Allan bliver i Ukraine: ’’Mine medarbejdere har brug for et frirum i krigen’’
Tech

Allan bliver i Ukraine: ’’Mine medarbejdere har brug for et frirum i krigen’’

45-årige Allan Kirkeby Andreasen, CEO i softwarevirksomheden A2 Software, har besluttet sig for at blive i Ukraine og gå på arbejde hver dag. For sine medarbejderes skyld.

Foto: Caroline Bundgaard.
6. april 2022

’’Jeg var på vej ned for at tanke, da luftsirenerne lød. Jeg valgte at køre direkte hjem i stedet for at tanke først. Var jeg kørt ned for at tanke, havde jeg været et par hundrede meter fra den kæmpe eksplosion, der kom som følge af nedslaget. Jeg nåede lige at komme hjem i vores personlige beskyttelsesrum, inden raketterne slog ned. Det andet angreb ramte kun 3-4 km fra kontoret.’’

Sådan skrev Allan Kirkeby Andreasen, CEO i softwarevirksomheden A2 Software ApS, på sin LinkedIn-profil for en uge siden.

Som én af få danskere har han nemlig valgt at blive i byen Lviv i det vestlige Ukraine, selvom danskere er blevet anbefalet at rejse ud af landet.  

Allan Kirkeby Andreasen er oprindeligt fra Aalborg, men efter ti år i Ukraine, er det nu hans hjem.  Så han har ikke tænkt sig at rejse. Som direktør i en virksomhed med ti ansatte, mener han, at han har et ansvar for sine medarbejdere. De fleste er nemlig mænd i alderen 18-60 år, der har fået forbud mod at forlade landet.

I stedet kæmper Allan Kirkeby Andreasen for at opretholde et godt arbejdsmiljø for medarbejderne.

Men hvordan er det at lede medarbejdere, der står midt i en krig? Det har vi taget en snak med ham om, da han de næste dage er i Aalborg for at skaffe udstyr til fronten.  

Hvorfor har du valgt at blive i Lviv?

’’I første omgang var vi på vej ud, men vi valgte at trække vejret dybt. Da det hele startede torsdag morgen, valgte jeg at køre ind på kontoret for at pakke mine ting, så vi kunne tage til Danmark hurtigst muligt. Fredag arbejdede jeg hjemmefra. Men hen over weekenden begyndte min kone og jeg at snakke om, hvad vi egentligt havde mest lyst til.

Min kone ville ikke med til Danmark alligevel. Hun ville blive hos sin familie. Til gengæld ville hun gerne, at jeg arbejdede hjemme. Det ville jeg ikke. Hvis jeg skulle blive i Lviv, ville jeg møde ind på kontoret hver dag og være til stede for mine medarbejdere. Så det blev kompromiset. Den beslutning er jeg glad for.’’

Hvordan leder du dine medarbejdere, som står midt i en krig?

’’Jeg er ti år ældre end min ældste medarbejder. Så jeg føler lidt, at jeg har ansvaret for at bevare roen og være en autoritet. De skal vide, hvor de har mig, og derfor vil jeg gerne være synlig på kontoret.
   
Men jeg forsøger også at give dem luft til at gøre, hvad de har behov for i den her situation. Èn af mine medarbejdere er taget hjem til sin mor, der bor ude på landet. Men resten kommer ind på kontoret hver dag. Vi arbejder ikke hundrede procent effektivt, men det er tæt på. Sommetider arbejder vi endda mere, end vi plejer. Jeg tror, vi alle finder en ro i at arbejde og tænke på noget andet end krig og ødelæggelse. Jeg kan se, at det er rart for dem at sætte sig med en arbejdsopgave og slå hovedet og tankerne lidt fra.

Men jeg kan også mærke, at de er stresset på en helt ny måde. De første par uger var jeg nødt til at være meget konkret og give dem ordrer på, hvad de skulle lave. For de kunne slet ikke tænke selv, og jeg havde svært ved at snakke med dem, fordi deres tanker var et helt andet sted. Nu begynder det heldigvis at hjælpe.

Man lærer virkelig meget om ledelse, når man står i sådan en absurd situation.’’

Jeg er ti år ældre end min ældste medarbejder. Så jeg føler lidt, at jeg har ansvaret for at bevare roen og være en autoritet. De skal vide, hvor de har mig, og derfor vil jeg gerne være synlig på kontoret.

Kan du fortælle lidt om, hvad det er for et hjælpeprojekt, du har gang i?

’’Det var egentlig den danske ambassadør i Ukraine, der spurgte mig, om vi ikke kunne gøre et eller andet for at finde jobs til de tusinde flygtninge i Lviv.  Og jeg kunne i hvert fald hjælpe med viden og kompetencer fra min egen branche.

Der er omkring 200.000 flygtninge i Lviv lige nu. Mange af dem har mistet deres job. Jeg forsøger at matche dem med danske virksomheder, der har brug for it-kompetencer til ét eller andet projekt.

Det er helt afgørende, for mange af de ukrainske flygtninge er nødsaget til at blive i landet, fordi de skal stå til rådighed, hvis der skulle blive brug for dem i hæren. Men de har ingen penge at leve for, og her taler vi altså om veluddannede mennesker, der kommer fra gode jobs.

Derfor er det nu, man som virksomhed skal kigge indad og se, om der ikke er ét eller andet hængeparti, man kan bruge hjælp til at få løst.

Imens jeg er i Danmark, er jeg ude og lave noget støj for at få flere nordjyske virksomheder til at få øjnene op for det her projekt. Her har de virkelig mulighed for at gøre en forskel – og så er det jo ren win win. De får løst en opgave med billig arbejdskraft, og de gør en kæmpe forskel for mennesker i krig.’’

Se også

Føles arbejdet ligegyldigt midt i en krigstid? Sådan kan du navigere som medarbejder og arbejdsgiver
Q & A
Føles arbejdet ligegyldigt midt i en krigstid? Sådan kan du navigere som medarbejder og arbejdsgiver
Foto: Jens Otto Barsøe
Mit CV
Fra fliserenser til direktør: Niels Jørgen har taget den store tur i Fårup