Karina droppede livet som selvstændig og fik arbejdsglæden tilbage
Foto: Claus Søndberg.

I maj 2015 stod Karina Burgdorff Jensen på et kursuscenter på Fyn. Rundt omkring hende stod seks mennesker, der skiftedes til at pege på hende, mens de beskrev hende med ord. Ord som målrettet, klog, dygtig og ambitiøs, blev skudt afsted mod hende. Formålet med øvelsen var at give hinanden selvtillid. Men Karina Burgdorff Jensen blev hverken ramt af glæde eller selvtillid.

- Det gik op for mig, at de kun nævnte powerord og ord, der handler om min præstation. Der var ingen, der sagde glad, begejstret eller andre ting om, hvordan jeg var som menneske. Det var alle sammen resultatord, og jeg blev helt forpustet; hvordan skulle jeg leve op til det?

44-årige Karina Burgdorff Jensen var på det tidspunkt selvstændig salgskonsulent. Hun levede af at rådgive bestyrelser og ledelser omkring salgsstrategi, salgsledelse og salg. Desuden kørte hun landet rundt for at holde workshops og foredrag. Fritiden brugte hun ofte på at uddanne sig og blive dygtigere til sit fag. Det var derfor, hun var på fire dages uddannelse denne weekend.

Hvis jeg mærkede efter, var jeg effektiv, dygtig og succesfuld. Men jeg var kommet for langt væk fra den glade og grinende Karina. Det var ikke fordi, jeg var ulykkelig, men jeg var heller ikke lykkelig. Når man hele tiden bliver bedømt på det man gør, så glemmer man, hvem man er. Men det var jo det, jeg havde bedt alle om at gøre.

Efter øvelsen gik hun ud på terrassen for at ryge en cigaret og komme til sig selv.

Aftenkulden var rar. Nikotinen var beroligende. Men tankerne stoppede ikke, heller ikke dagen efter. Øvelsen havde ramt hende lige i mellemgulvet, og det var gået op for hende, at det var længe siden, hun havde været rigtig glad. Det var længe siden, hun havde grinet helt nede fra maven.

Det hele skulle lige bundfælde sig. Men følelsen blev hængende.

Sent om aftenen næste dag gik hun til arrangøren. Hun fortalte ham, at hun var nødt til at tage hjem.

- Jeg kunne mærke, at jeg skulle hjem til min mand og mine to sønner. Jeg var simpelthen nødt til at finde ud af, hvordan jeg kunne blive glad igen. Der var samtidig et eller andet i mig, der sagde mig, at det nok ville være på bekostning af min karriere.

- Hvis jeg mærkede efter, var jeg effektiv, dygtig og succesfuld. Men jeg var kommet for langt væk fra den glade og grinende Karina. Det var ikke fordi, jeg var ulykkelig, men jeg var heller ikke lykkelig. Når man hele tiden bliver bedømt på det man gør, så glemmer man, hvem man er. Men det var jo det, jeg havde bedt alle om at gøre.

Livet som selvstændig konsulent gik stærkt, og hun havde hele tiden fokus på at skabe resultater for sine kunder. Der blev røget mange cigaretter, der blev arbejdet mange timer, og der blev sovet for få timer om natten.

I dag er Karina Burgdorff Jensens arbejdsliv et helt andet.

Jeg møder hende på hendes kontor, der ligger på Fibigerstræde 11, hvor hun arbejder som koordinator og ph.d.-studerende på Aalborg Universitets Business School, der har fået en ny salgsuddannelse.

Arbejdsbyrden er ikke blevet mindre, men hun er blevet gladere.

- Jeg arbejder stadig mange timer, men jeg jagter ikke længere et bestemt resultat, og jeg er ikke alene om det hele. Som selvstændig konsulent skulle jeg have mange kasketter på, og det var altid resultatet, der var i fokus. Det er jo fair nok, når kunder betaler for noget bestemt, men det var et hårdt pres at arbejde under.

