I formatet Lederens Løsning giver vi spalteplads til ambitiøse nordjyder, så de har mulighed for at fortælle om en aktuel problemstilling eller udfordring i deres arbejdsliv.
Vores eneste krav er, at deres bidrag også skal indeholde en mulig løsning på problemet. Denne tekst er skrevet af Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.
For mig er der ingen tvivl!
Den bastion af viden, som Aalborg Universitet har - lige fra viden om hvorfor og hvordan mennesker agerer og handler, over til komplicerede algoritmer der kan styre missiler og robotter – skal vi udnytte til gavn for samfundet.
Det betyder, at når det demokrati og værdier, som Danmark og den vestlige verden er bygget på, er under angreb, så stiller universitetet sin viden til rådighed. Overvejelsen er blevet aktuelt efter, at et bredt flertal i Folketinget sidste sommer indgik et såkaldt Nationalt Kompromis om Danmarks sikkerhed.
En aftale der i løbet af foråret skal udmøntes i et nyt forsvarsforlig, hvor der vil blive investeret mange flere milliarder i blandt andet en teknologisk udvikling af forsvaret.
Lige nu kommer truslen fra Ruslands krigsførelse i Ukraine. Men truslen mod Danmark anno 2023 er ikke kun soldater i skyttegrave og missilangreb, som Ruslands invasion af Ukraine viser.
Nej det handler om meget mere.
Eksempelvis desinformationskampagner, sabotage på energi- og trafikknudepunkter, cyberangreb og kunstig intelligens spiller stadigt større roller.
Selvom Forsvaret og øvrige danske myndigheder prioriterer cyberområdet højt, så er der brug for konstant udvikling og samarbejde på tværs af mange former for viden, fordi trusselsbilledet hele tiden udvikler sig.
Opgaven er stor. Det kan illustreres med cyberområdet som eksempel. Det er et område, som Danmark i forvejen har prioriteret at stå stærkt på. Den ene nationale strategi har afløst den anden. Det må siges at være udtryk for rettidig omhu, da bølger af cyberangreb skyller ind over Danmark. Senest måtte flere danske banker og myndigheder i januar holde for.
De hyppige angreb er forudset i den seneste nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, der lægger op til en styrket indsats for at følge med i truslernes udvikling. Det bekræftes desuden af Center for Cybersikkerhed, FE, der især advarer om cyberspionage fra Rusland og Kina.
Pointen er, at selvom Forsvaret og øvrige danske myndigheder prioriterer cyberområdet højt, så er der brug for konstant udvikling og samarbejde på tværs af mange former for viden, fordi trusselsbilledet hele tiden udvikler sig. Derfor lægger indsatsen på cyberområdet kontinuerligt beslag på meget store ressourcer – både i kroner og ører og i teknologier samt tilstrækkeligt specialiseret arbejdskraft.
Et andet eksempel: Sabotagen på Nordstream-gasledningerne i efteråret blev først opdaget på bagkant, fordi der ikke eksisterer en udbygget præventive overvågning af vores undersøiske rør og kabler, der ikke alene leverer gas, mens også el, internet, olie etc.
Den mangelfulde overvågning indebærer flere risici, hvoraf den mest alvorlige vedrører elnettet: Elnettet fodres i høj grad via undersøiske kabler fra vores nabolande og havvindmøller, og dette stykke samfundskritisk infrastruktur vil kunne lammes i ugevis med en målrettet sabotageaktion. Vi ville næppe se det komme, for der er ikke etableret overvågningsteknologi til at advare om det, og undervandsrobotter lægger kun vejen forbi til rutinemæssige serviceeftersyn.
Forsvarets behov for at omstille sig fra en periode med missioner ude i verden til at have større fokus på at forsvare eget territorium kalder på specialistviden på højeste niveau.
Fælles for cyberområdet og de undersøiske rør og kabler er, at de danske forsknings- og udviklingsmiljøer har mange af de løsninger, der skal til for at øge sikkerheden. Det er en viden, der ikke mindst stammer fra samarbejde med virksomheder, som producerer teknologier, der anvendes andre steder i dag. Der er naturligvis også i forsknings- og udviklingsmiljøerne behov for løbende optimering af løsningerne – og det er netop, hvad der foregår på de danske universiteter og hos de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter).
Universiteterne og GTS-institutterne er sammen med industrien også på mange andre punkter helt fremme internationalt – eksempelvis i udviklingen af avanceret droneteknologi, grønne brændstoffer, elektroniske systemer, kvante-, rum- og informationsteknologi samt udvikling af digitale systemer.
Forsvaret gør en stor indsats for løbende at tilpasse sig nye de trusselbilleder. Men opgaven er stor og breder sig over stadigt flere områder – omfanget og kompleksiteten kan gøre det svært at følge med. Det vil vi universiteter hjælpe med.
Forsknings- og udviklingssektoren er klar til samarbejde
Forsvarets behov for at omstille sig fra en periode med missioner ude i verden til at have større fokus på at forsvare eget territorium kalder på specialistviden på højeste niveau. Det er ikke mindst nødvendigt, nu hvor vi ser ind i en ny 10-årig periode baseret på et forsvarsforlig.
Verden når sandsynligvis at forandre sig meget i den tid, og Forsvaret kan drage afgørende fordel af at alliere sig med partnere, der igennem hele perioden kan bidrage til udviklingen.
Derfor har Aalborg Universitet sammen med de øvrige danske universiteter og fem GTS-institutter dannet NFC – Nationalt Forsvarsteknologisk Center.
Med den danske forsknings- og udviklingssektor som motor i udviklingen vil der samtidig være garanti for, at viden fra den forsvarsindustrielle forskning og udvikling kommer samfundet bredere til gavn.
Det er første gang, den danske forsknings- og udviklingssektor tilbyder en så klar indgang for Forsvaret og industrien til konkret samarbejde om en forsvarsteknologisk udvikling, som modsvarer den geopolitiske virkelighed.
Med den danske forsknings- og udviklingssektor som motor i udviklingen vil der samtidig være garanti for, at viden fra den forsvarsindustrielle forskning og udvikling kommer samfundet bredere til gavn.
Det gælder eksempelvis inden for forsvarsindustriel forskning i exoskeletter, altså robotteknologi, der kan tages på kroppen, og som forstærker kroppens funktioner. Eller forskning i satellitbaserede systemer, der både kan anvendes til at overvåge det grønlandske territorium, hærenheders bevægelser og til at søge efter nødstedte skibe.
Det er heller ikke en uvæsentlig effekt, at de kompetencer, der opbygges i danske virksomheder, vil generere nye eksportmuligheder og dermed arbejdspladser.
