Michael er direktør i landets største CO2-udleder

Michael Lundgaard Thomsen stod i administrationsbygningen og kiggede ud ad et stort glasparti, da demonstranterne kom gående hen ad Rørdalsvej og drejede om hjørnet.

De havde retning direkte mod Aalborg Portlands hovedport. Cementvirksomheden, hvor Michael Lundgaard Thomsen er direktør.

- Jeg kunne se optoget med demonstranterne med de røde-lignende munkedragte. De var 30-40 stykker - primært unge kvinder. Der var ovenikøbet også et par stykker, der havde børn med, siger han.

- Politiet fulgte dem på begge sider. Bagved gik 5-6 fotografer og tog billeder.

Det var en fredag formiddag i april. Eftermiddagen forinden havde han siddet på sit kontor, da en mail fra politiet var landet i hans indbakke. Demonstrationen var blevet anmeldt, og han havde få timer til at beslutte, hvordan situationen skulle håndteres.

Nu var de her.

Demonstranterne nærmede sig porten, som skulle lukke lastbilchauffører med materialer til cementproduktionen ind og holde alle andre ude.

Med sig havde demonstranterne skilte og slagsange, som ikke efterlod nogen tvivl om, at de havde ét ønske: At stoppe CO2-udledningen fra fabrikken og de høje skorstene bag porten.

Som direktør i Aalborg Portland – virksomheden der udleder mest CO2 herhjemme – bliver Michael Lundgaard Thomsen ofte mødt af en omverden, der stiller ham spørgsmålet: Hvorfor gør I ikke noget for at reducere jeres CO2-udledning?

Det er hans ansvar at besvare det spørgsmål. Noget, han også stod indenfor det store glasparti den fredag formiddag og overvejede, om han skulle gå ud og forsøge at gøre.

Michael Lundgaard Thomsen har været direktør i Aalborg Portland i otte år. Et af hans primære fokusområder er virksomhedens bæredygtighedsaktiviteter. Han og hans medarbejdere arbejder på tre tiltag, som han mener kommer til at reducere virksomhedens CO2-udledning væsentligt.

- Vi skal have nye produkter for at se, om vi kan reducere mængden af kridt. Vi skal over på biobrændsler – det kunne være biogas – og vi skal i gang med noget CO2-fangst, siger han.

Noget af det sværeste ved hans job er ifølge direktøren selv at besvare spørgsmålet: Hvorfor gør I ikke noget? Med et svar der lyder: Det gør vi faktisk.

For ifølge Michael Lundgaard Thomsen kan svaret være svært at forklare, når reduktionen endnu ikke kan ses i statistikkerne.

- Der er en relativt lang implementeringstid. Det med produkterne er vi i gang med nu. Det kommer til at have en god effekt lige efter år 2025. Sådan noget som biogas kommer måske først til at have en god effekt efter år 2026, fordi der slet ikke er biogas i de mængder, vi har brug for i Danmark. Og et anlæg til CO2-fangst er måske fuldt klart i nærheden af 2030. Derfor har vi ikke en lineær forbedringskurve, siger han.

Hvordan har du det med, at I er den virksomhed herhjemme, der udleder mest CO2?

- Det er en blandet følelse. Jeg går jo ikke på arbejde hver dag og tænker på, at jeg skal udlede en masse CO2.

- Jeg synes faktisk heller ikke, at vi skal bruge cement og beton, hvis det ikke er nødvendigt. Men vi bliver også nødt til at anerkende, at det er nogle materialer, vi ikke kan undgå.

- Udfordringen ved cement er, at man ikke har et alternativ til det i dag. Vi har enormt meget brug for det. Hvis du fjernede det, kunne du ikke lave veje, bygge broer eller bygge huse, der havde brug for et fundament. Så på den ene side har vi et produkt, der er uundværligt, og på den anden side har vi et produkt, der i produktionsfasen udleder meget CO2. Og det er derfor vi siger: Det er den udfordring, vi skal løse.

- På den måde har jeg det fint med det. Vi læner os ikke bare tilbage, siger han.

