Regnskabsoverblik

IT-leverandør vækster efter rekordår: Her er ugens regnskaber

Hver uge giver Vigeur et overblik over relevante regnskaber fra de nordjyske virksomheder.

Brian Vesterbæk er en af tre direktører hos netIP. De to øvrige er Birgitte Lukassen og Joakim Halvorsen. Arkivfoto: Bertel Bolt

Millionoverskud i Meny-butik 

Hals Storkøb A/S, der står bag Meny-butikken i Hals, kommer endnu en gang ud med et millionoverskud 

Selskabet præsenterer et overskud på 2,5 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 4,0 millioner kroner. 

Virksomheden, der har 24 fuldtidsansatte, drives af Svend Pedersen Pape, der også har ejet selskabet siden 1988. 

Han er en kendt mand i Hals, da han også ejer flere lejemål i byen gennem andre selskaber. 

Hals Storkøb A/S har en egenkapital på 35,9 millioner kroner. 

Sådan har vi gjort

Formålet med artiklen er at give et overblik over de relevante nye regnskaber fra nordjyske virksomheder. 

Regnskaberne er taget fra CVR-registret. 

Denne artikel dækker regnskaber offentliggjort fra 26. september til 2. oktober 

To rekordår i træk 

Det går godt hos NetIp A/S. 

Thisted-virksomheden har formået at levere et rekordresultat for andet år i træk. 

I regnskabet kan man præsenterer et overskud på 45,3 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lå der 42,9 millioner kroner på bundlinjen. 

Virksomheden er totalleverandør inden for IT-ydelser. 

I løbet af regnskabsåret har NetIp opkøbt to virksomheder, der indgår i regnskabet. Ligesom man har åbnet et nyt kontor i Odense, så virksomheden nu er oppe på 11 afdelinger i landet. 

Bruttoresultatet - omsætning fratrukket direkte omkostninger - er med de nye opkøb steget fra 169,7 millioner kroner til 209,2 millioner kroner. 

I direktionen sidder Brian Vesterbæk, Joakim Bergstrøm Halvorsen og Birgitte Lukassen. 

På trods af det største overskud nogensinde har det også været et udfordrende år for IT-leverandøren. 

"Det har på mange måder været et udfordrende år med to opkøb samt opstart i Odense med alt, hvad det indebærer af udfordringer rent menneskeligt, kulturelt og systemmæssigt. Resultatet er også realiseret i en speciel og ret turbulent periode med geopolitiske udfordringer," skriver ledelsen i regnskabet.

Egenkapitalen ligger på 76,2 millioner kroner. 

DS-selskaber med overskud 

I ugens løb har tre selskaber fra DS Gruppen afleveret regnskab. 

Bedst er det gået hos DS Stålkonstruktion A/S, der kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 79,4 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 98,5 millioner kroner. 

Selskabet har formået et løfte toplinje fra en omsætning på 909,2 til 992,3 millioner kroner. 

Direktøren er Morten Kaad. 

Derudover har søsterselskabet DS Elcobyg A/S også afleveret regnskab, hvor man endte med et overskud på 12,4 millioner kroner efter skat. 

Det er et fald fra overskuddet på 32,9 millioner kroner fra året før. 

Til sidst har også DS Stålprofil A/S kommer ud med et overskud på 13,7 millioner kroner efter skat. 

Det er en markant forbedring fra overskuddet på 1,2 millioner kroner fra året før. 

Alle selskaberne er ejet af DS Gruppen A/S, der producerer stål- og betonløsninger til byggeri og industri. 

Selskabet var indtil 2022 ejet af Familien Møller Hansen. 

Milliardkoncernen blev for tre år siden solgt til den tyske industrikoncern Goldbeck.

VVS'er mister millionoverskud

Holm El & Vvs A/S må indkassere et underskud på 577.634 kroner efter skat. 

Det er et markant fald fra sidste års overskud på 2,4 millioner kroner. 

Ifølge ledelsen skyldes nedgangen, at markedet er skrumpet, hvilket giver øget konkurrence. 

På trods af nedgang har ledelsen valgt at beholde medarbejderne, fremgår det af ledelsesrapporten. 

Medarbejderstaben tæller 62 ansatte. 

Direktøren hedder Michael Holm. 

Egenkapitalen ligger på 4,8 millioner kroner. 

Svejser sig til millioner 

Kv Svejs ApS kommer ud af året med et overskud på 2,1 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 570.533 kroner. 

Direktøren er Kjeld Lindstrøm Voetmann. 

Virksomheden har 11 medarbejdere. 

Egenkapitalen ligger på 2,3 millioner kroner. 

Maler sorte tal 

Malervirksomheden Vejby Olesen ApS præsenterer et overskud på 1,3 millioner kroner efter skat. 

Det er en fordobling af overskuddet fra året før, hvor der lå 619.126 kroner på bunden. 

Jens Bøje Jensen er direktør i virksomheden, der har 36 medarbejdere. 

Egenkapitalen ligger på 2,3 millioner kroner. 

Ventilation puster til væksten

Dansk VENTILATIONS- Og Industrirengøring ApS kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 2,9 millioner kroner efter skat.

Dermed har virksomheden fortsat væksten.

Året forinden lå der 1,3 millioner på bunden, mens virksomheden indkasserede et underskud på 494.019 kroner.

Virksomheden er søstervirksomhed til overstående Vejlby Olesen ApS, der ligesom søstervirksomheden også har Jens Bøje Jensen i direktionen. 

Egenkapitalen ligger på 4,5 millioner kroner. 

Rekordoverskud til familieejet virksomhed

Vermund Larsen A/S kommer ud af året med et overskud på 17,2 millioner kroner efter skat. 

