Gestus Nord er en velgørende forening, som blev stiftet i 2013 af ildsjæle i det nordjyske erhvervsliv. Foreningens målgruppe er nordjyske børn og unge, der er oplever udfordringer i hverdagen. Det er børn og unge, hvor økonomi, social arv eller manglende tro på egne evner begrænser deres muligheder, og hvor opmærksomhed og omsorg kan gøre en forskel og styrke dem i troen på sig selv.
Gestus Nord samarbejder med kommuner for at nå de børn og unge, der har mest brug for støtte. Fx socialrådgivere, trivselslærer eller andre personer, der kender børnene i deres hverdag.
Gestus Nord faciliterer, at børn og unge i svære situationer får et styrket fundament gennem en ekstra håndsrækning. Det gør vi gennem en række aktiviteter.
Gestus Nord har 40 frivillige, der er omdrejningspunktet i foreningen og som arbejder dedikeret for at give børn og unge et styrket fundament gennem håndsrækning og stærke, værdifulde fællesskaber. Foreningen har desuden en projektleder, der samler trådene og koordinere på tværs.
Gestus Nords bestyrelse er sammensat af erhvervsfolk, som ønsker at gøre en forskel. Bestyrelsen består af Karen-Marie Hovmøller, Thomas Bælum, Ole Nielsen, Jesper Fristrup, Keld Gregersen, Martin Lampe og Ole Dahl Nielsen.
”Vi har en fælles idé og et brændende ønske om at styrke børn og unge i vores egen landsdel. Vi ønsker at give lidt igen, og gøre en forskel for de, som har mindst og mangler mest. Det gør vi ved at yde velgørenhed med fokus på hjælp til selvhjælp og muligheden for at være en del af et værdifuldt fællesskab.”
Gestus Nord yder støtten med opbakning fra fonde og fra virksomheder i det nordjyske erhvervsliv. Over 200 virksomheder har valgt at give deres opbakning gennem erhvervspartnerskab, donation eller samarbejde. Ydermere er Gestus Nords velgørenhedsgalla en stor begivenhed, hvor vi samler ind til det gode formål, og som nyeste skud på stammen er Gestus Nord med når ”Nordjylland gør en forskel” - et samarbejde med TV2 Nord og Ultra4charity.
Som Vigeur Partner bliver du en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der vil Nordjylland. Du får værdiskabende viden, nye forbindelser og meningsfuld eksponering på en ambitiøs og troværdig medieplatform med lokal forankring. Det giver helt nye muligheder for vækst – både for os, for din virksomhed og for det nordjyske erhvervsliv.