Karina har stiftet Kammaprisen: – Hvis vi kvinder tror, at vi skal være maskuline for at få succes, får vi aldrig succes

Vinteren 2019 sad Karina Burgdorff Jensen med en håndfuld kvinder til den månedlige vinklub. Her fortalte hun om en episode et par dage tidligere, hvor hun var blevet ringet op af en bekendt, som skulle bruge en kvindelig mentor til et ungt salgstalent. Hun var blevet spurgt om navne på de sejeste kvindelige sælgere i Nordjylland.

Karina Burgdorff Jensen har tidligere været selvstændig konsulent, der rådgav bestyrelser og virksomheder om salg og ledelse i forhold til salgsstrategi, salgsledelse og salg. Nu forsker hun i det på Aalborg Universitet.

Alligevel kunne hun kun komme i tanke om én kvinde. Men hvis spørgsmålet ikke havde været kønsbestemt, kunne hun hurtigt nævne 100.

- Det sad vi og grinte af. Men så spurgte jeg dem, om de kunne nævne de sejeste kvinder indenfor deres felt, og så blev der stille. Derfor satte jeg mig til at undersøge, hvor mange kvinder der egentlig var i topledelser og bestyrelser i Nordjylland.

Resultatet var nedslående. Ud af de 200 største virksomheder i Nordjylland var omkring 12 procent af bestyrelsesposterne og topstillingerne besat af kvinder. Og fraregnet de poster, hvor kvinderne var født ind i det, var det kun otte procent.

Det var ikke kun rødvinen, der satte sig i Karina Burgdorff Jensens hoved den aften.

- Jeg kunne søge mig frem til, at der var en masse kvinder, som gjorde det godt indenfor salg. Så hvorfor havde jeg aldrig hørt om dem? Det kunne jeg ikke forstå. Derfor kontaktede jeg flere store virksomheder og snakkede med dem om mine tanker. Svaret fra alle var, at de gerne ville have flere kvinder i deres topstillinger, men det var svært at få øje på dem.

Det ville Karina Burgdorff Jensen ikke høre på, og derfor tog hun fat på Maja Torp, hun kendte gennem en fælles bekendt. De blev enige om, at de hvert år ville sætte spotlight på 50 dygtige nordjyske kvinder. Og dermed blev Kammaprisen skabt.

- Jeg tror ikke på fortællingen om, at den gamle hvide mand ikke vil ansætte nogen, der ikke ligner ham selv. Problemet er nærmere, at han ikke kan få øje på kvinderne, og at de skal findes andre steder end i hans eget netværk. Derfor er vores håb, at Kammaprisen gør det nemmere at få øje på alle de skidedygtige kvinder i Nordjylland.

Prisen, der bliver givet torsdag den 7. oktober i Musikkens Hus, er opkaldt efter kulturpersonligheden Kamma Rahbek, som levede fra 1775-1829. Kamma Rahbek var en af datidens stærke kvinder, og hun havde en række samtalesaloner for fremtrædende medlemmer af samfundet. Hun var belæst, begavet, talte flere sprog og var kreativ, og i salonerne var der både plads til intelligente og mere personlige samtaler.

Karina Burgdorff Jensen mener, at Kamma Rahbek er et billede på den stærke kvinde, som rummer intellekt og styrke til at indgå i ligeværdige relationer med de mest fremtrædende mænd i samfundet uden at fornægte sine feminine og følsomme side.

- Kvinderne, som er nomineret, bliver derfor ikke bare bedømt på deres resultater. De bliver bedømt på at udvise styrke, at være feminin, at inspirere andre, at være modige, at handle etisk, at være empatiske og at have et godt omdømme. Det mener vi, er væsentlige værdier for en rigtig kammakvinde.

Kvinderne bliver indstillet af andre via Kammaprisens hjemmeside, hvorpå bestyrelsen vælger 50 kvinder, som går videre til juryen, der består af fremtrædende erhvervsfolk i Nordjylland. De vælger fem finalister, og så er det til sidst publikum, der via en mobilafstemning skal kåre vinderen af Kammaprisen 2021.

Kvinderne arbejder både som selvstændige, i det private og det offentlige.

Prisen som årets Kammakvinde blev første gang uddelt i november 2020. Men på grund af mink-nedlukningen I Nordjylland blev den store fest udskiftet med livestreaming til stuerne. I år bliver arrangementet afholdt i Musikkens Hus med både bobler og drag queen-show.

Selvom Kammaprisen ikke fik den fødsel, som Karina Burgdorff Jensen og Maja Torp havde håbet på, har der alligevel været stor opbakning fra alle kanter af det nordjyske erhvervsliv.

- Vi er jo en frivillig organisation, der er afhængig af sponsorater og god omtale. Heldigvis har opbakningen været overvældende. Men det vigtigste er, at vi kan se, at vores arbejde virker. Medieomtalen for de kvinder, der var nomineret sidste år, er steget med over 600 procent. Mange af kvinderne fortæller også, at deres arbejdspladser har anerkendt dem for deres arbejde efterfølgende.

