Regnskabsoverblik

Forsvarsleverandør fordobler overskuddet: Her er ugens regnskaber

Hver uge giver Vigeur et overblik over relevante regnskaber fra de nordjyske virksomheder.

En nordjysk leverandør til blandt andet Forsvaret har fordoblet sit overskud. Den nordjyske virksomheden leverer blandt andet tøj og hjelme, som det, der ses på billedet, til Forsvaret.  Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tømrervirksomhed lægger på toppen 

Thy Mesterbyg ApS har formået at løfte toplinjen. 

Tømrervirksomheden præsenterer et bruttoresultat - omsætning fratrukket direkte omkostninger - på 8,1 millioner kroner. 

Året forinden havde virksomheden et bruttoresultat på 6,3 millioner kroner. 

Tømreren fra Thy kommer ud med et overskud på 0,8 millioner kroner efter skat. 

I 23/24 lød overskuddet på 0,7 millioner kroner. 

I løbet af året er medarbejderstaben vokset fra 12 til 15 ansatte. 

I direktionen sidder Mads Kanstrup Smed og Jan Smed. 

Egenkapitalen ligger på 2,6 millioner kroner.

Sådan har vi gjort

Formålet med artiklen er at give et overblik over de relevante nye regnskaber fra nordjyske virksomheder. 

Regnskaberne er taget fra CVR-registret. 

Denne artikel dækker regnskaber offentliggjort fra 17. oktober til 22. oktober. 

Forsvars-leverandør i stor vækst 

Rally Point Tactical Scandinavia ApS har haft travlt det seneste år. 

Virksomheden kommer ud med et overskud på 20,4 millioner kroner efter skat. Det er det bedste resultat i virksomhedens historie. 

Det er mere end en fordobling af sidste års overskud på 9,7 millioner kroner. 

Virksomheden er engrossælger af udstyr som eksempelvis hjelme, tøj og medicinske produkter til primært millitæret og politiet.

Året har budt på "stigende aktivitetsniveau", fremgår det af ledelsesrapporten. 

I direktørstolen hos Farsø-virksomheden sidder Flemming Møller Sørensen, der selv stiftede virksomheden i 2006. 

Egenkapitalen ligger på 28,9 millioner kroner. 

Fysioterapeuter med overskud 

Jammerbugt Autoriserede Fysioterapeuter ApS kommer ud af året med et overskud på 1,2 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 1,1 millioner kroner. 

Fysioterapeuterne fra Jammerbugt har Jakob Kjerstein Sørensen i direktionen. 

Egenkapitalen ligger på 49.705 kroner. 

Revisorer har styr på tallene 

Revisionsselskabet PJ Revision præsenterer et overskud på 1,9 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 0,7 millioner kroner. 

Bjørn Nielsen er direktør for revisionsselskabet med ni medarbejdere. 

Egenkapitalen ligger på 3,4 millioner kroner. 

Fiskevirksomheden lægger på bunden

Stars Dk ApS præsenterer et overskud på 1,1 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 0,2 millioner kroner. 

Virksomheden har mere end fordoblet sit bruttoresultat fra 3,2 til 7,6 millioner kroner. 

Stars Dk ApS sælger fisk og fiskeprodukter engros fra adressen i Hirtshals. 

Direktøren hedder Ronny Kasten. 

Egenkapitalen ligger på 2,5 millioner kroner. 

Hjørring-virksomhed fortsætter stabil millionoverskud 

Tranemo Workwear Danmark A/S har et overskud på 3,1 millioner kroner efter skat. 

Det er fjerde år i træk, at overskuddet lander nord for tre millioner. 

Virksomheden sælger arbejdstøj og sikkerhedssko. 

Hjørring-virksomheden har Preben Smed Jørgensen i direktørstolen. 

Egenkapitalen ligger på 21,3 millioner kroner. 

Fusion koster på bundlinjen 

Melsen Tech A/S kommer ud af regnskabsåret med et underskud på 2,1 millioner kroner efter skat. 

Året forinden havde virksomheden et overskud på 0,6 millioner kroner. 

Direktøren i virksomheden er Marcus Holm. 

Det er første gang nogensinde, at virksomheden lukker regnskabet med et underskud. 

Det har dog også været et ekstraordinært år for teknologihuset med fokus på elektromekanik. 

I løbet af året har virksomheden fusioneret med datterselskabet Setiket A/S. 

"Fusionen har medført en række ekstraordinære engangsomkostninger, der har påvirket resultatet negativt. (..) Disse omkostninger er dog blevet større end forventet," skriver ledelsen i regnskabet.

Ledelsen forventer at realisere et overskud på 2-4 millioner kroner i næste regnskab. 

Egenkapitalen lyder på 24,4 millioner kroner.