Mikkels drøm var at bygge en flyvende Lamborghini, men virkeligheden måtte blive en anden
Som iværksætter skal man gå benhårdt efter sin drøm. Men man er også nødt til at kunne stoppe op og spørge sig selv, om drømmen kan blive virkelig, som den ser ud.
“Du skal finde det, du virkelig brænder for og så gå benhårdt efter det”. Sådan har flere nok fået det fortalt, når de har luftet deres iværksætterdrøm for familie og venner.
Men der er mere til den sandhed. Det er nemlig ikke altid nok at ville det 110%. Man er også nødt til at være realistisk og se sit eget potentiale længere end drengedrømmen.
Det måtte Mikkel Kærsgaard Sørensen også indse. Da han og tre partnere i 2019 stiftede virksomheden Airflight, var det med en drøm om at bygge verdens første flyvende racerbil. Men selvom prototypen stod klar, var det svært at få folk og investorer, med på ideen.
Derfor var Airflight nødt til at se sit potentiale i et nyt lys, og i dag bygger de ikke længere en flyvende superbil, men arbejder i stedet på noget, der kan få en langt større betydning.
Hør Mikkel Kærsgaard Sørensen sætte ord på, hvordan det er at skulle ændre sin drengedrøm, når man står og kan se den foran sig, men ikke kan finde midlerne til at tage den i mål.