Store ideer fortjener utrættelig beskyttelse. Tillad os at komme til.
Der er flere måder at beskytte sin forretning på. En af dem er ved at beskytte virksomhedens IP (Intellectual Property). IP er oftest mere værd end virksomhedens mange håndgribelige aktiver. Immaterielle rettigheder (IPR) er noget, som ikke kan måles og vejes ligesom en materiel ting, men derfor har IPR alligevel stor værdi, tænk blot på, hvordan værdien af Coca Cola ville skrumpe, hvis ikke det var pga. varemærket (brandet). Derfor har immaterielle rettigheder en stor betydning for virksomheder.
Hos Patrade er vi specialister i IP og IPR og vi hjælper dig med at værne om virksomhedens vigtigste værdier. Vores advokater og jurister har speciale i immaterialret og markedsføringsret. De arbejder tæt sammen med vores patentkonsulenter og European Patent Attorneys, som har specialiseret sig i alt indenfor patenter.
Sagt på en anden måde: Hvis du kun vil have én samarbejdspartner inden for IP, så er vi lige her. Tekniske og juridiske kompetencer samlet ét sted sparer dig for mange omkostninger, megen tid og øger kvaliteten af rådgivningen.
Vi rådgiver om etablering, overvågning og håndhævelse af immaterielle rettigheder som patenter, varemærker og designbeskyttelse. Vi arbejder både med strategi, myndighedskontakt, daglig administration af dine rettigheder, løbende overvågning og håndhævelse. Vi har stor ekspertise når det kommer til krænkelsessager, f.eks. kopisager eller online misbrug.
Faktisk har vi en hel afdeling for Online Brand Protection. De har speciale i at finde falske hjemmesider, annoncer og anden online svindel. Vi finder kopivarer på svindelwebshops, sociale medier og platforme som Alibaba, Amazon og eBay, som vi har en tæt og direkte dialog med.
For som vi siger: Store ideer fortjener utrættelig beskyttelse. Vi rådgiver virksomheder i alle størrelser, vores kunder er både start-ups, SMV’er og helt store virksomheder. Se eksempler på cases her.
Som Vigeur Partner bliver du en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der vil Nordjylland. Du får værdiskabende viden, nye forbindelser og meningsfuld eksponering på en ambitiøs og troværdig medieplatform med lokal forankring. Det giver helt nye muligheder for vækst – både for os, for din virksomhed og for det nordjyske erhvervsliv.