"Husk lige den der whistleblower-ordning ... det er lige om et øjeblik"

Hvis du er indehaver af en virksomhed med 50-249 ansatte, er der noget du skal have styr på i løbet af godt et par uger. Du skal nemlig have etableret en formel whistleblowerordning, som skal give dine medarbejdere mulighed for at indberette kritisable eller ulovlige forhold uden frygt for personlige konsekvenser.

Og fristen, ja, den er søndag 17. december. I år.

Baggrunden for ovenstående er en lov, som Folketinget vedtog i 2021 - nemlig en lov om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af loven, den såkaldte whistleblowerlov. Loven trådte i kraft 17. december samme år, hvor virksomheder med over 249 ansatte skulle have en formel whistleblowerordning på plads. 

Nu er tiden kommet til virksomheder med 50-249 ansatte.

"De skal have etableret en ordning senest 17. december i år og vi ved af erfaring, at den slags informationer ikke altid når ud til virksomhederne.  Eller også har de så travlt med andre ting, at det ikke kommer på deres to do-liste", siger Kristina Overgaard Zacho, som er forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland.

"Det er ikke noget, vi som sådan informerer virksomhederne om, men vi har en klar fornemmelse af, at virksomheder med over 100 medarbejdere allerede har etableret ordningen. Helt enkelt fordi de typisk har en HR-afdeling, som håndterer det", siger hun.

Til gengæld rummer Region Nordjylland 721 virksomheder, der har mellem 50-100 ansatte. Og her vurderer Kristina Overgaard Zacho, at der nok er en anseelig andel, som ikke er opmærksomme på, at tiden er kommet til en formel whistleblowerordning.

Hvis man som virksomhedsejer får forhøjet blodtryk ved tanken om at skulle i gang med at læse Justitsministeriets vejledning om whistleblowerloven, kan man godt slappe lidt af.

Dels er vejledningen en forholdsvis overskuelig sag på beskedne 33 sider formuleret i et sprog, som er til at forstå .. og dels er der flere veje mod målet, som jo dels er at få etableret en ordning, der fungerer og at overholde loven.

Det nemmeste er at udlicitere opgaven - en metode, som ganske vist koster lidt penge, men samtidig sparer både tid, energi og fokus for virksomhedsejeren. Hvis det er valget, skal man kun bruge kræfter på at undersøge markedet for at finde den udbyder, som kvalitets- og prismæssigt passer til ens behov og temperament.

Og eftersom en simpel Google-søgning hurtigt finder masser af udbydere, kan man sætte en betroet medarbejder på sagen, hvorefter opgaven er løst.

Man kan også vælge selv at kaste sig over opgaven og her er der to muligheder samt en kombiløsning.

Den første er at etablere en såkaldt analog ordning, altså en ordning, hvor man udpeger en eller flere medarbejdere til at være en såkaldt "whistleblower-enhed", der pålægges en særlig tavshedspligt for at sikre whistleblowerens anonymitet.

Med den løsning kan medarbejderen, der har noget på hjerte, skriftligt eller mundtligt, kontakte enheden, som herefter beslutter, hvilke tiltag, der skal sættes i gang. Det vigtige med den løsning er, at whistleblower-enheden skal fungere og arbejde uafhængigt af virksomhedsejeren/direktionen.

Den anden er at finde en app, som kan klare opgaven med at modtage henvendelser fra medarbejdere og sikre deres anonymitet. Også her er der masser af både gratis og betalte muligheder - igen kræver det lidt research på nettet.

Vil man selv læse Justitsministeriets vejledning, kan den findes her: Vejledning for whistleblowerordninger på private arbejdspladser (justitsministeriet.dk)

Det korte af de lange er helt enkelt, at det er ved at være på tide at gå i gang, hvis man vil overholde deadline, som altså er 17. december. 

Og synes man, at det er en rigtig træls opgave, kan man jo betragte det som en julegave til sig selv ... at man får sat et flueben ud for noget, der bare skal gøres.