Det forbudte skifte: ''For mig handlede det ikke om penge, kan jeg helt ærligt sige''
Transformationen

Det forbudte skifte: ''For mig handlede det ikke om penge, kan jeg helt ærligt sige''

En del offentligt ansatte i sundhedsvæsenet vælger at skifte fra det offentlige til det private. Årsagerne kan være mange, men fælles for dem er ofte, at de bliver mødt med vrede og udskamning. Det er nemlig ikke særlig fint at foretage det skifte. Det fortæller overlæge Morten Zebitz Steiness, der nu er en af dem.

Foto: Martel Andersen
23. juni 2022

''Når man vælger at gå fra det offentlige til det private sundhedsvæsen, bliver man udpeget som den onde og grådige, der ikke vil patienterne det bedste. Det er det forbudte skifte. Sådan nogle bliver ikke kun foretaget mellem Barcelona og Real Madrid.''

’’Der kan komme meget grimme ting op i folk, når andre gør noget, som de måske egentlig gerne selv vil, men ikke tør sige, at de gerne vil. For den slags gør man bare ikke som en god offentligt ansat.’’

Morten Zebitz Steiness viser rundt i den store nyrenoverede bygning ved City Syd i Aalborg, der adresserer som Budolfi Privathospital. I maj fik han mulighed for at starte et nyt rygcenter op på hospitalet sammen med sin ven, fysioterapeut Martin Melbye.

Egentlig havde han et godt job som specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Her udførte han – som den eneste i landet - skånsomme kikkertoperationer for diskusprolapser, der tidligere kun var muligt at få foretaget i udlandet for egen regning.

Ventelisten var lang, og der var mange glade kunder, som efter år med livsødelæggende rygproblemer kunne smide krykkerne på vej hjem og få et langt bedre liv. Det var et livsbekræftende arbejde, og Morten Zebitz Steiness elskede den forskel, han kunne gøre for rigtig mange mennesker.  

Derfor havde han svoret, at han aldrig ville arbejde i det private. Selvom der var tilbud nok.

’’Jeg har gennem årene fået mange tilbud fra det private, men jeg har aldrig haft behov for det. Jeg opererede lidt privat for ti år siden, men stoppede, fordi jeg ikke kunne stå inde for behandlingen. Vi manglede udstyr og det var for dårligt kvalitet i forhold til, hvad vi lavede i det offentlige. Derfor har jeg holdt mig ude af det private.’’

Egentlig havde Morten Zebitz Steiness et godt job som specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Foto: Martel Andersen
Egentlig havde Morten Zebitz Steiness et godt job som specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Foto: Martel Andersen

De seneste år var der alligevel noget i ham, der havde lyst til noget andet. Han var blevet træt af den måde, det offentlige system fungerede.

’’Man siger så mange pæne ting i det offentlige. Man siger, at patienten er i fokus. Man siger, at man har respekt for patientens tid. Man lever bare ikke op til det. Systemet er rigidt, og det går udover patienterne, der får meget længere behandlingsforløb end de behøver.’’

Han kommer med et eksempel. Han har haft flere patienter fra Thy, der har været hos ham for at blive undersøgt, og så skulle tilbage til Thy for at blive indkaldt til en forundersøgelse hos en sygeplejerske fire dage senere.

’’Vi kunne hurtigt spare dem for fire timers kørsel, hvis vi var bedre til at samarbejde på tværs af professioner. Men det hele er så opdelt. I lang tid havde jeg også efterspurgt at få en fysioterapeut tæt på mig, som jeg kunne sende patienten hen til, hvis et kirurgisk indgreb ikke var det optimale. I stedet for, at patienten skulle starte helt forfra i systemet, kunne man have fået dem i gang med det samme. Det er det, jeg kan nu.’’

Det knapt så svære valg

Morten Zebitz Steiness husker tydeligt dagen.

Midt i december sidste år var han på vej ud for at spise en julefrokost med en kammerat, inden juleferien med familien ventede rundt om hjørnet.

Under middagen ringede telefonen. Det var en bekendt, der ringede for at præsentere planerne om et nyt privathospital. De ville gerne have ham med på holdet, og Morten Zebitz Steiness måtte få det lige som han gerne ville.

Han var lidt skeptisk, men indvilligede alligevel i at mødes med dem i januar til en frokost på Mortens Kro. Om ikke andet, så for gammelt venskabs skyld.

Morten Zebitz Steiness havde tænkt sig at afprøve dem. Han ville forlange det bedste udstyr og sin gode ven, fysioterapeuten Martin Melbye som partner. Og så ville han, at patienterne kom før bundlinjen.

De var med på det hele.  

Så da Morten Zebitz Steiness gik fra Mortens Kro den eftermiddag i januar, ringede han – stik imod forventningen - til sin kone for at fortælle, at han ville sige ja til at være med.

Men med ja’et hang der også en opsigelse over hovedet på ham. Han skulle stå ansigt til ansigt med sine kolleger og fortælle dem, at han havde valgt at sige ja til en stilling i det private.

’’Jeg forestiller mig, at det er lidt ligesom at stå som fodboldspiller og fortælle sine fans og sit hold, at man har valgt at skifte fra Real Madrid til Barcelona. Jeg har hørt rigtig mange grimme ting om mig som person og projektet her. Jeg er blevet beskyldt for at være grådig. Men for mig har det aldrig handlet om penge, det kan jeg helt ærligt sige.’’

