Guldmedaljer, rekordregnskab og fart over feltet

… klædt på til smalltalk med substans

Denne virksomhed har nogle af Danmarks bedste lærlinge

Hvordan skaber man unge talenter?

Det ved Hobro-virksomheden Nymann Teknik ApS, der blandt andet producerer tandhjul og aksler samt andre komponenter til maskiner. For siden virksomheden blev stiftet i 2010, har tre af dens lærlinge udmærket sig til DM i Skills, hvor elever på erhvervsuddannelser konkurrerer om at blive Danmarks bedste indenfor de forskellige fag.

Ifølge direktør Morten Nymann er der en klar årsag til, hvorfor lærlingene klarer sig godt.

”Det er simpelthen ved at give dem lov,” siger han.

”Tidligt i forløbet lader jeg dem stå ved vores CNC-maskiner frem for at arbejde med manuelle maskiner, og de afprøver hurtigt kræfter med at programmere,” siger han.

Læs mere ved Nordjyske (for abonnenter).

Fart på nordjysk virksomhed under corona: ”Vi er kommet godt igennem”

Vi skal videre til en nordjysk virksomhed, der på den ene side er blevet udfordret af corona, men på den anden side har nydt godt af øgede offentlige investeringer, som krisen har medført.

”Corona har jo haft meget indflydelse på vores hverdag, og på den måde vi skulle arbejde på. Men jeg synes, vi er kommet godt igennem. En stor del af årsagen er, at man fra både stat og kommuner har åbnet op for en hel del mere anlægsarbejde - simpelthen fordi man ville holde samfundet i gang under corona-tiden. Og det er jo nogle af disse projekter, vi har nydt godt af,” siger Jan-Iver Christiansen, direktør i entreprenørselskabet Vennelyst, der ligger i Hjørring.

De øgede investeringer kan ses i virksomhedens regnskab for 2021, der efter skat viser et overskud på 25,4 millioner kroner. Året forinden var overskuddet 21,7 millioner kroner.

Læs mere ved Nordjyske (for abonnenter).

Direktøren tog en chance under corona. Nu har virksomheden det bedste regnskab nogensinde

Er det en god forretning at fylde sit lager med vin, når alle restauranter holder corona-lukket?

Det skulle det vise sig at være for Sigurd Müller Vinhandel. Direktøren i virksomheden, Ib Bergkjær, fortæller, at de i starten af 2021, hvor alle restauranter var lukket, fortsatte med at købe vin ind. Ifølge direktøren vidste de ikke med sikkerhed, hvad de gjorde, men de håbede på det bedste.

”Folk troede, at vi var ude på et skråplan. Vi købte ind i store mængder, men solgte overhovedet ingenting,” siger han.

Men belønningen kom, da restauranterne igen måtte åbne – og for nyligt er virksomheden kommet med sit bedste regnskab nogensinde.

”Vi blev virkelig ramt af ketchupeffekten. Og i begyndelsen var danskerne tvunget til at bruge pengene i Danmark - det var et drømmescenarie for os,” siger Ib Bergkjær.

Læs mere ved Nordjyske (for abonnenter).