Ambolt AI er et højt specialiseret AI konsulent- og udviklingshus beliggende i hjertet af Aalborg. Vi hjælper vores kunder lige fra rådgivning til udvikling, implementering og support af AI-løsninger.
AI er blevet lidt af en overordnet betegnelse for teknologi-områder, der har noget med AI at gøre, også selvom det mere specifikt er Machine Learning, Deep Learning eller andre områder af AI-værktøjskassen, der er tale om. Du vil derfor også støde på den meget generelle term ”AI-teknologier” i vores kommunikation, men du vil også se at vi lidt groft inddeler i fire teknologi-områder; Computer Vision, NLP (Natural Language Processing), Machine Learning og Advanced Analytics.
AI er godt på vej til at være integreret i nye software versioner, men sidder du med et ældre system, eller et antal af forskellige systemer, så har du stadigvæk mulighed for at få fornøjelse af AI. At skabe overblik og viden på tværs af datakilder og it-systemer er netop styrken ved AI. Du kan skræddersy din egen AI-løsning til at udføre opgaver automatisk med data fra eksisterende systemer. Uanset om det er store AI løsninger eller små microservices, der skal til for at løse en opgave, så ligger styrken netop i at det kan designes som ”add-on” til eksisterende IT-miljøer og dermed tilføre værdi, uden at skulle udskifte alle systemer.
Hos Ambolt AI har vi specialiseret os indenfor AI-baserede løsninger til så forskellige formål som f.eks. at forbedre kundeservice, optimere salgsprocesser, kvalitetskontrol i produktionslinjer, diagnosticering indenfor sundhed, intelligente lyskryds til trafik optimering samt produkt- og forretningsudvikling.
Problemet først, så valg af teknologi
Selvom vi har specialiseret os i AI-baserede løsninger, undersøger vi aldrig et nyt projekt med antagelsen at AI nødvendigvis er en del af løsningen på det aktuelle problem. Vi ser altid på problemet først, og lægger dernæst strategien for den optimale løsning, herunder valg af teknologier. Uanset om det er en mindre, eller en stor og kompleks løsning.
Du kan finde flere informationer om hvordan vi kan hjælpe dig med kunstig intelligens på vores website: ambolt.io
Som Vigeur Partner bliver du en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der vil Nordjylland. Du får værdiskabende viden, nye forbindelser og meningsfuld eksponering på en ambitiøs og troværdig medieplatform med lokal forankring. Det giver helt nye muligheder for vækst – både for os, for din virksomhed og for det nordjyske erhvervsliv.