Fragtkaos kan gå hårdest ud over mindre virksomheder, "Kongelig Hofleverandør" udgår og aktiefald
... klædt på til small-talk med substans.
Godmorgen - og velkommens til torsdagens kaffebrief.
DMI melder fortsat om farligt vejr, så hvis du bevæger dig ud, skal du virkelig være forsigtig.
Nogle passagerer blev fanget 19 timer i deres bil i går på grund af snekaosset, så hvis du skal ud at køre, så kan det være en god idé lige at tage en ekstra trøje, mobiloplader og en snack med.
Dagens historie handler om noget helt andet end sne.
Han fik en ilddåb som ny chefpolitiinspektør i 2023.
Og Jesper Bøjgaard Madsen peger da også på det som årets største arbejdsoplevelse – pludselig at blive en del af den øverste ledelse i Nordjyllands Politi.
Nu er han også klar til at reflektere over, hvad han gerne ville have gjort bedre i de første fire måneder af sin ansættelse:
”Jeg ved godt, det er et fortærsket udtryk, men som leder vil jeg rigtig gerne være synlig. Det vil alle ledere nok i bund og grund – men jeg synes også, jeg plejede at lykkes med det.”
Fragtkaos kan komme til at ramme især små virksomheder
Bliver dine varer normalt fragtet gennem Suezkanalen, så kan dine fragtrater blive noget dyrere den kommende tid.
Fragtraterne er støt stigende efter missilangreb i Det Røde Hav, der sender flere skibe syd om Afrika. Det kan ramme mindre virksomheder særligt hårdt.
Det skriver Finans.
"Det her rammer store såvel som små virksomheder. Men det er klart, at jo mindre du er, jo hårdere bliver du nok ramt."
Sådan lyder vurderingen fra Peter Sand, der er chefanalytiker hos Xeneta.
Ifølge analytikeren kan fragtkaosset især ramme mindre virksomheder, da de i højere grad end de store er afhængige af det såkaldte spotmarked.
Men mens store virksomheder typisk har størstedelen af deres fragt sikret på længere kontrakter, fylder det korte spotmarked forholdsvist mere for de mindre virksomheder, da rederier typisk har omfattende krav til, hvor meget fragt man kan garantere rederierne at afsende.
redag steg det toneangivende SCFI-indeks, der er en vægtning af en række spotruter fra Shanghai, med 40 pct. Dermed ramte indekset sit højeste niveau siden november 2022.
Over 100 virksomheder bliver ikke længere "Kongelig Hofleverandør"
De 104 danske virksomheder, der kan kalde sig "Kongelig Hofleverandør", mistet prædikatet, når Dronning Magrethe går af tronen.
Det skriver kongehuset på sin hjemmeside ifølge Ritzau.
De berørte virksomheder er bekendt med, at prædikatet bortfalder ved et tronskifte. Det er virksomhederne informeret om, når de bliver "Kongelig Hofleverandør".
Ifølge kongehusets hjemmeside udnævnes kongelige hofleverandører i forbindelse med dronningens fødselsdag, som er 16. april.
Men nu skal det være slut for de danske virksomheder.
Det samme gælder for de fem udenlandske virksomheder, der har fået samme prædikat.
Virksomhederne vil dog kunne kalde sig kongelige hofleverandører frem til minimum 14. januar 2025. Der vil på et senere tidspunkt blive taget stilling til ordningen, oplyser kongehuset.
I går blev første dag med aktiefald siden midten af december
Kurserne på aktier har været på himmelfart det meste af december, men kurven knækkede i går, der blev den første dag siden 12. december med aktiefald for det danske toneangivende C25-indeks.
Det skriver Finans.
Trods solide stigninger til Mærsk-aktierne og også et pænt plus til sværvægteren Novo Nordisk endte C25-indekset onsdag 0,8 pct. lavere i 1808,74.
Det sluttede en rekordlang stime af stigninger for indekset.
De foregående tolv handelsdage havde budt på lutter stigninger, og man skal helt tilbage til 12. december for at finde seneste minuslukning i C25-indekset, der på trods af onsdagens minuslukning er steget 6,1 procent siden dengang,
Også i resten af Europa pegede aktiepilen ned onsdag, og det brede europæiske Stoxx 600-indeks havde ved dansk børslukketid kurs mod et minus på 1,0 pct.
Herhjemme ramte nedturen onsdag blandt eliteaktierne hårdest Vestas, Bavarian og Ørsted, der faldt mellem 3,5 og 4,0 pct.