Erhvervslivet råber højt efter bedre hjælp, en advarsel om mulig atomkatastrofe og en potentiel ny bydel i Aalborg
… klædt på til smalltalk med substans.
Godmorgen og velkommen til dagens Kaffebrief!
Dit morgennyhedsoverblik der klæder dig på til smalltalk med substans.
En gang imellem kommer der en ny teknologi, der ubetinget tager verden med storm.
Det seneste eksempel på et sådant fænomen så vi, da robotten ChatGBT blev lanceret.
Blot fem dage efter lanceringen af den intelligente chatrobot tilbage i november havde platformen tiltrukket mere end en million brugere, og dermed gjort den til en af de bedste produkt-lanceringer i verdenshistorien på baggrund af antallet af brugere.
Nu ser det imidlertid ud til, at flere aktører har sluttet sig til jagten efter den nyeste og bedste AI-teknologi, som virksomheden Openai, der står bag chatrobotten, ellers var blevet spået som storfavorit til at vinde.
Vi springer direkte videre til dagens første historie.
God dag og god læselyst.
Erhvervslivet vil have inflationshjælp som i nabolandene – men regeringen kan ikke “løse alle problemer”
Regeringen står klar med en "udstrakt hånd" til de dele af erhvervslivet, der kæmper med tårnhøje energipriser.
Hvor meget og til hvem kunne finansminister Nicolai Wammen (S) ikke løfte sløret for, da han i selskab med økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mandag inviterede partierne til forhandlinger om en inflationspakke på 2,3 milliarder kroner, skriver Børsen.
Men det er ikke nødvendigvis de stigende priser, der er et problem for virksomhederne, lyder det fra Dansk Industris politiske direktør, Emil Fannikke Kiær. Det er imidlertid et problem, at danske virksomheder ifølge ham mister konkurrenceevne, fordi de øvrige EU-lande støtter virksomhederne i langt højere grad.
"Der er en del virksomheder, som opererer internationalt, som ikke har lige konkurrencevilkår, primært fordi andre lande laver pakker, som især hjælper deres energitunge virksomheder," siger han.
Regeringerne i Tyskland og Sverige deler energistøtte ud i en grad, der svækker dansk erhvervsliv, lyder det fra DI. Derfor er det erhvervsorganisationens ønske, at danske energitunge virksomheder bliver tilgodeset – og peger på energistøtte som en mulighed.
Den appel giver Troels Lund Poulsen dog ikke meget for:
"Dansk Industri har mange ønsker, både til hvad regeringen skal gøre for at sænke skatter og afgifter, og tilsvarende mange ønsker til hvad regeringen skal gøre for at hjælpe erhvervslivet," sagde økonomiministeren.
WHO opfordrer verdens lande til at være forberedt på atomkatastrofe
Det er godt at være forberedt. I dette tilfælde er det dog til et ægte 'worst case scenario'.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opdateret sine anbefalinger til verdens regeringer i tilfælde af en radiologisk eller nuklear nødsituation.
Sådanne situationer kan opstå som følge af industriulykker, naturkatastrofer eller militære konflikter.
Men mange lande mangler stadig de væsentlige elementer i beredskabet til at håndtere en strålingskrise, skriver WHO, selvom scenariet åbenbart kan blive en realitet.
Fungerende vicegeneraldirektør Maria Neira understreger vigtigheden af et effektivt beredskab:
"I nødsituationer med stråling kan mennesker blive udsat for stråling i doser, der spænder fra ubetydelige til livstruende," advarer hun.
Anbefalingerne fra WHO handler først og fremmest om, at alle lande sørger for at have og vedligeholde et lager af medicin, som kan kan reducere risici og behandle skader hos personer, der udsættes for stråling.
WHO skriver, at organisationen i sine nye anbefalinger har taget udgangspunkt i forskellige potentielle scenarier.
Det omfatter ulykker på atomkraftværker, som vi for eksempel har set det på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986 og Fukushima-værket i Japan i 2011, skriver TV 2.
Men det kan også være ulykker på medicinske og forskningsfaciliteter, ulykker under transport af radioaktivt materiale samt "bevidst brug af radioaktive materialer med ondsindet hensigt".
Det sidste henviser til brugen af atomvåben i krigsførelse. Det er ikke sket siden de to atombomber over Japan under Anden Verdenskrig, men efter Ruslands invasion af Ukraine, har russerne gentagne gange italesat truslen om atomkrig.
224.000 kvadratmeter industrigrund kan blive til en helt ny bydel
I dag er grunden i Aalborgs vestby hegnet ind, men inde bag ved ligger et kæmpestort areal lige ud til Limfjorden og tæt på byen. Et areal der ifølge ejerne på sigt kan blive til en helt ny bydel.
Helt præcist er Nordens Grund 224.000 kvadratmeter, der i dag bruges som industriområde og primært til oplag af blandt andet vindmøllevinger, skriver Nordjyske.
I mange år har ejeren Mølholmparken A/S, der ejes af Bladt-familien, drømt om at byudvikle grunden, men på grund af risikoen for lugtgener fra Renseanlæg Vest, der ligger vest for Nordens Grund, har myndighederne hidtil vendt tomlen ned. Men efter en længere dialog og et svar fra Miljøstyrelsen vurderer ejeren, at "der ikke ligger hindringer i vejen for projektet".
Samtidig er netop byudvikling i Vestbyen meget aktuelt, da et forslag til en byudviklingsplan for Vestbyen og Mølholm er i offentlig høring til og med 19. februar.
"Den aktuelle høring om Aalborgs Vestby, der også omfatter vores grund, har gjort, at vi nu ønsker at sætte mere fart på planlægningen. Samtidig har vi nu fået Miljøstyrelsens ord for, at de lugtgener der tidligere var en forhindring, nu er reduceret så væsentligt, at grunden reelt kan anvendes til de ønskede formål. Der skal dog formodentligt etableres en bufferzone på 25 meter fra skel mod renseanlægget," siger Thomas Bladt, der ejer grunden sammen med to søskende.
