Verdenskortet

Søren Poulsens Vej 5
9500 Hobro
Telefon: 98546132

Ledige stillinger hos Verdenskortet

Se ledige stillinger

Verdenskortet ved Klejtrup Sø

Verdenskortet ved Klejtrup Sø er en unik attraktion og oplevelsespark, der tilbyder rolige og autentiske oplevelser med plads til nærvær i naturskønne omgivelser. Her kan både børn og voksne gå jorden rundt og opleve hele verden kreeret i vand, sten og jord i nøjagtigt størrelsesforhold. Kortet måler 45 x 90 meter og her et nøjagtigt størrelsesforhold, hvor 27cm på Verdenskortet svarer til 111 km i den virkelige verden

Parken tilbyder desuden en sjov og lærerig oplevelse med aktiviteter som minigolf, el-bil bane for børn, labyrint, hoppepuder, gamle lege og klappedyr. Verdenskortet, der blev skabt af Søren Poulsen mellem 1944 og 1969 og siden da er blevet vedligeholdt og videreudviklet, ejes i dag af 4. generation og er en af de ganske få danske turistattraktioner der både er privatejet og privatdrevet.

Selskaber og arrangementer

Verdenskortet er en populær destination for selskaber og arrangementer året rundt. Her kombineres mad i høj kvalitet med adgang til parkens mange faciliteter, hvilket sikrer en uforglemmelig oplevelse for gæster i alle aldre.

Mødefaciliteter

Verdenskortet tilbyder også mødefaciliteter i naturskønne omgivelser. Vi har tre ideelle mødelokaler, hvoraf to kan slås sammen til ét stort lokale med plads til op til 120 personer. Mødehuset, Sørensminde, er med egen indgang og parkering, perfekt til private, lukkede møder. Alle lokaler er udstyret med moderne AV-udstyr, der er mulighed for forplejning efter jeres ønsker fra eget professionelt køkken og vi tilbyder alt lige fra at tage kaffen på en walk & talk mens I går jorden rundt til power breaks gennem labyrinten og individuelt arrangerede teambuildings muligheder.

Fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed

Verdenskortet stræber efter at skabe en bæredygtig fremtid ved at have fokus på bl.a. reducering af madspild, brug af genanvendelige emballager og formidling af De 17 Verdensmål, som fysisk er udstillet i parken, og indbyder til debat og engagement. Vi tilbyder også plads til medarbejdere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, men som hos os har fundet deres rette hylde og er blevet en uundværlig del af medarbejderstaben. Dette skaber en inkluderende og støttende arbejdsplads, hvor alle har mulighed for at bidrage og udvikle sig.

Besøg Verdenskortet og oplev en verden af sjov og læring. For mere information, besøg vores hjemmeside.

Vigeur er viden til vækst

Som Vigeur Partner bliver du en del af et voksende fællesskab af virksomheder, der vil Nordjylland. Du får værdiskabende viden, nye forbindelser og meningsfuld eksponering på en ambitiøs og troværdig medieplatform med lokal forankring. Det giver helt nye muligheder for vækst – både for os, for din virksomhed og for det nordjyske erhvervsliv.