Fremtidens faglærte falder fra som fluer. Kan dette simple greb være løsningen?
Undersøgelser viser, at flere og flere lærlinge springer fra deres praktikpladser. Og det kan resultere i et stort samfundsmæssigt problem. I denne artikel undersøger jeg derfor, hvad frafaldet kan skyldes, og hvordan vi ændrer den sørgelige udvikling i frafald.
Engang var historien, at hvis du tog en erhvervsuddannelse, skulle du være heldig, hvis du fandt en virksomhed til dit praktikforløb.
Sådan er det ikke længere. Nu har virksomheder i stedet svært ved at rekruttere lærlinge. Men hvorfor er det blevet sådan, spørger du måske? Ifølge Arnt Louw er det, fordi der alt efter uddannelse falder mellem fem og ti procent fra i deres første lærepladsforløb inden for de første tre måneder på hovedforløbet.
Og så fristes du måske til igen at spørge: Men hvad skyldes det fravalg så? Det har Arnt også undret sig over.
Arnt Louw er lektor på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, og han har sammen med en gruppe kollegaer undersøgt, hvad frafaldet kan skyldes. Læs med herunder og bliv klogere på virksomhederne og elevernes forventninger til hinanden – og hvordan en virksomhed lettere kan holde fast i deres lærlinge.
Hvilke forventninger har virksomheder til unge i lære?
Både virksomhederne og lærlingene har høje faglige forventninger til hinanden. Men det betyder ikke, at de har ens forventninger. Fra virksomhedernes side er de nemlig optaget af, at der kommer nogen, som kan begå sig på en arbejdsplads. Det vil sige lærlinge, som er klar til at gå ind i virksomhedskulturen, som byder sig til og som har gnist, gåpåmod og ikke står i hjørnet og venter på at blive sat i gang.
Den faglige forventning fra virksomhedernes side handler altså meget om, at de har nogle forventninger til, at der kommer nogle unge, som gider, har lyst, har vilje og som vil det og som kan indgå i en virksomheds kultur og normer.
Og det vil de unge også gerne.
Hvilke forventninger har unge i lære til virksomhederne?
De unge vil gerne leve op til virksomhedernes forventninger. Men deres faglige forventninger er lidt anderledes end virksomhedernes. De unge forventer i højere grad, at de efter at have gået på skolen i noget tid, nu skal ud i virksomheden og prøve faget af. Det vil sige, at de forventer at få nogle spændende opgaver, blive fagligt udfordret og lære noget fagligt.
Hvad kan det få af konsekvenser?
Det betyder, at den faglighed, som virksomhederne og lærlinge forventer af hinanden, dækker over nogle forskellige nuancer af faglighed, og hvis ikke virksomhederne og de unge får forskellighederne på bordet, og får snakket om deres forventninger til hinanden, så kan det føre til misforståelser, og i sidste ende føre til afbrud af praktikforløbet.
Så vi tænker, at noget af det relative store frafald, der er i starten af praktikforløbet, faktisk kan handle om bristede forventninger, forskellige krav og forventninger til hinanden, som man ikke får snakket om og som kan føre til nogle dumme misforståelser.
Hvad betyder det på et samfundsmæssigt plan?
Vi kommer til at mangle faglærte. Det er vi efterhånden alle enige om. Og hvor vi over en årrække har stået i en situation, hvor der mangler praktikpladser, og vi har tænkt, at det var grunden til, at så mange fravælger erhvervsuddannelser, så står vi nu i en situation, som er omvendt. For nu har mange virksomheder svært ved at rekruttere lærlinge.
Og der er de nødt til at geare op og gøre sig til en god læreplads, for ellers vælger de unge en anden læreplads eller også vælger de unge slet ikke faget, fordi det er nogle dårlige lærepladser.
Så noget af det handler om, at nu er det en situation, hvor virksomhederne må og skal geare op på at udfylde deres uddannelsesansvar.
Hvad gør virksomheder, hvis lærlinge bliver i praktikpladsen, rigtigt?
Det er noget med at have en uddannelsestænkning og tage det alvorligt. Det vil sige, at de ikke bare tænker det som billig arbejdskraft, men tænker, at her er et ungt menneske, som er under uddannelse og samtidig have en plan for lærlingeforløbet.
Hermed siger jeg ikke, at man ikke må sætte lærlinge til at lave rutine arbejde og rengøring, for det må man gerne. Men så skal man sætte det ind i en ramme ved at forklare, hvorfor det er vigtigt, at de nu f.eks. går og sætter gipsplader op i 14 dage. Virksomhederne skal forklare, hvorfor det er en central del af deres drift og omsætning. Og så skal de unge jo ikke lave de opgaver i hele lærlingetiden.
De virksomheder, som er gode praktiksteder, er dem, som tager deres uddannelsesansvar alvorligt og tager samtalerne med lærlinge, og spørger dem ind til, hvordan det går og om der skal justeres på opgaver eller lignende.