Det er virksomhedens bedste resultat nogensinde. 

Året forinden lød overskuddet på 10,6 millioner kroner. 

Årets vækst er båret af fremgang i Norden, hvor særligt Danmark og Norge har drevet væksten. 

Virksomheden er en familieejet produktionsvirksomhed, der er særligt specialiseret i ergonomiske stole under navnet som VELA. 

Direktøren er Per Buus. 

Egenkapitalen er på 97,0 millioner kroner. 

Bygger sig til tredobbelt overskud 

Byggefirmaet Keld & JOHS. A/S præsenterer et overskud på 3,3 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 1,0 millioner kroner. 

Virksomheden har primært fokus på ny-, til- og ombygninger af sommerhuser. 

Ledelsen anser resultatet som meget tilfredsstillende. 

"Året er præget af markant højere aktivitetsniveau og generelt god opgavestyring af årets sager og alle med positive dækningsbidrag og uden tabsgivende entrepriser," fremgår det af ledelsesrapporten. 

Egenkapitalen ligger på 6,2 millioner kroner. 

Det kører for fælge-virksomhed

Wheel Restore Company ApS kommer af regnskabsåret med et overskud på 4,5 millioner kroner efter skat. 

Det er en markant vækst fra året før, hvor der lå 1,7 millioner kroner på bundlinjen. 

Virksomheden har udviklet fuldautomatiske maskiner, der kan reparere brugt fælge, så de kan genbruges. 

Selskabet har syv medarbejdere. 

Direktøren er Jacob Ibsen. 

Egenkapitalen ligger på 10,3 millioner kroner. 

Udfordrende år for produktionsvirksomhed

Ksm Bioenergy A/S må indkassere et underskud på 2,0 millioner kroner efter skat. 

Året forinden havde virksomheden, der producerer fyringsanlæg, et overskud på 929.581 kroner. 

Virksomheden er gået fra 22 til 18 medarbejdere. 

Direktøren er Jens Bech-Mogensen. 

Egenkapitalen ligger på 2,1 millioner kroner. 

Fisk i millionklassen

FONFISK. Hanstholm A/S har et overskud på 2,5 millioner kroner. 

Året forinden lød overskuddet på 3,4 millioner kroner efter skat. 

Virksomheden beskæftiger sig med fiskeeksport. 

Direktøren er Carsten Beith. 

Egenkapitalen ligger på 8,6 millioner kroner. 

Leverandør med endnu et millionoverskud 

Flairmo ApS har et overskud på 3,1 millioner kroner efter skat. 

Året før lød overskuddet på 2,8 millioner kroner. 

Virksomheden er leverandør af kompressorer og nitrogen-generatorer. 

I direktørstolene sidder Morten Nielsen og Flemming Steen Petersen. 

Egenkapitalen ligger på 10,9 millioner kroner. 

Fiske-virksomhed har millionoverskud på krogen

Sea Delight Denmark A/S har et overskud på 2,8 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 3,4 millioner kroner. 

Virksomheden beskæftiger sig med engroshandel af ferske og frosne fisk. 

Direktøren er Bjørn Nyborg Folsø, der stiftede selskabet i 2003. 

Egenkapitalen ligger på 12,7 millioner kroner. 

Fodboldklub sparker millioner i mål 

Fodboldklubben Hobro Ik A/S kommer ud med et overskud på 9,6 millioner kroner efter skat. 

Året forinden havde fodboldklubben et overskud på 3,1 millioner kroner. 

Årets resultat er det største overskud i virksomhedens historie. 

Væksten er særligt drevet af spillersalg, der har generet indtægter for 16,5 millioner kroner. Det er otte millioner kroner mere end året før. 

I direktørstolen sidder den tidligere spiller Mads Justesten. 

Egenkapitalen er fortsat negativ - men markant forbedret. 

Den negative egenkapital er gået fra -11,0 millioner kroner til -305.807 kroner. 

Konsulenter med overskud 

Kompetent Search A/S har et overskud på 2,7 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lå der 2,1 millioner kroner på bundlinjen. 

Konsulentvirksomheden ledes af direktionen, der består af Karsten Romby, Louise Koldborg og Thomas Bælum. 

Egenkapitalen ligger på 3,6 millioner kroner. 

Fire år med vækst

Palle Mørch A/S præsenterer et overskud på 9,9 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 8,6 millioner kroner. 

Det er fjerde år i træk, at virksomheden har formået at løfte bundlinjen. 

Virksomheden er leverandør af forbrugsregnskaber, hvor de primære kunder er boligforeninger og ejendomsadministratorer.

Britta Rørbæk er direktør. 

Egenkapitalen ligger på 21,0 millioner kroner. 

Bilforhandler kører væk fra underskud 

Rævhede Auto A/S har et overskud på 2,9 millioner kroner efter skat. 

Året forinden havde virksomheden et underskud på 822.000 kroner. 

Bilforhandleren har 14 medarbejdere. 

Direktøren er Anders Vandsted Sloth. 

Egenkapitalen ligger på 11,7 millioner kroner. 

Millionoverskud til transportvirksomhed

Transportvirksomheden UNI-WAY A/S har et overskud på 13,5 millioner kroner efter skat. 

Året forinden lød overskuddet på 8,1 millioner kroner. 

Årets regnskab omfatter 18 måneder. 

Det positive resultat er positivt påvirket af, at efterspørgslen på transportydelser generelt har været stigende efter den faldende inflation, skriver ledelsen i beretningen. 

Aalborg-virksomheden har Claus Madsen i direktørstolen. 

Egenkapitalen ligger på 14,8 millioner kroner.