan vil han udvikle regionen
Henrik Marcher Larsen er ny mand i spidsen for den nordjyske afdeling af Danmarks største erhvervsorganisation. Disse fire punkter er altafgørende for udviklingen af Nordjyllands erhvervsliv, mener han.
Landets største erhvervsorganisation Dansk Industri vil styrke gennemslagskraften, når det kommer til at udvikle vilkårene for erhvervslivet i Nordjylland.
Det melder erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse.
Derfor har man sat Henrik Marcher Larsen i spidsen for indsatsen på tværs af de tre afdelinger DI Aalborg, Thy/Mors og Vendsyssel.
Vigeur har sat den nye mand i spidsen i stævne for at få ham til at pege på fire fokuspunkter, som man mener, kan være med til at udvikle erhvervslivet i regionen.
1. Elnettet
De fleste virksomheder bevæger sig ind i en fremtid med en grønnere profil.
I Nordjylland har vi en række energitunge procesvirksomheder, der i dag kører på olie og gas.
Henrik Marcher Larsen har været konsulent i Nordjylland for Dansk Industri i ni år.
Med den nye rolle som "Fagleder for Lokal og Regional Erhvervspolitik" skal Henrik Marcher Larsen være talsperson og bindeled mellem de regionale foreninger i Nordjylland og hovedorganisationen.
Formålet er, at DI Thy/Mors, DI Vendsyssel og DI Aalborg får en fælles stemme til de udfordringer, der går på tværs af kommunegrænserne.
Men hvis det nordjyske erhvervsliv skal omstille sig til vedvarende energi, kræver det en udvidelse af elnettet.
"Så længe de kører på olie og gas, er det ikke noget problem, men i det øjeblik, at de ønsker at elektrificere, har mange af dem ikke mulighed for det," siger faglederen fra Dansk Industri.
Han peger på eksempelvis Stena Line, der ikke kan koble deres færge til elnettet, når de er i havn i Frederikshavn, fordi elnettet ikke er stærkt nok.
Ifølge Henrik Marcher Larsen er det særligt nord for Limfjorden, at erhvervslivet har problemer med et svagt elnet.
Han frygter, at det i sidste ende kan ende med, at virksomheder - og arbejdspladser - er nødt til at flytte.
"Enten kan virksomhederne droppe elektrificeringen eller flytte deres aktiviteter. Så det er en ret alvorlig udfordring for regionen, at vi er så langt bagefter på det her," siger han.
Det er det statslige selskab Energinet, der står for udvidelsen af elnettet.
Men for Henrik Marcher Larsen er fokus rettet mod Christiansborg for at finde en løsning på det.
"Der skal noget politisk handling bag, hvis man vil sikre elektrificeringen og sammenhængskraften i Nordjylland. Energinet kan ikke gøre det alene med de rammer, de er underlagt."
2. Forsvarsinvesteringer til Nordjylland
I februar fremlagde regeringen et ønske om at investere 50 milliarder kroner i det danske forsvar som følge af krigen i Ukraine.
Her er der en opgave for Dansk Industri i at gøre opmærksom på, hvordan nordjyske virksomheder kan bidrage til Forsvaret.
Han peger blandt andet på sektorer inden for kommunikation, satellitter, overvågning og det maritime område, hvor nordjyske virksomheder er stærkt repræsenteret.
"Vi har nogle styrkepositioner i Nordjylland, som kan bidrage til oprustningen. Her gælder det om at gøre opmærksom på det, så vi kan få rykket så mange aktiviteter og investeringer til regionen som muligt," siger Henrik Marcher Larsen, som dog peger på, at det ikke skal konkurrence mellem regionerne.
"Vi kan sagtens forestille os samarbejder på tværs af regionerne. Men det handler for hvert enkelt region om at gøre opmærksom på, hvordan virksomhederne kan bidrage."
For Dansk Industri handler det om at gøre deres medlemmer opmærksomme på, hvordan de bringer sig selv på banen, hvis de vil levere til Forsvaret.
3. Presset arbejdsstyrke
I efteråret skal vi endnu en gang til stemmeurene, når der er kommunalvalg.
Her vil Henrik Marcher Larsen og Dansk Industri i Nordjylland have særligt fokus på de demografiske udfordringer, som det nordjyske erhvervsliv står overfor.
"Allerede i 2030 kommer vi til at se ind i en markant mindre arbejdsstyrke, og her har vi fokus på ungeområdet, der i endnu højere grad skal præsenteres for det nordjyske erhvervsliv," siger han.
Antagelsen er, at hvis unge mennesker i Nordjylland bliver præsenteret for mulighederne i det regionens erhvervsliv, er der større sandsynlighed for, at de vælger en erhvervsrettet uddannelse.
"Der bliver behov for et styrket samarbejde mellem kommuner og virksomheder for at kunne lave disse aftaler," siger han.
Udover ungeområdet har Henrik Marcher Larsen også fokus på, hvordan international arbejdskraft, digitalisering og fastholdelse af seniorer kan være med til at løse de demografiske udfordringer, som særligt Nordjylland ser ind i.
4. Skæve afgifter
Den 1. januar i år trådte en ny kilometer-afgift i kraft, hvor lastbiler skal betale en ekstra afgift pr. kørt kilometer.
I første omgang omfatter afgiften primært motorveje, øvrige statsveje samt dele af det kommunale vejnet. I 2028 vil det afgiftspligtige vejnet blive udvidet til hele det offentlige vejnet.
Ifølge Henrik Marcher Larsen er afgiften et eksempel på, at flere regler, afgifter og skatter rammer geografisk skævt.
"Den rammer yderområderne ret voldsomt, fordi de typisk har længere transporttid til deres kunder," siger han.
Han nævner eksempelvis, at hvis en nordjysk virksomhed har en kunde i Tyskland, som skal have leveret varer, bliver det noget dyrere for nordjyske virksomheder end for eksempelvis en virksomhed i Sønderjylland eller virksomheder, der er tætte på en havn.
Henrik Marcher Larsen giver det mening at lave road-pricing, da det kan være en incitament for erhvervslivet til at omstille sig til en mere bæredygtig transport.
Men han synes, at en kilometerafgift ikke giver et naturligt incitament, da det også rammer el-lastbiler, der dog kan nøjes med en lavere afgift.
"Det er en bunden opgave for erhvervslivet generelt at omstille sig, men det hjælper ikke bare at pålægge ekstra byder for erhvervslivet," siger han.
"I stedet synes jeg, at det ville være mere effektivt med positive incitamenter, som eksempelvis en lavere afgift på grønne drivmidler eller tilskud til grøn teknologi."
