Nordjysk fabrik i eksplosiv vækst: Her er ugens regnskaber
Hver uge giver Vigeur et overblik over relevante regnskaber fra de nordjyske virksomheder.
Overskud efter seks år med røde tal
Apacta A/S har for første gang i flere år sorte tal på bundlinjen.
Software-virksomheden kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 1,4 millioner kroner efter skat.
Det er første overskud siden 2018.
Året forinden havde virksomheden et underskud på 0,4 millioner kroner efter skat.
I direktørstolen sidder Anders Kondrup Risager, der i 2015 selv stiftede virksomheden, som står bag et populært ordre- og tidsstyringssystem særligt for håndværkere.
Aalborg-virksomheden har 15 medarbejdere.
Formålet med artiklen er at give et overblik over de relevante nye regnskaber fra nordjyske virksomheder.
Regnskaberne er taget fra CVR-registret.
Denne artikel dækker regnskaber offentliggjort fra 23. oktober til 30. oktober.
Nordjysk fabrik i eksplosiv vækst
Det har været et succesfuldt år for DALI A/S.
Den nordjyske højtalerproducent kommer ud af året med et overskud på 18,4 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 4,1 millioner kroner.
Virksomheden producerer og sælger højtalere i eget navn til hele verden fra fabrikken i Nørager.
Året har været præget af et kommercielt salgsfokus, ligesom virksomheden i år har satset på at vinde markedsandele, fremgår det af ledelsesrapporten.
Siden stiftelsen i 2004 har Lars Worre Sørensen siddet i direktørstolen, ligesom han også er en del af ejerkredsen.
Og han har skabt en særdeles indtjenende forretning.
De seneste fem år har virksomheden haft et samlet overskud på omkring 80 millioner kroner efter skat.
Men virksomheden med godt 100 medarbejdere er tilsyneladende ikke færdig med at vækste.
Ledelsen forventer et resultat før skat, der ligger 20 procent højere end årets resultat.
Egenkapitalen ligger på 102,4 millioner kroner.
Dobbelt så stort overskud i nettet
Lsnet ApS kommer ud af året med et overskud på 3,0 millioner kroner efter skat.
Det er noget mere end en fordobling af sidste års overskud, der lå på 1,2 millioner kroner.
Virksomheden er en af Danmarks førende leverandør af blandt andet sportsnet og sikkerhedsnet.
Direktøren er Dennis Nielsen.
Egenkapitalen ligger på 12,7 millioner kroner.
Reparerer sig til nyt millionoverskud
BOUET´S AUTO- & Industrilakering ApS kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 1,2 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 1,7 millioner kroner.
Autolakøren har Tommy Haugaard Bak i direktørstolen.
Egenkapitalen ligger på 7,6 millioner kroner.
Software-konsulenter med overskud
Softsense ApS har et overskud på 1,9 millioner kroner efter skat.
Virksomheden havde et overskud på 1,2 millioner kroner året forinden.
Konsulentvirksomheden har fokus på softwareløsninger til erhverv.
Egenkapitalen ligger på 2,6 millioner kroner.
Håndboldklub med lille overskud
MORS-THY Håndbold A/S præsenterer et overskud på 9.920 kroner.
Året forinden havde håndboldklubben et underskud på 0,2 millioner kroner.
Håndboldklubben tjener primært penge på sponsorindtægter, fremgår det af regnskabet.
Hele 76 procent af de samlede indtægter kommer fra sponsorerne.
Direktøren er Ian Marko Fog.
Egenkapitalen ligger på 1,1 millioner kroner.
Større overskud ved stålfabrik
Brønderslev Stål A/S præsenterer et overskud på 1,9 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 0,9 millioner kroner.
Stålfabrikken har 16 medarbejdere, der ledes af Henrik Callisen Brogaard i direktionen.
Egenkapitalen ligger på 7,4 millioner kroner.
Stutteri har massiv gæld
Priess Horses A/S må endnu en gang præsentere et underskud.
Regnskabet viser et underskud på 3,8 millioner kroner efter skat.
Det er syvende regnskab i træk med røde tal på bundlinjen.
Selskabet driver stutterivirksomhed på Mors og har Per Albæk Skjærbæk i direktionen.
Som følge af de seneste års underskud er egenkapitalen også forsvundet.
