Kan et tweet om vaccineskepsis få dig fyret? Bliv klogere på din egen ytringsfrihed
Ytringsfrihed er sikret i grundloven, men du skal være opmærksom på, hvordan du omtaler din arbejdsplads, og om du tager dine holdninger med ind på arbejdspladsen. For så kan det få konsekvenser.
Har du nogensinde overvejet at deltage i den offentlige debat, men stoppet dig selv i det, fordi du er bange for, hvilke følger det kan få for dit arbejde?
Det kan være, du har valgt ikke at kommentere et facebookopslag, du syntes var langt ude. Eller undladt at ytre din mening om noget politisk, fordi du er bange for, at det måske kan virke for radikalt - hvis ikke nu, så i fremtiden.
For hvem ved, hvad der er etisk og moralsk rigtig om 10 år? Internettet glemmer som bekendt aldrig.
Faktisk viser en undersøgelse lavet af As3 Executive, at 7 ud af 10 topledere mener, at medarbejdernes holdninger kan skade virksomheden. Men til gengæld har kun ca. 1 ud af 6 virksomheder retningslinjer på området.
Derfor har jeg talt med Bjørn Holtze, adjunkt på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet med speciale i ansættelsesret, om hvad dine rettigheder er, når du ytrer dig i offentligheden.
Forskel på privat- og offentligt ansat.
"Først og fremmest skal man se på, om der er tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver. Offentligt ansatte har generelt set en meget bred ytringsfrihed, og kan dermed ytre sig, også kritisk, om samfundet eller deres konkrete arbejdsplads.
For privatansatte er mulighederne ikke så vide, og arbejdsgiveren kan fastsætte grænser for ytringer, som vedrører arbejdspladsen. Altså må en ansat ikke tale om interne forhold, som både kan være belagt med en tavshedspligt, men man må heller ikke ytre sig om forretningsgangen er hensigtsmæssig eller ej.
Der kan være risiko for en sanktion, hvis man overtræder disse grænser, som afgøres konkret. På ansættelsesområdet tales i øvrigt om loyalitetspligten, som generelt siger, at man skal være loyal overfor sin arbejdsgiver.
Det er ikke direkte nødvendigt, at det anføres i ansættelseskontrakten/ansættelsesbeviset, men det kan være en idé for en arbejdsgiver, som har et særligt følsomt emne, hvor den ansatte ikke må være i tvivl herom."
Sørg for, at du er afsender og hold det privat.
"Så længe man ikke ytrer sig om arbejdspladsen, eller med arbejdspladsen som afsender (f.eks. hvis man optræder i firmatøj eller uniform), så kan man som privatansat have nogle ganske vidtgående holdninger og meninger, uden at dette kan medføre sanktioner i ansættelsesforholdet. Man må altså gerne bekende sig til politiske eller religiøse holdninger af mere yderliggående art.
Det afgørende er, at man ikke tager det med ind på arbejdspladsen, heller ikke delvist. Man skal altså holde det strengt privat. Tager man det med ind, og ønsker at præge sine kolleger eller virksomhedens kunder, kan det medføre en sanktion.
Hvis en virksomhed har et bestemt politisk eller religiøst formål, så kan man der godt kræve, at man som ansat lever op til dette formål. F.eks. hvis man bliver ansat i et politisk parti.
Hvis man overtræder grænserne for ytringer, så vil det være en ansættelsesretlig sanktion i forhold til arbejdsgiveren. Det vil sige, man kan få en advarsel, en opsigelse, eller i værste fald en bortvisning, hvor man skal forlade arbejdspladsen uden varsel.
Afhængigt af hvilken ytring man er kommet med, kan der også være et strafferetligt ansvar, f.eks. ved at opfordre til vold eller fremsætte særligt krænkende udtalelser."
Politisk korrekthed fylder mere ved virksomheder - men ikke i loven.
"Generelt kan det nok siges, uden at der foreligger konkrete data, at der blevet en større opmærksomhed på, hvad der kan og må siges, set fra arbejdsgiverens perspektiv.
I takt med at sager om krænkelser ikke længere er underlagt samme tabu som tidligere, er der opstået flere sager på dette område.
Opfattelsen i befolkningen har rykket sig, men der er ikke, efter min opfattelse, noget som har rykket ved opfattelsen i retspraksis (endnu). Med andre ord kan det også siges, at den ”politiske korrekthed” fylder mere hos flere, og man er mere opmærksom herpå, og ikke nødvendigvis ”lader det fare”.
Herudover er virksomheden også generelt blevet mere opmærksomme på deres brandingværdi, og forlanger derfor mere at både medarbejdere og samarbejdspartnere lever op til deres værdigrundlag. F.eks. er klimadagsordenen blevet mere vigtig, og en virksomhed vil næppe ønske, at deres medarbejdere offentligt er fornægtere af klimaforandringer."
Eksempel: Politisk aktiv på højrefløjen fik ham fyret, men det må man ikke.
"Et godt eksempel er en sag fra 2013. Her oplevede en politisk aktiv, at han havde svært ved at fastholde et job i længere tid. Han mente selv, at han blev fyret på grund af sine politiske handlinger - ikke fordi han var dårlig til sit job. Og det gav retten ham ret i og tildelte ham ret til erstatning.
Man må altså gerne ytre sig i det private, hvis man samtidig ikke lader det påvirke sit arbejde. Havde han forsøgt at påvirke sine kollegaer politisk, mens han gik på arbejde, så havde sagen været en anden."
Afgørelsen fra ligebehanlingsnævnet kan ses her