Karina Burgdorff Jensen siger, hun er blevet en bedre udgave af sig selv. En udgave hun kan holde ud, når hun ser sig i spejlet. I hendes nuværende arbejde er det ikke resultatet i sig selv, der er vigtigst, derfor er der mulighed for at eksperimentere og udvikle uden risiko. Der er ikke nogen, der står i den anden ende og har betalt hundrede tusinde kroner for et bestemt resultat.

Processen før resultatet

Efter weekenden på Fyn tog Karina Burgdorff Jensen sit liv op til revision. Hun begyndte at gå til søvncoach, hun stoppede med at ryge, og så besluttede hun sig for, at hendes arbejdsliv skulle være anderledes. Hun havde brug for fordybelse og sparring med ligeværdige kolleger.

Hun var allerede i gang med en ph.d. om salg og salgsledelse på Aalborg Universitet samtidig med sit arbejde som selvstændig konsulent, men den havde mest ligget som dårlig samvittighed, der tyngede hendes baghoved. Nu fik hun en fornyet lyst til at fordybe sig i den.

Derfor tog hun kontakt til fakultetet og spurgte, om der var mulighed for at arbejde med ph.d.’en på fuldtid. Det var der heldigvis. Derfor fik Karina Burgdorff Jensen mulighed for at fordybe sig og finde ro.

- Jeg blev meget gladere. I samme periode flyttede min familie fra Aarhus til Aalborg, og jeg fik tid til at tænke over, hvilket arbejdsliv jeg drømte om. Det første, der kom tilbage, var latteren. Selvom jeg begyndte at arbejde igen, så tillod jeg mig selv at holde fri i weekenderne og have fritidsinteresser, der ikke var arbejdsrelaterede.

Hun fortæller med iver i stemmen om sine to hunde Hugo, der er Golden Retriever og Molly, som er Cocker Spaniel. Karina Burgdorff Jensen kobler bedst af i hundeskoven, hvor hundeejerne ikke kender hinandens navne eller taler om arbejde eller privatliv. Det hele drejer sig om deres firbenede guldklumper.

Karina Burgdorff Jensen nyder at tilbringe tid med sine to hunde. Foto: Claus Søndberg.
Karina Burgdorff Jensen nyder at tilbringe tid med sine to hunde. Foto: Claus Søndberg.

- Jeg er opvokset i en familie med forældre og svigerforældre, som alle er hårdtarbejdende mennesker, der lever efter princippet pligt før ret. Derfor var jeg aldrig tilfreds med mit arbejde, og jeg gik langt for at gøre mine kunder glade. Jeg endte med at knokle mig selv halvt ihjel, og det skal jeg ikke igen. Når jeg er sammen med mine hunde, er jeg til stede i nuet uden et større formål. Det er befriende.

Karina Burgdorff Jensen fik det hurtigt bedre og begyndte derfor at arbejde mere. Hun blev blandt andet koordinator på den nye salgsuddannelse på Aalborg Universitets Business School. I Danmark findes der kun to akademiske salgsuddannelser, den anden er på Copenhagen Business School.

Den var hun også med til at etablere et par år tidligere.

- Traditionelt er salg blevet set på som et håndværksfag, som det at være murer eller tømrer. Der var ikke tidligere blevet forsket på området. Man kunne komme fra gaden og blive oplært som sælger, og ingen har tidligere undersøgt, hvordan salg egentlig fungerer. Nu er vi i gang med at lave en struktur.

- Salg er jo et af de ældste erhverv. Jeg vil gerne være med til af ændre måden, vi sælger og tænker salg på. Man skubber ikke bare varer over disken, faktisk er produktet slet ikke det vigtigste. Det er vigtigere at være i stand til at sætte sig ind i, hvad der er for nogle problematikker og forretningsmodeller, kunden har, og hvordan man kan hjælpe med at optimere dem.

Karina Burgdorff Jensen smiler med hele ansigtet, når hun fortæller om sit arbejde på universitetet. Man kan mærke, at begejstringen er oprigtig og slet ikke kan skjules.

Hun fortæller, at det har været rart at fordybe sig i processen frem for resultaterne. Og så er hun blevet positivt overrasket over, hvor glad hun er for at arbejde som lønmodtager i det offentlige.

De ord havde hun ikke forestillet sig, skulle komme fra hendes mund.

