Mega-byggeri: Henrik gør klar til 31.000 gryntende gæster

Et halvt års tid. Så var der nyt hjem til 31.000 smågrise.

Så hurtigt gik det fra kuglepennen havde sluppet den sidste kontrakt til, at en af landsdelens største grisestalde havde rejst sig på en mark ved Overlade. Og man skal være et slemt svin, hvis ikke man kan glæde sig bare en smule over de 6.500 kvadratmeter bygning.

Den er nemlig ikke bare rejst hurtigere og billigere end normalt for huse i den størrelse. Den er også indrettet, så det er rarere at være både gris og medarbejder på stedet.

Her er mange meter op til loftet, hvor ovenlys-vinduer lukker skæret fra solen ind. Sidevinduer i det meste af bygningens længde bidrager også til et lyst og luftigt indtryk af staldene. Og selvfølgelig kan de åbnes og lukkes, alt efter hvad et kløgtigt klimaanlæg, der er præcist på decimalen, dikterer.

"Vi har tidligere i erhvervet talt om, at man burde kunne bygge stalde hurtigere og billigere. Det er der så nogle virksomheder, der har taget til sig, fortæller en glad indehaver af den 100 meter lange bygning," fortæller Henrik Mortensen.

Her kommer 7.600 grise til at bo 12 uger ad gangen. I alt 31.000 på et år.

I Nordjylland er der - så vidt han ved - kun en lignende stald. I øvrigt ved Østrup syd for Aars. Ellers må man til Aarhus-egnen for at finde en. Indtil videre.

For det er næppe sidste gang, vi ser en svinestald rejse sig i den størrelse.

"Branchen udvikler sig hele tiden, og vi må følge med," siger Henrik Mortensen, som gennem 10 år har været formand for Danske Svineproducenter.

Murene er stort set kun lavet af stål og plastic, og det er der sund fornuft i. Plastic er lidt et tryllemateriale, og her er det støbt som fyld mellem millimetertynde stålplader, der kan holde både grisetæer og -tryner lune, når det er koldt udenfor.

Stierne er store, så der kan være 480 dyr i hver. Og der er nogle smarte nyskabelser, der sparer mange arbejdstimer om året. Der skal faktisk kun to ansatte ad gangen til at se efter de mange dyr på en almindelig arbejdsdag. For meget af det tunge og tidkrævende arbejde er tænkt væk i byggeriet

Gylle og strøelse falder således af sig selv ned gennem smalle åbninger i gulvet, hvor gyllen med mellemrum suges ud. Så sparer man bøvlet med at løfte de tunge cementpropper, der ellers sidder fast med undertryk, i andre stalde.

"Vi kan også udnytte varmen fra gyllen. Så det fyr, der plejer at skaffe varme med 35 ton træpiller om året, lukker vi ned," forklarer den glade staldejer.

Faktisk bliver der varme i overskud. Den kan det dog ikke betale sig at lede andre steder hen, viser lommeregneren.

Foder gives i smalle båse, der samtidig vejer den enkelte gris. Vejer den over en vis vægt, sendes den ud i en anden sti end den, den kom ind fra. Til sidst har den nu voksne gris kun en vej at gå, som tak for de 12 ugers husly: den der ender på slagteriet.

"Når de kommer ind i stalden, vejer de omkring 30 kilo hver. På 12 uger vokser de til 120 kilo, og så skal de slagtes," forklarer Henrik Mortensen.

På to gårde opdrætter han i alt 36.000 smågrise om året. Så selv om stalden er stor, skal en del af produktionen afsættes andre steder.

At han bygger stalden nu, skyldes udviklingen på grisemarkedet.

"I mange år har vi leveret smågrise til Tyskland, hvor de siden er blevet slagtet. Men det er blevet sværere nu, blandt andet på grund af tiden med corona og angst for afrikansk svinepest. Priserne er presset ned. Det kan bedre betale sig på denne måde, og jeg har stor tiltro til de danske slagterier," fortæller Henrik Mortensen.

I alt ventes hans udvidelse af produktionen at give 45 nye arbejdspladser, har Landbrug & Fødevarer beregnet. Noget som formand for landboforeningen Agri Nord, Carl Christian Pedersen, er godt tilpas med:

"Vi har længe forsøgt at sætte fokus på, hvor stort et bidrag landbruget er til det danske samfund. Her har vi en helt faktuel sag," siger han.

Torsdag den 9. september er der åbent hus på gården, så man kan se fremtidens svineproduktion. For fremtiden er begyndt på Ejstrupvej 20.