Men lad os lige tale om elefanten i rummet. Er sådan en pris ikke med til at sætte kvinder i kasser? Man vil jo aldrig måle mænd på, om de er etiske, empatiske eller har et godt omdømme. Så hvorfor kan vi ikke bare tale om mål og resultater?

- Fordi der er en overordnet fortælling om, at hvis kvinder skal have succes, så skal de være ligesom mænd. Men det er forkert. Alt forskning viser, at diversitet i virksomheder giver vækst. Men hvis vi kvinder tror, at vi skal være maskuline for at få succes, så får vi aldrig succes. Vi kommer aldrig til at vinde over mænd i at være mænd. Derfor skal vi hyldes for at være kvinder.

Men hvad mener I med, at man skal være feminin?

- Du skal være autentisk i det, du er, og det du gør. Du skal gå med røde negle og have glimmerstiletter på, selvom du sidder i bestyrelsen i Vestas. Men hvis du hellere vil have sort habitjakke og flade sko på, så skal du gøre det. Det er friheden til at være kvinde med alt, hvad det indebærer.

- Vi har diskuteret det meget, men det bliver ved med at være relevant. Der er blevet talt så meget om, hvordan kvinder påklæder sig, og om det har betydning for deres succes. Jeg får røde knopper af det, det er så gammeldags.

Karina Burgdorff Jensen mener altså ikke, at Kammaprisens værdier er med til at fastholde kvinder i bestemte roller. Hun mener i stedet, at det handler om kulturen og strukturen på en arbejdsplads – man skal være bedre til at anerkende, hvordan de feminine værdier, som eksempelvis omsorg, er med til at skabe vækst.

- Vi skal have lov til at være så meget og så lidt omsorgsfulde, vi har lyst til. Debatten ryger af sporet, når vi taler om, hvorvidt kvinder skal stoppe med at bage kage til deres kollegaer. Vi skal i stedet forstå, hvor vigtig kage er for arbejdspladsen.

Ifølge Karina Burgdorff Jensen er det rundt om kagen og rundstykkerne, man mødes, og her hierarkierne opløses for en stund. Derfor opfordrer hun til, at man i stedet tager en snak om, hvor værdifuldt det er, at mange kvinder prioriterer at bage kage eller købe rundstykker til kollegaerne.

- Under coronaen oplevede vi jo, at rigtigt mange blev decideret deprimerede af at arbejde hjemmefra. Selvom de fleste fint kunne passe deres arbejde via en computer og en internetforbindelse, blev det tydeligt, hvor vigtigt det sociale er. På arbejdspladser, hvor der kun er mænd, ser man, at de også tager ansvaret for rundstykkerne og kagen.

- Det er jo ikke kagen, der er problemet. Problemet er, at vi ikke værdsætter kagen, for det den er. Nemlig et vigtigt element for de sociale relationer på arbejdspladsen. Det er noget fis, at bare fordi man bager en kage, kan man aldrig få en toppost. I så fald er der noget galt med arbejdspladsen.

Men Kammaprisen er ikke en kvindekampspris. Det er bare en pris, der hylder kvinder, som gør det godt. Så når mænd sender mails til Karina Burgdorff Jensen, hvor de spørger, hvad hun vil sige, hvis der blev lavet den samme pris til mænd, er svaret klart:

- Det skal de endelig bare gøre. Jeg tror ikke, at mænd har samme behov for at kæmpe sig ind i bestyrelser og lederposter. Men jeg vil støtte dem, hvis de har lyst til at sætte fokus på kampen for forældreskab og andre steder, hvor der ikke er ligestilling for dem.

Siden sidste år er der Kammasalonerne startet. Et netværk, hvor de nominerede kvinder har mulighed for at mødes hos hinanden. Her netværker de og laver forskellige opgaver. Eksempelvis dilemmaspil for at lære hinandens værdier at kende.

- Vi skal kende hinanden så godt, at vi tør sige hinandens navne højt i et rum fyldt med vores idoler. På den måde er vi med til at skabe omtale og udvide kendskabet til succesfulde kvinder i Nordjylland.

Desuden er Kammaviden i gang med at blive skabt i samarbejde med Aalborg Universitet. Formålet er, at initiativerne skal underbygges med konkret forskning på området.

Karina Burgdorff Jensen prøver selv at efterleve de feminine værdier, der bliver vægtet i Kammaprisen. Det har gjort hende bevidst om, at hun skal stå ved sig selv og være et forbillede for andre kvinder:

- Tidligere nedtonede jeg mig selv for ikke at være for ’’girly’’ med kjole og neglelak. Men nu er jeg bevidst om, at min faglighed skal kunne bære, at jeg har knaldrøde sko på - selv når jeg holder oplæg for en masse mænd hos Dansk Industri. Jeg er ikke nået i mål, men jeg øver mig hver dag.