En romantisk illusion

Da Karina Burgdorff Jensen arbejdede som selvstændig konsulent oplevede hun, at der var en udbredt enighed om, selvstændige i mellem, at deres arbejdsliv var lig med frihed i modsætning til lønmodtagerne.

Men når hun kigger tilbage på sit arbejdsliv dengang, ser hun det modsatte.

I dag undrer det hende, at der bliver talt så dårligt om at være offentlig lønmodtager. Hun mener modsat, at der hersker en romantiseret forestilling om at være selvstændig.

For mig var det ikke frihed, det var ansvar det hele. I stedet for at have én boss, så havde jeg 50 bosser, som var alle mine kunder og skattefar. Jeg skulle servicere alle, og jeg skulle selv stå for det hele i virksomheden. Der var altså mange andre opgaver, som ikke havde noget med mit konsulentarbejde at gøre – ansvaret var mit alene.

- For mig har der været langt mere frihed den anden vej rundt. Jeg har fået bedre arbejdsforhold og en enorm autonomi i mit arbejde. Jeg skal selvfølgelig passe mit arbejde og udgive artikler, men jeg bestemmer jo selv, hvad jeg forsker i. Så jeg kan hoppe i mine kaninhuller og forfølge spændende emner.

- På min arbejdsplads har det altid været almindeligt med hjemmearbejde. Jeg kan selv planlægge mine arbejdstider, og jeg skifter ofte i mellem at arbejde på kontoret og derhjemme. Det giver mig stor frihed for mig og min familie.

Karina Burgdorff Jensen synes, det er ærgerligt, at det selvstændige arbejdsliv bliver sat op på en piedestal som noget, alle bør stræbe efter. Hun mener ikke, at det er noget for alle, for man skal være gjort af et bestemt slags stof.

- For mig var det ikke frihed, det var ansvar det hele. I stedet for at have én boss, så havde jeg 50 bosser, som var alle mine kunder og skattefar. Jeg skulle servicere alle, og jeg skulle selv stå for det hele i virksomheden. Der var altså mange andre opgaver, som ikke havde noget med mit konsulentarbejde at gøre – ansvaret var mit alene.

Sommetider er min mand nødt til at ringe og sige til, når jeg skal cykle hjem, hvis vi skal nå et eller andet. Jeg bliver nemt opslugt af mit arbejde. Foto: Claus Søndberg.
Sommetider er min mand nødt til at ringe og sige til, når jeg skal cykle hjem, hvis vi skal nå et eller andet. Jeg bliver nemt opslugt af mit arbejde. Foto: Claus Søndberg.

Selvom Karina Burgdorff Jensen er klar i sine synspunkter, er hun bevidst om, at det var hende selv, der indrettede sit liv på den måde. Det var hendes egen skyld, at hun pludselig stod i en rundkreds med seks mennesker og fik skudt power ord efter sig. For dengang var hun altid videre og stod aldrig det samme sted lang tid nok til, at andre mennesker kunne nå at danne sig et indtryk af hende som menneske. Hun tillod dem aldrig at komme for tæt på - der var ikke tid til at være blød.

- Selvfølgelig er der nogen, som er glade for at være selvstændige. Jeg tror, det er dem, der er gode til at snige andet ind; frokostpause med veninderne, mere tid med børnene. Man skal vælge at prioritere friheden højt. Men jeg er ud af en nordjysk bondefamilie, og min bedstefar har altid sagt, at adel forpligter. Det betyder, at hvis du er skarp til noget, så skal du bidrage. Og det tog jeg meget bogstaveligt.

Det er ikke kun Karina Burgdorff Jensen selv, der kan mærke en forandring. Det kan hendes familie også, fortæller hun. De synes stadigvæk, at hun arbejder for meget, men de kan se, at hun er glad og i balance.

- Nu griner vi bare, når jeg glemmer at handle ind til aftensmaden, fordi jeg lige er faldet i noget spændende teori. Sommetider er min mand nødt til at ringe og sige til, når jeg skal cykle hjem, hvis vi skal nå et eller andet. Jeg bliver nemt opslugt af mit arbejde, men det er på en anden måde end tidligere, og jeg føler mig som et mere helt menneske.