Du udskyder sikkert nogle bestemte arbejdsopgaver. Det kan du lære at lade være med
Udskyder du af og til arbejdsopgaver, der er kedelige eller svære? Det gør jeg – og det er jeg ifølge en lektor i arbejdspsykologi langtfra alene om. Den gode nyhed er, at vi kan blive bedre til at undgå det. Nu skal du høre hvordan.
Udskyder du nogle gange bestemte arbejdsopgaver? Det gør jeg – og jeg er langtfra alene. I artiklen fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, hvorfor vi udskyder bestemte arbejdsopgaver. Han fortæller også, hvordan vi kan lære at lade være med det.
På mit skrivebord ligger et stykke papir, som er delt ind i fem felter. I det første felt har jeg skrevet de arbejdsopgaver, jeg skal nå at løse mandag. I det andet står arbejdsopgaverne, jeg skal nå tirsdag. På samme måde følger felterne for onsdag, torsdag og fredag.
Men når jeg når til slutningen af en arbejdsdag, er der af og til en opgave, jeg ikke har fået løst. Derfor gør jeg noget, du måske kan genkende fra dit eget arbejdsliv: Jeg udskyder den.
Først bildte jeg mig selv ind, at jeg var tidsoptimist. Det lød jo trods alt lidt pænere end at indrømme, at jeg var for langsom.
Men nu – efter jeg har grublet lidt videre over mine udskydelser – er jeg kommet frem til, at der måske hverken ligger tidsoptimisme eller langsommelighed bag.
For når jeg tænker over det, er det typisk de opgaver, jeg synes er svære eller en smule kedelige (undskyld, chef), der springer fra mandags- til tirsdags- til onsdagsfeltet på mit papir.
Efter min erkendelse ringede jeg til Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet. Han fortalte, at jeg langtfra er alene.
Langt de fleste mennesker udskyder ifølge lektoren arbejdsopgaver, de synes er kedelige, ubetydelige eller ligefrem ubehagelige.
Nu skal du høre hvorfor.
Viljetræthed
I moderne ledelse bliver der ifølge Einar Baldvin Baldursson sjældent udstedt kommandoer. Det betyder, at du som medarbejder ofte selv skal finde ud af, hvilke arbejdsopgaver du skal løse hvornår.
Når du løser en arbejdsopgave, du synes er kedelig, ubetydelig eller ubehagelig - fremfor at løse en af de sjovere opgaver, der står på din to-do-liste - bruger du viljestyrke.
Og viljestyrke kræver ifølge Einar Baldvin Baldursson energi. Hvis du omvendt løser en opgave, du synes er sjov, vinder du energi.
- Jo mere det er op til dig selv, hvad du gør og hvornår, jo mere skal du i dig selv finde den energi, som opgaven kræver, siger han.
Når du bruger din viljestyrke, bliver der mindre af den. Jo flere kedelige, ubetydelige eller ubehagelige opgaver, du skal bruge viljestyrke på at løse, jo større er risikoen for, at du bliver viljetræt.
- Så når du udskyder bestemte arbejdsopgaver, er det til en vis grad et udtryk for viljetræthed, siger Einar Baldvin Baldursson.
Det skal ikke være en hovedregel i dit arbejde, at du skal trække på din viljestyrke.
En smule viljetræthed. Det er altså dét, der får mig til at lade nogle bestemte opgaver glide fra mandags- til tirsdags- til onsdagsfeltet på mit papir. Men hvis langt de fleste mennesker udskyder arbejdsopgaver - og dermed er en smule viljetrætte - er det så i virkeligheden så slemt?
Nej – ikke hvis du kun undtagelsesvist skal bruge din viljestyrke. Der vil ifølge lektoren altid være nogle arbejdsopgaver, som er kedelige, ubetydelige eller ubehagelige. Men problemet opstår, hvis dit arbejdsliv i for høj grad er fyldt med den type opgaver.
- Det skal ikke være en hovedregel i dit arbejde, at du skal trække på din viljestyrke. Det skal være en undtagelse. Ellers bliver du træt, bruger for mange ressourcer, og det kan til sidst medføre stressrelaterede lidelser, siger Einar Baldvin Baldursson.
- Der er grænser for, hvor høj en pris man skal betale for at være i et job.
Papiret på mit skrivebord består heldigvis kun undtagelsesvist af opgaver, jeg synes er en smule kedelige eller svære. Men derfor synes jeg nu alligevel, det kunne være meget rart at blive bedre til at undgå at udskyde dem.
Den gode nyhed er, at jeg ifølge Einar Baldvin Baldursson godt kan lære det.
Nu skal du høre hvordan.
Du skal give dig selv en gulerod
For at simplificere det, tager lektoren udgangspunkt i sit eget arbejdsliv. Han har i mange år arbejdet med empiriske data. Når han har indsamlet sine data, skal de justeres og renses og ”jeg ved ikke hvad,” som han formulerer det.
Det kendetegner moderne arbejde, at der er rigtig, rigtig mange hårde opgaver
I starten synes han, det var en svær opgave. Men nu er det en opgave, han kan løse ”fuldstændig ubesværet”.
- Opgaven bliver aldrig sjov, men jeg er blevet god til at løse den. Jeg kan løse den uden anstrengelse. Så nu er det blevet en af de opgaver, jeg holder af, siger han.
- Det kendetegner moderne arbejde, at der er rigtig, rigtig mange hårde opgaver, som kræver rigtig meget. Så en gang imellem er det dejligt at løse en opgave, hvor man bare er der.
Jeg forstår hans pointe; Hvis jeg bliver ved og ved og ved med at løse en opgave, jeg synes er svær, er der en god sandsynlighed for, at jeg bliver bedre til at løse den.
På sigt vil den samme type opgave dermed ikke længere kræve viljestyrke - og jeg vil få - fremfor at bruge - energi på at løse den. For opgaver, vi godt kan lide, giver os energi.
Derimod vil nogle af de kedelige opgaver fortsætte med at være kedelige, fortæller han. Men for forskeren selv – og for medarbejdere, han tidligere i sin karriere har rådgivet – har det virket at give sig selv en gulerod; Når han har løst en kedelig opgave, giver han sig selv lov til at løse en sjov.
- Det gør, at jeg på en helt anden måde kommer igennem den kedelige opgave, siger han.
Idéen med guleroden og tanken om at kunne vende de svære opgaver til de sjove, synes jeg faktisk, er ret motiverende.
Måske endda motiverende nok til at undgå at udskyde noget til i morgen.
