Video

Vil bestyrelsesformænd kun rekruttere mænd? Niels og Peter deler deres erfaringer

I mange fag eksisterer der fordomme, som rummer en vis sandhed. Og det synes også at være tilfældet hos de danske bestyrelsesformænd. Hør i denne video, hvilke fordomme Niels Christiansen og Peter Ulrik Jensen kan nikke genkendende til.

”Det er jo egentlig ikke det, vi allerhelst vil,” siger bestyrelsesformand Niels Christiansen til fordommen om, at mænd hellere rekrutterer mænd end kvinder til bestyrelsesposter.

Tilbage i januar viste en analyse fra Dansk Industri, at der siden 2013 er sket en stigning i antallet af kvinder i Danmarks største virksomhedsbestyrelser. Andelen af kvinder er steget fra 18,7 procent i 2013 til 30,8 procent i januar.

Selvom tallene viser en positiv udvikling for ligestilling i bestyrelserne, er der dog stadig langt op til en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i de danske bestyrelsesposter. Og hvad kan det så skyldes?

Er det i virkeligheden, fordi mænd slet ikke gider have kvinder med i bestyrelserne, og derfor bliver ved med selv at rekruttere mænd, når der skal skiftes ud i de danske bestyrelser?

Eller er det, fordi mænd simpelthen bare ikke er fysisk i stand til at høre lyden af en kvindes stemme?

Det har vi spurgt Niels Christiansen, som blandt andet er bestyrelsesformand ved Læsø Kur og MTS Randers, og Peter Ulrik Jensen, som er bestyrelsesformand ved Mariendal El-Teknik og Bækmark & Kvist Forsikringsrådgivning A/S, om.

I videoen herunder kommer vi også ind på, hvad der faktisk ville ske, hvis de ignorerede de kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Se med i videoen her.