Ledelsesnyt

Nyt år, nye ledere: Her er ledelsesrokaderne fra Nordjylland

Vigeur giver hver uge et overblik over udskiftningerne i bestyrelseslokaler og på direktionsgange hos de nordjyske virksomheder.

Arkivfoto: Jacob Strandeng

Udenlandske investorer på plads i fodboldklub 

Den nordjyske fodboldklub Vendsyssel FF har rokeret rundt i bestyrelsen. 

Andres Gutierrez Caceres og Eduardo Zapata er nye mænd i fodboldbestyrelsen, der udover dem tæller aktionær og bestyrelsesformand Jacob Andersen. 

De to nye medlemmer erstatter Thomas Kræmer og Carsten Wøhlk Lauritsen i bestyrelsen. 

I december blev aktiemajoriteten af klubben solgt til en række udenlandske investorer, der har samlet sig i en parablyorganisation Legacy Sports Partners, der har base i USA. 

Andres Gutierrez Caceres og Eduardo Zapata er begge fra Legacy Sports, og sidstnævnte bliver de sportskonglomeratets mand i Vendsyssel. 

I alt har 21 investorer købt sig ind i Vendsyssel FF. 

Ejere skifter på formandsposten hos nordjysk VVS'er 

Ib Andersen Vvs A/S har fået ny bestyrelsesformand. 

Fremover er det Niels Meidahl, der skal sidde for bordenden i bestyrelsen. Han overtager posten efter Peter Frandsen. 

I 2023 blev den nordjyske VVS- og ventilationsvirksomhed, der tæller 135 medarbejdere, købt af InstallatørGruppen. 

Dengang blev Peter Frandsen, der er en del af direktion hos ejerne, indsat som bestyrelsesformand for nordjyderne. 

Den nye formand Niels Meidahl er ligeledes en del af direktionen hos InstallatørGruppen. 

Ib Andersen Vvs A/S havde et overskud efter skat på 11,3 millioner kroner i seneste regnskab. 

Nordjyde overtager direktørstolen hos automekanikere 

Peter Stig Christensen er tiltrådt som direktør for Cary Group Denmark Holding A/S. 

Han overtager posten efter Jan Olov Mats Green, der har været direktør siden 2022. 

Selskabet ejere flere automekanikere i Danmark herunder Dansk Bilglas A/S, Crashpoint Skadecenter Aps og Ryds Bilglas A/S. 

Cary Group er et svensk selskab, der har aktiviteter i flere europæisk lande. 

Den nye direktør for holdingselskabet er allerede et kendt navn i koncernen, da han siden 2020 har stået i spidsen for datterselskabet Dansk Bilglas A/S, der har 100 ansatte. 

 

Sådan har vi gjort

Alle oplysninger stammer fra CVR-registret.

Der kan være forsinkelser, da der i nogle tilfælde kan gå tid, før oplysningerne bliver registreret i CVR.

Denne artikel tager afsæt i de rokader, der er registreret fra 30. december til og med 3. januar 2024.