Trine bliver chef for sine kolleger: - Nu kan jeg ikke bare brase ind på deres kontor

Trine Schultz sendte sin ansøgning to dage før fristens udløb.

Klokken 19:20 søndag aften 30. maj trykkede hun på “send”.

Hun ville være i god tid. Intet skulle gå galt.

Fra sit coronakontor hjemme i privaten nord for Aalborg havde hun brugt lang tid på at tænke over ansøgningen til stillingen som leder for Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

For hun ville ikke skrive noget, hun ikke kunne leve op til.

Det skulle være en ærlig ansøgning.

Trine Schultz ville ikke foregive at være en anden end den, hun er. Som én, der gerne vil tale om tingene.

- Jeg ser mig selv som én, der er dialogorienteret, og jeg kan motivere og sætte gang i processer, så hvis man var gået efter en anden ledertype, skulle det jo selvfølgelig ikke være mig, siger Trine Schultz.

Hun var gennem flere runder, test og samtaler.

Og det har slået hende, at hun for første gang i sine flere end 20 år lange ansættelse i universitetsverden skulle vurderes på sine menneskelige egenskaber.

- I universitetsmiljøet bliver man ofte vurderet på dét, man publicerer i artikler eller bøger, siger hun.

Men Trine Schultz trives også på et andet felt. I dialog med andre.

- Jeg kan godt lide at fordybe mig i faglige emner, men jeg kan mærke, at det giver mig energi på en anden måde at arbejde med mennesker, siger hun.

Hun har været leder af én af instituttets forskningsgrupper og dermed afprøvet sin lederevner - ligesom hun også har været formand for Akademisk Råd.

Og de poster har motiveret hende til at gå videre ad ledervejen.

Ansøgningen virkede.

Trine Schultz fik jobbet som leder af Juridisk Institut og begyndte 1. september.

Hun kalder beslutningen et tilvalg, for hun “var et godt sted i forvejen”.

- Jeg kan godt lide at sætte ting i gang, se dem vokse og sætte nye samarbejder i gang.

Trine Schultz er ret bevidst om det faktum, at de mennesker, hun nu er chef for, indtil 1. september var mennesker, hun var kollega med.

Mange af dem har hun arbejdet tæt sammen med i mange år.

- Min nye rolle er måske lidt begrænsende i forhold til det, som jeg har kunnet tidligere - dengang jeg var en del af kollegialt fællesskab. Jeg kan nok ikke lige brase ind ad døren hos dem på samme måde som før, siger Trine Schultz og tilføjer:

- Så måske bliver det lidt ensomt, måske ikke. Jeg har ikke nogen drejebog, men satser på at det hele nok skal gå.

At der i forvejen er en relativ flad struktur på instituttet - og at hun af natur er åben, lyttende og dialogorienteret, er i hvert fald faktorer, der gør hende fortrøstningsfuld.

- Det er klart, at jeg lige skal vænne mig til en ny rolle, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse, siger hun.

Trine Schultz har været med fra begyndelsen af instituttets start.

Det var i 2007, da alle jurister blev samlet ét sted.

Indtil da var de spredt på forskellige institutter.

Egentlig havde hun slet ikke overvejet at blive jurist - men ved et tilfælde fandt hun alligevel faget spændende.

Hun stødte på juraen, da hun efter tre år på Nørresundby Gymnasium snuppede en Højere Handelseksamen.

Hun havde egentlig tænkt på at gå en mere kreativ vej - og overvejede at blive arkitekt, men juraen greb hende så meget, at hun begyndte at læse erhvervsjura på Aalborg Universitet - med interesse for både familieret, forvaltningsret og menneskerettigheder.

Derfor var springet ikke så stort, da daværende professor Claus Haagen tilbød hende et ph. d.-stipendiat i socialret.

Hun havde fået sine børn under studietiden og var stadig på barsel med den yngste af sine to sønner, da hun blev spurgt - og sagde ja.

- Det endte med, at jeg kastede mig ud i det, selvom jeg jo ikke vidste en skid om socialret, så det var jo egentligt var et vanvittigt projekt, ler Trine Schultz - én af mange gange under interviewet.

Nu er hun så blevet leder for de 50 ansatte på instituttet på Fibigerstræde i Aalborg Øst.

Og masser af opgaver venter.

For det første havner hun i chefstolen midt i en proces, hvor to fakulteter - det humanistiske (HUM) og det samfundsvidenskabelige (SAMF) - skal slås sammen til ét.

Tanken er, at et samlet fakultet (Faculty of Social Sciences and Humanities (SSH)) vil stå stærkere og kan matche STEM-fakulteterne – både forskningsmæssigt og økonomisk. (STEM er en samlet betegnelse for uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik).

For det andet arbejder universitet også med en ny strategi, der hedder “Viden for verden II”. Den er båret af en vision om, at Aalborg Universitet skal være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige problemer - med fokus på eksempelvis bæredygtighed, digitalisering og teknologisk udvikling.

- Nogle gange kniber jeg mig selv i armen og er stolt af, at det er mig, der får lov til at føre det videre. Det giver mig stor glæde - samtidig med, at jeg også er ydmyg i forhold til opgaven, siger Trine Schultz, der er 49 år.

- Strategien skal både rumme det nye, men også vores fundament - dét, vi som institut er særligt stærke på, siger Trine Schultz og tilføjer:

- Det bliver en rigtig spændende balancegang.

Det er netop muligheden for at være med til at påvirke så mange steder lige nu, der motiverer hende.

Foreløbigt har hun været i gang som institutleder i en lille måneds tid - og læringskurven er stejl.

- Selvom der er akkurat lige så meget at lære, som jeg havde regnet med, kan jeg efter bare få uger mærke, at det var rigtigt at søge stillingen. Jeg får energi af det, siger hun.