Magnus faldt 6,5 meter ned, Novo satser på Nordjylland og svinedyre supergrise

… klædt på til smalltalk med substans.

Magnus er ansigtet på en kedelig tendens

Magnus Sigurdsson stod 6,5 meter oppe på et stillads og var ved at være færdig med sit murerarbejde i forbindelse med renovering af en boligblok i Frederiksgade, Brønderslev.

Men da han var ved at være færdig og i gang med at slæbe en balje hen over trallerne, forsvandt trallerne pludselig under ham. Han troede, han skulle dø.

Men han overlevede mirakuløst, men skal leve med kroniske smerter.

Magnus Sigurdsson er én blandt mange. Der er nemlig sket en stigning af arbejdsulykker de seneste år. I 2015 var der 4552 anmeldelser - i 2021 var der 6561 anmeldte arbejdsulykker i Nordjylland.

Læs mere ved Nordjyske.

Nålestik og spadestik i Hjørring

Novo Nordisk, der i 34 år har produceret og pakket nåle og i dag penkanyler til insulin i Hjørring, og i sin tid startede med 25 ansatte,  satser i den grad på den nordjyske fabrik, der nu er godt på vej mod 400 medarbejdere.

Der er fart på omsætningen af medicin til sukkersygepatienter og svært overvægtige i hele verden, og der skal nu også fart over byggeriet af en ny fabrik på 5600 kvadratmeter til en pris på  562 millioner kroner. Man forventer at bygningen står klar til indflytning allerede om et år.

''Vi skal sikre, at Novo Nordisk har den nødvendige kapacitet, så produktion af penkanyler kan følge med efterspørgslen efter den nyeste medicin, som Novo Nordisk producerer.  Vi ansætter i år i alt 125 nye medarbejdere, så produktionen kan køre i døgndrift hele året,'' siger fabriksdirektør Morten Keller Caspersen.

Læs mere ved Nordjyske.

Svinedyre supergrise på Mors

Bag de rødmurede svinestalde hos Ornestation Mors huser nogle af Danmarks og måske verdens bedste gener.

I staldene ved hovedkontoret bor 180 orner. De er en del af flokken på i alt cirka 1800 særligt udvalgte superorner, fordelt på flere stalde i hele Danmark. De er fædre til fremtidens grise.

I alt seks millioner portioner sæd bliver der lavet i Danmark om året. Hver tredje stammer fra Mors.

Den senere tid har ornestationen vokset sig større og har nu en markedsandel på 35 procent i Danmark.

Det er gået godt de seneste år. Men dårlige svinenoteringer begynder at kunne aflæses.

Virksomheden har dog en plan for at sikre indtjeningen. Den vil afsøge nye markeder. Derfor skyder der til foråret endnu en lagerbygning op på matriklen.

Ornestation Mors har nemlig 4000 varenumre på lagre med alt fra gummistøvler, kanyler, bolsjer og kaffe, som landmændene også bestiller sammen med ornesæd.

Med den nye lagerbygning håber Johnny Markussen, der er direktør og medejer af familiefirmaet Ornestation Mors, at øge omsætningen på de mange varer.

Læs mere ved Nordjyske.