Ejer køber resten af virksomheden og sætter sig i direktørstolen: Her er ugens ledelsesnyt
Hver uge giver Vigeur et overblik over relevante ledelsesrokader fra de nordjyske virksomheder.
Driftsdirektør forlader bilvirksomhed
Peter Hasselbrinck Skriver har forladt posten som driftsdirektør hos Cepelo A/S, der blandt andet sælger teknisk udstyr til autobranchen.
Posten har han bestridt siden 2023, ligesom han også har været en del af bestyrelsen hos Cepelo.
I november er han dog skiftet til TCK Group i Kolding, hvor han fremover skal være driftsdirektør.
Cepelo blev stiftet i 2014 af ægteparret Cermilla og Peter Lorentzen.
I 2014 havde virksomheden et overskud på 0,7 millioner kroner efter skat.
Egenkapitalen ligger på 4,5 millioner kroner.
Alle oplysninger stammer fra CVR-registret.
Der kan være forsinkelser, da der i nogle tilfælde kan gå tid, før oplysningerne bliver registreret i CVR.
Denne artikel tager afsæt i relevante rokader, der er registreret fra 21. november til 27. november.
Tidligere AaB-direktør forlader bestyrelse
Tom Matthiesen er ikke længere en del af bestyrelsen for Thorn Vikar Og Rekruttering A/S.
Det sker efter godt ét år i bestyrelsen.
I mellem 2003-2005 var han direktør i fodboldklubben AaB.
I stedet overtager direktør Per Christensen hans ledige sæde i bestyrelsen.
Thorn Vikar Og Rekruttering A/S hjælper virksomheder med vikarer og rekruttering.
I 2024 indkasserede virksomheden et underskud på 6,3 millioner kroner efter skat.
Rokade i ejerkredsen og bestyrelsen
Nordelektro A/S har rokeret i bestyrelsen.
Michael Saxtoft er blevet direktør og eneejer af virksomheden, som hans far ejede fra 1983 til sin død i 2020.
Tidligere har brødrene Michael og Anders Saxtoft ejet virksomheden. Nu overtager Michael Saxtoft brorens andel og bliver eneejer.
Samtidig sætter han sig selv i direktørstolen.
Til Nordjyske fortæller Michael Saxtoft, at han har været utilfreds med den nu tidligere ledelsen manglende fokus på driften.
"Det har været til stor irritation for mig i bestyrelsen i alle år," siger han til mediet.
Den tidligere ledelse har ikke kommenteret på kritikken til Nordjyske.
Fremover består bestyrelsen af Allan Reiche Andersen, Lise Saxtoft og Michael Saxtoft.
De erstatter Jan Skærup Nielsen, René Aakjær Jacobsen og Anders Saxtoft.
I 2024 havde virksomheden et overskud på 1,3 millioner kroner efter skat.
Egenkapitalen ligger på 3,5 millioner kroner.
Stor udskiftning hos køkken-virksomhed efter salg
Celebert ApS har lavet en større rokade i bestyrelsen og direktionen.
Det sker efter, at stifteren Birk Aagaard har resten af sin ejerandel til TCM Operations A/S, der købte sig ind i virksomheden for første gang for fire år siden.
I mange år var Celebert en af de mest vækstende i online-køkkenbranchen.
Virksomheden står blandt andet bag billigskabe.dk, køkkenhvidevare.dk o justwood.dk.
Men efter 22 år med Celebert er Birk Aagaard nu ude af virksomheden. Et farvel, der ifølge Nordjyske giver ham over 100 millioner kroner med ud ad døren.
I forbindelse med skiftet har Birk Aagard og Mads Kristoffer Storgaard Mehlsen forladt bestyrelsen. De bliver i stedet erstattet af Jan Boendorf Madsen.
I direktørstolen sidder Søren René Kruse.
I 2024 havde selskabet et overskud på 11,4 millioner kroner efter skat.
Egenkapitalen ligger på 30,5 millioner kroner.