Direktør med råd til andre ledere: "Brug data - også de varme af slagsen"

Dette er en klumme. Indholdet er et udtryk for skribentens egne synspunkter. Denne klumme er skrevet af Peter Andersen, der er direktør for Dafolos forlag og kompetenceudvikling. 

I stort set alle brancher har der været et fokus på at være og blive mere datadrevet. Data kan være med til at træffe mere kvalificerede og informerede valg. Det kan fx være i forhold til strategi, salg, HR og udvikling.

Devisen har været, at vi skal basere vores ledelsesmæssige beslutninger og adfærd på baggrund af fakta mere end på synsninger og holdninger.

Dette er også vigtigt, men det er samtidig væsentligt at huske på, at data ikke bare er tal.

Vi har en tendens til at tænke, at så snart vi har et tal, så har vi et resultat, og så betyder det mere end alt andet.

Alt – hvad der gøres til tal – gør, at værdien af en eller anden grund så vurderes højt. Tal overruler alt andet.

Hvorfor egentlig?

Data er nemlig ikke bare data i form af tal. Tal er jo altid en reduktion af virkeligheden.

Vi forsøger at beskrive noget komplekst ved hjælp af bare et tal. Det kan noget, men det overser samtidig noget andet.

Længe har sloganet været: Alt, hvad der kan tælles, tæller! Men måske er det vigtigste alt det, der ikke kan tælles? Alt det der ligger bag tallet? Alt det bagved tallet – alt det der skaber tallet?

De hårde data i form af tal kan vi kalde for kolde data, og de skal suppleres af varme data.

Varme data er et begreb fra Nora Bateson, der påpeger, at vi ved kun at bruge kolde data, så reducerer vi kompleksiteten i det, som vi arbejder med, mere og mere og til sidst til det ukendelige.

Vi glemmer simpelthen, hvad vi arbejder med, og hvad kerneydelsen er.

Det sker, når hjemmehjælperen har mere fokus på at overholde de fx fem minutter, der meget præcist er afsat til et besøg, end at yde den service der faktisk er brug for.

Det sker, når vi har mere travlt med at dokumentere over for en kontrolinstans, end vi har med rent faktisk at udøve fx den bedste pleje eller omsorg for en borger eller den bedste service for en kunde.

Vi har mere travlt med at krydse af i forhold til standardprocedurerne, end med at holde øje med hvad gamle fru Jensen eller den konkrete kunde lige præcis i dag har brug for.

Ved ensidigt fokus på tal, mister vi responsitiviteten overfor opgaven, borger og kunden. Vi glemmer, hvad det hele egentlig handler om.

Varme data beskriver sammenhænge og relationer mellem forskellige faktorer.

Varme data kommunikerer ikke i tal, men i billeder og i ord.

Det er, hvad vi oplever, ser, mærker og sanser.

Det kan være via kundeoplevelser eller oplevelser fra praksis, der viser mønstre, handlemuligheder og løsninger, førend det kan ses i tallene.

Varme data viser, at al udvikling og læring foregår i en konkret kontekst/situation, hvor flere faktorer spiller indbyrdes ind på hinanden.

Varme data er beskrivelser af den konkrete praksis med al sin uforudsigelighed og kompleksitet, hvor de kolde data altid er en konstruktion, som du kan få til at stemme i Excel-arket, men næppe i den virkelige verden.

Varme data kan være med til at pege på decentrale, smidige kontekstuelle løsninger – ikke de kolde datas ”one size fits all”-tilgang.

Jeg vil slutte af en øvelse: Prøv at beskrive en vigtig jobmæssig situation, hvor du så mønstre og tegn, som endnu ikke har manifesteret sig i konkrete tal? Del din beskrivelse med en kollega og I er allerede i gang med at arbejde med varme data, der med tiden også vil vise sig i de kolde af slagsen.