Dit job er her måske ikke om ti år: Denne "studievært" er et godt eksempel

Kig godt på billedet øverst. Kvinden med det lange, mørke hår og de varme brune øjne kunne være en ægte studievært på TV2 eller DR eller en helt anden tv-kanal.

Men det er hun ikke.

Kvinden i den blomstrede kjole har intet cpr-nummer. Hun skal ikke hente børn klokken 15. Hun er aldrig syg og holder ikke ferie. Hun er til rådighed døgnets 24 timer.

At være studievært er den eneste opgave, hun skal løse.

For kvinden på billedet er en avatar. En computeranimeret figur, der ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til at læse lokale nyheder op, som var hun en rigtig studievært.

Figuren hedder Bridget, og bornholmerne har kendt hende i en lille måneds tid.

Robotten er meget billigere end en vaskeægte, levende studievært og huserer på bornholm.nu.

- Det er en ekstrem billig løsning, og hun er til rådighed 24-7. Jeg ville ikke kunne betale en rigtig studievært, siger Bjarne Larsen, der er redaktør på bornholm.nu.

10 videoer koster 20 dollars.

Bjarne Larsens løsning med en avatar i stedet for en studievært er blot ét eksempel på, at jobtyper kan ændre karakter - eller helt blive udslettet.

Tendensen er allerede set inden for flere andre brancher.

Flere kommuner har administrationsrobotter, der kan udbetale løn eller betale regninger. Kunstig intelligens kan også bruges inden for jura, siger Laust Høgedahl, der er lektor på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og er med i CARMA - Center for Arbejdsmarkedsforskning.

- Indtil nu har jurister haft monopol på at grave sager frem og finde ud af, hvad der er præcedens indenfor en given sag ved at se på tidligere afgørelser. Men den opgave kan man nu også løse via kunstig intelligens, siger Laust Høgedahl og tilføjer:

- Mange brancher vil blive berørt. Kunstig intelligens er kommet for at blive, og effekten bliver bare endnu større, fordi computerkraften bliver mangedoblet med kvantecomputeren. Algoritmerne bliver vildere, siger Laust Høgedahl.

- Der vil være nogle jobtyper, som ikke er her om ti år, og tendensen vil kunne ses inden for rigtig mange brancher, siger han.

Udviklingen har store konsekvenser for vores arbejdsliv.

Men sådan har det altid været, siger Laust Høgedahl.

Det er netop de teknologiske landvindinger, der har sendt os fremad i tigerspring. De har skabt nye måder at gøre ting på. De har skabt nye arbejdspladser.

Indtil nu har der været tre teknologiske tigerspring. Vi er på tærsklen til det fjerde.

1) Opfindelsen af damp i slutningen af 1700-tallet gjorde det muligt at få ekstra kraft til at trække maskiner. Det teknologiske tigerspring gav så småt plads til industrialiseringen. Vi gik mere væk fra landbrugssamfundet, hvor vi havde været selvforsynende.

2) Opfindelsen af elektricitet i 1800-tallet - sammen med forbrændingsmotoren og overgang til masseproduktion knap 100 år senere - gav, ifølge Laust Høgedahl, det næste tigerspring. Med industrialiseringen opstod lønarbejdet, og vi blev forbrugere, der kunne købe varer.

Udviklingen havde også betydning for udviklingen i synet på “arbejdere”. Vi begyndte at gøre arbejdet til en vare, der havde en værdi, som blev købt og solgt på et marked. Fagbevægelsen opstod, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

3) Den tredje teknologiske revolution er den såkaldt “digitale revolution”. Den opstod med opfindelsen af computeren, informationsteknologi og automatiseret produktion. Revolutionen betød en digitalisering af mekaniske teknologier, og computeren overtog en del manuelt arbejde.

Typografarbejde er godt eksempel på en faggruppe, der ikke findes længere. At være typograf var engang en helt almindelig profession. Typografer kunne eksempelvis arbejde på dagblade, ugeblade eller i forlagsbranchen.

Med digitaliseringen blev det muligt at bruge en computer til arbejdet i stedet - og typografernes arbejde var pludselig overflødigt eller overtaget af en anden faggruppe.

4) Den fjerde industrielle udvikling med robotteknologi, kunstig intelligens, 3D-print, droner og selvkørende biler er - og bliver - fremtidens muligheder. Vi får foreslået serier og film gennem Netflix. Vi kører en tekst gennem Google Translate. Vi bruger Siri på iPhone. Det er alt sammen eksempler på noget, der allerede sker.

Laust Høgedahl peger også på den måde, ting bliver koblet sammen på via Internet of Things. At tv, biler og telefoner er koblet på det samme internet forøger blot kompleksiteten.

Laust Høgedahl mener ikke, at den fjerde industrielle udvikling har udfoldet sit fulde potentiale endnu. Men når kvantecomputeren blive allemandseje, vil det ske. Så udviklingen stopper ikke med en computeranimeret studievært på Bornholm. Virtual reality vil betyde noget for arbejdsmarkedet, men ellers forudser Laust Høgedahl, at det ufaglærte arbejde vil blive hårdest presset. Med førerløse busser og biler bliver der mindre brug for chauffører, og allerede i dag kan robotter arbejde på lagre, hvor de plukker varer på hylder og putter dem i kasser.

I nogle kommuner er hk'ernes arbejde overtaget af en konsulent, der fodrer de robotter, der så udbetaler boligstøtte og andre former for overførselsindkomst til borgerne. Også visse former for vidensarbejde kan være udsat, fordi kunstig intelligens kan gøre noget af arbejdet. Men i kølvandet på de jobs, der forsvinder, vil nye joptyper opstå, siger Laust Høgedahl.

Derfor er omstillingen i arbejdsmarkedet vigtig, mener han.