’’For et privathospital handler det selvfølgelig også om bundlinje, men i det offentlige sundhedsvæsen handler det jo også om at overholde et budget. Min oplevelse er, at den gode forretning på den lange bane kommer ved, at man behandler patienterne godt. Og her er det altså lavthængende frugter at tale pænt til dem og give dem fornemmelsen af, at de rent faktisk er i centrum. Altså det, man siger i det offentlige, men som man ikke gør.’’

Og så stod Morten Zebitz Steiness pludselig som kirurg, medejer og direktør på et privathospital i Aalborg SV i maj.

Jeg tror, det private får en meget større rolle i sundhedsvæsenet i fremtiden. Der er nogle ting, vi er rigtig gode til. Det er eksempelvis at være effektive. Hvor jeg i det offentlige kunne lave tre operationer på en dag, vil jeg her kunne lave fem her.
I maj fik Morten Zebitz Steiness mulighed for at starte et nyt rygcenter op på hospitalet sammen med sin ven, fysioterapeut Martin Melbye. Foto: Martel Andersen
I maj fik Morten Zebitz Steiness mulighed for at starte et nyt rygcenter op på hospitalet sammen med sin ven, fysioterapeut Martin Melbye. Foto: Martel Andersen

Der er mange diskussioner om brugen af det private sundhedsvæsen og hvor stor en plads det skal have i det danske sundhedsvæsen. Emnet blussede igen op under coronaen, hvor mange behandlinger blev udskudt og derfor foretaget på privathospitalerne på grund af reglen om det udvidede frie sygehusvalg.

Ofte bliver argumenter om privatiseringen af sundhedsvæsenet mødt med, at det vil skabe større ulighed i sundhedsvæsenet.

Morten Zebitz Steiness er enig i, at det selvfølgelig kræver ressourcer at undersøge andre behandlingsmuligheder end dem, man får tilbudt i det offentlige. Men på grund af det udvidede frie sygehusvalg har man som patient i hele Danmark ret til at blive behandlet, hvor man vil, hvis man i det offentlige ikke kan få behandlingen indenfor 30 dage.

Derfor er langt de fleste af hans patienter altså helt almindelige mennesker, der får operationen betalt af det offentlige, forklarer han. Andre patienter får betalt operationen gennem deres private sundhedsforsikring, de har på deres arbejdsplads, og så er der kun en lille del af patienterne, som selv betaler for operationen.

’’Jeg er stadig patientens mand, og jeg vil gerne kæmpe kampen for dem, som ikke selv kan. Bankdirektøren skal nok selv råbe op, hvis han synes, at sundhedsvæsenet er nogle røvhuller. Men det gør landmanden fra Thisted måske ikke. Jeg slipper ikke patienterne før, de har fået den helt rigtige behandling og har det godt, også selvom vi egentlig kun bliver betalt for at udføre en operation af det offentlige.’’

Foto: Martel Andersen
Foto: Martel Andersen

’’Jeg oplever meget mindre tidsspild nu, end jeg gjorde før. Vi gør bare tingene her, og det glider meget nemmere. På Aalborg Universitetshospital opererede jeg maksimalt seks patienter om ugen. Her kan jeg næsten nå det dobbelte, og jeg har en meget bedre følelse, når jeg tager hjem om eftermiddagen.’’

Imens Morten Zebitz Steiness taler, kommer han flere gange med forbehold for nuancer. Han er bange for at komme til at lyde som om, at han foragter sin gamle arbejdsplads og det offentlige sundhedssystem. Sådan er det ikke.

’’Det offentlige er gode til at skabe en fortælling om, at det eneste rigtige sted at arbejde. Så det bliver meget et os og et jer. I stedet for at se det som en fælles sundhedsopgave.

’’Jeg tror, det private får en meget større rolle i sundhedsvæsenet i fremtiden. Der er nogle ting, vi er rigtig gode til. Det er eksempelvis at være effektive. Hvor jeg i det offentlige kunne lave tre operationer på en dag, vil jeg her kunne lave fem her. Simpelthen bare fordi, at vi har en mere velsmurt maskine, hvor der ikke er så meget spildtid.’’

’’Det offentlige kommer aldrig til at kunne håndtere alt – og jeg tror kun, at det bliver værre – så hvorfor ikke se os som et sted, der kan lave de ting, vi er gode til. Vi er dygtige til at optimere det, der vanligvis tolkes som enkle operationer, ligesom vi også vil kunne hjælpe med meget komplekse operationstyper inden for rygkirurgi og specialiseret øre- næse- og halskirurgi. Så frigøres der i stedet ressourcer til det akutte og intensive, som universitetshospitalerne er dygtige til. Jeg synes, man i højere grad burde se det som en fælles mission.’’

Morten Zebitz Steiness regner ikke med at skulle tilbage til sin gamle arbejdsplads. Eller et andet offentligt hospital. Han har fundet sin rette hylde her.

’’Jeg arbejder helt sikkert mere nu, men det føles ikke sådan. Jeg synes ikke, det handler så meget om antallet af timer. Det handler mere om, hvordan jeg har det med det, jeg laver. Jeg føler en langt større tilfredshed nu, når jeg så tager hjem et par timer senere. Jeg har også en familie, der bakker mig op og siger, at de synes, jeg er mere glad og har en anden energi. Det er et godt bytte.’’

’’Jeg kan godt se mig selv blive her til, at jeg bliver meget gammel,’’ siger han med et stort smil i ansigtet.

Opdateret: Vi har efterfølgende forsøgt at få en kommentar fra Aalborg Universitetshospital, men de har ikke yderligere kommentarer til sagen eller emnet.