Se Vestagers kommende løn, hvis hun lander toppost, akademikere vil have mere fleksibilitet, og unge på førtidspension

Godmorgen - og velkommen til ugens sidste kaffebrief.

Fire, fire, fire, fire, nuuuuul.

Hvis ikke du vidste det, så kommer du sikkert til at høre om det ved kaffemaskinen i dag.

Det danske fodboldlandshold spillede mod San Marino i går, og danskerne vandt 4-0.

Det kan lyde vildt prangende, men San Marino er verdens ringeste landshold (vitterligt), og derfor kan man godt tillade sig at være lidt skuffet.

Siden 1990 har San Marino deltaget i 196 officielle fodboldkampe. Det er blevet til 187 nederlag, otte uafgjorte og én enkelt sejr.

Dagens historie fra Vigeur handler om ældre på arbejdsmarkedet.

Der er stor forskel på, hvor stor tilfredsheden er på tværs af brancher.

Det viser en analyse fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Her sammenligner forskere jobtilfredsheden blandt 14.690 beskæftigede +50-årige i Danmark.

Det er mundet ud i en liste, som rummer 56 jobgrupper.

Øverst på listen er flere medarbejdere i hvide kitler, mens pædagoger, produktionsmedarbejdere og SOSU’er befinder sig nederst.

”Jobtilfredshed er et samspil af mange faktorer. Det dækker både over, hvor fysisk hårdt arbejdet er, hvor god lønnen er og selvfølgelig, om det er et godt psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige, om man har det godt med kollegerne og chefen, har indflydelse på arbejdet, får anerkendelse, når man gør det godt, og oplever, at arbejdet er meningsfyldt,” siger professor Lars L. Andersen, der er professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs med i artiklen og se, om medarbejdere over 50 er tilfredse i dit erhverv. 

Til de kommende offentlige overenskomstforhandlinger i 2024 er der specielt én ting, der står højt på akademikernes ønskeliste.

De vil kræve mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet - herunder også fleksibilitet til at arbejde mindre.

Det skriver Ritzau.

"Især de unge, men også alle vi andre, vil gerne have mulighed for et arbejdsliv, hvor der er plads til at have et liv ved siden af arbejdet og mulighed for at gå op og ned i tid og ansvar," siger formand for Djøf Sara Vergo til Ritzau.

De store akademikerforbund er i øjeblikket i gang med at prioritere deres krav til de offentlige overenskomstforhandlinger. Forhandlingerne skal falde på plads i foråret 2024.

"Vi er lige nu ved at diskutere kravene, men det vil blive noget med bedre muligheder for at kunne gå op og ned i tid, muligheden for at få lov til at holde pause i arbejdslivet og måske en uddannelseskonto, hvor man kan få ret til at holde uddannelsesorlov," siger Sara Vergo.

I 2024 skal der indgås nye overenskomster om løn- og arbejdsforhold for offentligt ansatte i regioner, kommuner og i staten. Hvis alt går efter planen, træder de nye overenskomster i kraft 1. april 2024.

Læs mere her. 

Førtidspension skulle være lukket land for land for unge.

Så klart var budskabet tilbage i 2012, hvor den socialdemokratiske regering indførte en reform, der skulle sikre, at unge mennesker mellem 18 år og 39 år ikke skulle permanent parkeres uden for arbejdsmarkedet.

Unge på førtidspension skulle være en sjældenhed.

Men sådan er det ikke gået, skriver Politiken.

I andet kvartal af 2023 kom der godt 1600 nye førtidspensionister på under 40 år. Det er det største antal i ti år.

Samtidig er det en stigning på 40 procent sammenlignet med de første tre måneder af 2013, hvor tilkendelserne toppede. Her fik 1125 unge tilkendt førtidspension.

Få måneder senere, i tredje kvartal af 2013, var antallet af tilkendelser dykket til bare 194.

Samlet set er der nu omkring 35.000 unge førtidspensionister, hvilket er omkring lige så mange som før reformen.

Om yngre danskere skal tildeles førtidspension er op til kommunerne. Her henvises mange unge til ressource- og aktiveringsforløb, der skal modvirke at de ender som pensionister.

Læs mere på Politiken.

Selvom hun er en af Danmarks mest vellønnede politikere, kan Margrethe Vestager alligevel se frem til et lønhop, hvis hun lander nyt job.

Den vellidte politiker går efter at få jobbet som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der er kendt som EU’s pengetank.

Det skriver Finans.

Vestager valgte i denne uge at tage orlov fra sin nuværende stilling som EU-kommissær for at sætte alle sejl ind i jagten på topposten i pengetanken.

Formandsjobbet er aflønnet på samme niveau som formanden for EU-kommissionen.

Ifølge Finans tjener Ursula von der Leyen, den nuværende formand for kommissionen, 381.398 euro i grundløn i år.

Det svarer til 2,84 millioner kroner.

I øjeblikket modtager Vestager 2,57 mio. kr. om året for at være konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen.

Til sammenligning er Mette Frederiksens statsministerløn på lidt over 1,7 mio. kr.

Vestager kan også glæde sig over en række tillæg, som er i både Vestagers nuværende og muligvis kommende stilling.

Heriblandt et boligtilskud på 15 pct. af grundlønnen. Ligesom hun årligt kan se frem til at få repræsentationstillæg for 126.775 kr. som EIB-formand.

Læs mere på Finans.