Kaffebrief

Lene har mange kasketter, erhvervsdirektør stopper og utilfredse fiskere

… klædt på til smalltalk med substans.

Lene driver vinbar ved siden af sit job

Den første historie handler om arbejdsomme Lene Quist, der ikke kan nøjes med at have et enkelt job.

Efter en lang arbejdsdag som Planner hos Siemens Gamesa, smider hun sig ikke bare på sofaen. Hun tager direkte videre til Quist Wine, der ligger i hjertet af Aalborg.

Og det er altså ikke for at drikke sig halvsnalret. Nej, hendes arbejdsdag fortsætter her.

Sammen med sin mand, Kim, ejer hun nemlig den første italienske vinbar i Nordjylland. Så Lene Quist har keder sig ikke. Og det kommer hun heller ikke til lige foreløbigt.

For hun er slet ikke færdig med at udrette ting, hun kan blive husket for.

- Jeg bliver 60 år og har omkring syv år tilbage på arbejdsmarkedet, men jeg tror ikke på, at jeg kommer til at gå på pension. Jeg føler ikke, at jeg på nogen måde er færdig, slår hun fast.

Læs mere om Lene Quist ved Nordjyske.

Markant erhvervsdirektør stopper

Poul Knudsgaard er stoppet som erhvervsdirektør i Aalborg Kommune.

Det oplyser han på LinkedIn.

Han skriver desuden, at når han har sundet sig, har han en plan op at bruge mere tid på bestyrelsesarbejde.

Beslutningen er, ifølge Poul Knudsgaard, truffet i en gensidig aftale med Aalborg Kommune, der har valgt at ophøre ansættelsesforholdet.

Poul Knudsgaard har været erhvervsdirektør i Aalborg Kommune siden januar 2021. Han er bestyrelsesformand for UCN og har adskillelige andre bestyrelsesposter i sin portefølje.

Før tiltrædelsen som erhvervsdirektør var han direktør for MAN Energy Solutions i Frederikshavn.

Læs mere ved Nordjyske.

Nordjyske fiskere er utilfredse

Formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen, har planer om at brokke sig. Så længe det er nødvendigt.

Sådan lyder det, efter der fra politisk side, netop er blevet taget en beslutning om at gøre kameraovervågning af fangsten obligatorisk på kutterne.

Men Claus Hjørne Pedersen mener, at  tvungen overvågning er et indgreb i den personlige frihed.

Beslutningen skal ifølge fiskeriminister Rasmus Prehn (S) sikre, at dansk jomfruhummerfiskeri kan fortsætte, og at den kritisk pressede torskebestand bliver styrket.

Men kameraovervågningen møder markant modstand blandt Kattegat-fiskerne, der kalder det et indgreb i deres personlige frihed.

''Vi har allerede overvågning i form af e-logbøger og GPS-systemer. Forskellen her er, at fartøjet altså fiskekutteren er jo også vores andet hjem,'' siger Claus Hjørne Pedersen til TV2 Nord.

Læs mere ved TV2 Nord.