Du nævner, at det tager lang tid både at udvikle og implementere de CO2-reducerende tiltag. Men hvis I ikke kan speede processerne op, burde I så ikke være gået i gang med at udvikle nogle af de her CO2-reducerende tiltag tidligere, end I har gjort?

- Ja og nej. Nogle af processerne omkring produktet kunne måske være startet lidt før. Men hvis vi skal konvertere til biogas i dag, skal vi stort set bruge al den biogas, der produceres i Danmark, så det er urealistisk, siger han.

- Og så er der det dilemma, at de nye grønne brændselstyper nogle gange er faktor fire eller fem dyrere end de traditionelle brændsler, og det betyder så, at du kommer til at miste konkurrenceevne. Så opnår du ikke reduktionen.

Selvom Aalborg Portlands bæredygtighedsaktiviteter er et vigtigt fokusområde i hans job, er virksomhedens økonomi selvsagt et andet. Han bliver ofte spurgt, om han ikke kan investere hele virksomhedens overskud i vedvarende grønne løsninger. Et spørgsmål, der kan frustrere direktøren.

- Det er megasvært, for jeg kan godt forstå logikken. Men der bliver man nødt til at sammenligne en cementvirksomhed med alle mulige andre forretninger. Det overskud, vi genererer, skal bruges til at vedligeholde den fabrik, vi har, for at vi også kan være til stede om fem, ti eller 20 år.

I de otte år Michael Lundgaard Thomsen har været direktør i Aalborg Portland, har han vidst, at der kunne komme demonstranter. Igennem årene har han og hans medarbejdere ikke snakket om, om de ville komme, men hvornår de ville komme.

- Vi har tit snakket om, hvornår vi egentligt ville være dem, der ville blive udsat for den her type demonstration. Det er heller ikke unormalt, at vi personligt får nogle ret skarpe kommentarer fra forskellige typer af fraktioner - ikke kun om, at vi som firma ikke er ønsket i landet, men det er også os som privatpersoner, der egentligt bliver bedt om at rejse ud af landet, siger han.

Var du nervøs, da du fik besked om demonstrationen? 

- Jeg følte mig ikke personligt nervøs. Jeg var lidt mere usikker på, hvad de kunne finde på. Vi sagde helt klart til politichefen, at det er et farligt område indenfor porten.

Da demonstranterne nåede hen til hovedporten, den fredag formiddag i april, blev nogle af dem lænket fast til porten med cykelkæder. Den tre meter høje port med pigge og pigtråd på toppen, der plejede at stå åben, var blevet lukket.

- Resten af demonstranterne satte sig her foran porten på jorden. Vi kunne høre, de holdt taler. De havde en megafon, siger Michael Lundgaard Thomsen, mens han viser området frem.

Han stod stadig indenfor det store glasparti og kiggede ud – og der besluttede han sig for at blive. Politiet frarådede al dialog. Han blev bedt om at holde sig væk for at undgå mulige konfrontationer.

Det lykkedes ham og hans medarbejdere at lukke lastbilchaufførerne med materialerne til cementproduktionen ind ad andre veje, og det lykkedes politiet at holde demonstranterne ude fra fabriksområdet.

- Mens jeg var her, så jeg kun to biler, der ikke havde fået beskeden. De vendte om og blev dirigeret et andet sted hen. Så demonstrationen gav lidt mindre driftsforstyrrelser, men det var ikke noget, der påvirkede vores cementproduktion eller cementudlevering.

Du fortalte, at I - inden demonstranterne kom - havde snakket om, hvornår der kom demonstranter og ikke om der kom demonstranter. Når du tænker på fremtiden, tænker du så, om de kommer igen, eller hvornår de kommer igen?

- Jeg tænker, at der kommer nye demonstrationer på et tidspu nkt. Jeg har jo ingen idé om hvornår og hvordan, men jeg tænker, at den her type industri i løbet af de næste 5-6 år stadig vil være en af de mest CO2-udledende industrier. Så vi vil da være i kritikernes øjne, siger han.