I det seneste regnskab har den negativ -23,8 millioner kroner.
Samtidig har selskabet gældsforpligtelser for i alt 32,3 millioner kroner. Størstedelen af gælden er til tilknyttede virksomheder.
På grund af moderselskabets tilsagn om at understøtte selskabet, er det "ledelsens opfattelse, at selskabet har tilstrækkelig finansiering til rådighed i 2025/2026", fremgår det regnskabet.
Virksomheden beskæftiger 11 medarbejdere.
El-installatør med endnu et overskud
El-Tek Automation ApS præsenterer et overskud på 2,7 millioner kroner.
Året forinden lød overskuddet på 2,0 millioner kroner.
Virksomheden driver installatørvirksomhed.
I direktionen sidder Rene Lundgaard Andersen og Andreas Borregaard Jellesen.
Egenkapitalen ligger på 2,8 millioner kroner.
Stabilt overskud til Cortex
Cortex Technology ApS kommer ud af året med et overskud på 2,6 millioner kroner efter skat.
Det er et mindre spring fra sidste års overskud på 2,4 millioner kroner.
Virksomheden beskæftiger sig med udstyr inden for sundhedssektoren.
Direktøren er Lone Jager Lindquist.
Egenkapitalen lyder på 8,6 millioner kroner.
Underleverandør i vækst
Reservedelsfabrikken A/S har et overskud på 5,2 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 1,5 millioner kroner.
Virksomheden er producent og underleverandør til metalindustrien.
Direktøren er Morten Mølbjerg, der leder 48 medarbejdere.
Væksten skyldes højere aktivitetsniveau og en effektiv afvikling, fremgår det af ledelsesberetningen.
Samtidig forventer ledelsen, at væksten på medarbejderfronten og udvidelse af maskinparken fortsætter.
Egenkapitalen ligger på 24,9 millioner kroner.
Ko-handel i millionklassen
Jersey International ApS præsenterer et overskud på 1,5 millioner kroner efter skat.
Det er selskabets blot andet regnskabsår. I det første regnskab lød overskuddet på 1,7 millioner kroner efter skat.
Virksomheden er facilitator, hvor man forbinder danske kvægavlere med internationale købere af kvæg.
Det er Morten Hollensen, der er direktør og stifter af virksomheden.
Egenkapitalen ligger på 2,6 millioner kroner.
Radioproducenten med overskud
Dantax Radio A/S kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 2,1 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 2,3 millioner kroner.
Virksomheden udvikler og forhandler HiFi-udstyr.
Morten Kim Nielsen er direktør for radioproducenten, der har 12 medarbejdere.
Egenkapitalen ligger på 12,3 millioner kroner.
Overskud på menuen
Restaurant Meat ApS har et overskud på 1,9 millioner kroner efter skat.
Året forinden havde restauranten i det centrale Aalborg et overskud på 1,5 millioner kroner.
Det er tredje millionoverskud på stribe for restauranten, der styres af Gitte Jensen.
Egenkapitalen lyder på 3,1 millioner kroner.
Kemi-producent med endnu et millionoverskud
HYDRO-X A/S præsenterer et overskud på 2,4 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 3,3 millioner kroner.
Virksomheden producerer kemiske kedel- og kølevandsbehandling.
Direktøren er Ernst Ulrik Kristensen.
Egenkapitalen er 19,3 millioner kroner.
Kran-virksomhed løfter overskud
Hymaco Cranes ApS har et overskud på 2,0 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 1,4 millioner kroner.
Virksomheden bygger kranløsninger til blandt andet trailer, varebiler og fiskerifartøjer.
Direktøren for Thisted-virksomheden er Mikael Nielsen.
Egenkapitalen ligger på 3,6 millioner kroner.
Teknologi-udvikler har styr på bundlinjen
Rohde & Schwarz Technology Center A/S har et overskud på 4,2 millioner kroner efter skat.
Året forinden lød overskuddet på 4,1 millioner kroner.
Virksomheden udvikler og tester teknologiudstyr. Størstedelen af omsætningen kommer fra det tyske moderselskab Rohde & Schwarz, der er en global teknologikoncern med over 15 medarbejdere på verdensplan.
Den danske underleverandør har 60 medarbejdere, der ledes af Kjeld Aggerholm i direktørstolen.
Egenkapitalen lyder på 17,7 millioner kroner.