Arbejdspladsen

Én pointe er vigtig, når vi snakker om 42.000 unge uden arbejde eller uddannelse: ”De kan ikke bare komme i praktik og så er den klaret.”

Hvordan får man unge på kanten af arbejdsmarkedet ind i varmen? Det giver Leif Skaarup, direktør for det socialøkonomiske Mariager Saltcenter, sit bud på.

Foto: Torben Hansen

”Vi bliver nødt til at se på, hvem der gemmer sig inde i det her tal, for det går ikke, at vi siger, at de alle bare skal en tur i praktik, og så er den klaret.”

Det mener Leif Skaarup, der er direktør for Mariagerfjord Saltcenter.

Her besluttede man nogle år tilbage, at man ville gøre en indsats for at få hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet. I første omgang forpagtede saltcenterts cafe ud til Fonden Hedehuset, så den kunne blive drevet som en social økonomisk virksomhed.

Fonden Hedehuset er en virksomhed, der tilbyder forskellige sociale tilbud til børn, unge og voksne, herunder et beskæftigelsestilbud og mulighed for at tage en STU, der er en uddannelse for unge, der har brug for særlig støtte.

Det går ikke, at vi siger, at de skal i praktik, og så er den klaret,
Leif Skaarup, direktør, Mariager Saltcenter

Senere blev centrets pedelopgaver overtaget af unge fra Fonden Hedehuset. Da den daværende direktør Casper Hestbech sagde op, besluttede man sig for at gøre samarbejdet tættere. Derfor lod man Leif Skaarup, der på det tidspunkt var afdelingsleder for Hedehusets beskæftigelsesindsats og forpagter på Café Salt, tage over.

Leif varetager derfor i dag både jobbet som afdelingsleder og direktørposten fra Mariagerfjord Saltcenter, hvor man bruger de funktioner, der er i en kulturinstitution til at træne unge til arbejdsmarkedet.

De unge kommer primært fra Mariagerfjord Kommune og har andre udfordringer end bare selve ledigheden, som for eksempel autisme eller anden psykisk diagnose.

”Vi har bygget vores virksomhed op som en form for træningsbane. Vi gør det så virkelighedsnært, som det kan blive, samtidig med at vi har psykologer og pædagoger tilknyttet,” siger han.

Fællesnævneren er, at de gerne vil mere, end de kan

En anden grund til, man ikke skal klumpe alle 42.000 sammen, er, at de unge på saltcentret ikke falder i gruppen, der ikke gider.

”Vi kan virkeligt se, at det ikke er viljen, der mangler. En fællesnævner for alle vores unge er, at de gerne vil mere, end de kan. Den her gruppe kæmper med mangel på de rigtige redskaber til at kunne være på arbejdsmarkedet,” siger han.

På Mariagerfjord Saltcenter kigger man i første omgang på, om der er et match mellem stilling, og det den unge ønsker at lave, og så skræddersyer man træningsbanen til at træne den enkelte unge.

Det er ikke viljen, der mangler, men de rigtige redskaber
Leif Skaarup, direktør, Mariager Saltcenter

”Hvis du skal i et pakkeri og lager, så kan vi træne dig her. Hvis du gerne vil være i et køkken, så kan vi træne dig i det. Hvis du skal på kontor, kan vi træne i det. Så går vi ind og kigger på, hvad er den enkeltes udfordringer, og hvordan kan de mestres, så de ikke påvirker et kommende job,” siger han, og fortsætter:

”På den måde kan vi træne det og bygge en bedre bro mellem de unge og arbejdsmarkedet, samtidig med at vi sikrer, at færre virksomheder knækker hovedet på deres forsøg på at tage ansvar.”

Lederne er klar, men det er de unge ikke altid

Han oplever nemlig i sin position som brobygger mellem ung og arbejdsmarked, at langt de fleste ledere gerne vil tage et ansvar.

”Men mange, der har forsøgt, har oplevet, at det krævede for mange ressourcer, eller at det af den ene eller den anden grund gik galt, og så tøver man selvfølgeligt lidt,” forklarer Leif Skaarup.

Han er netop også bevist om, at der er nogle af de 42.000 unge, der kommer til at være svære at gøre noget for.

”Nogle gange går det galt. Det er ikke alle, der kan ”reddes” til en plads på det regulære arbejdsmarked, for der er nogen, der ikke har en arbejdsevne. Men netop det er vigtigt, at man får afklaret i indsatser som vores,” siger han.

Det bedste råd

Hans bedste råd er derfor, at man gør som saltcentret og tager fat i en aktør som Hedehuset, så man kan indlede et samarbejde til at få matchet med den rigtige unge og få hjælp til papirarbejdet.

Derudover mener han, at det er vigtigt, at man kigger indad, når man udarbejder sin CSR-strategi.

”Virksomhederne skal være klar over, at når man gør det her, så kræver det også noget af dem. Man kan ikke både sige, at man vil have en positiv CSR-strategi og så forvente, at der ikke er arbejde i det. For det er der,” siger han.

Du har gjort en god indsats, når du ansætter de praktikanter, som møder dine forventninger,
Leif Skaarup, direktør, Mariager Saltcenter

Først og fremmest skal man gøre sig helt klar over, hvilke funktioner man vil have den unge i. Og så kræver det en medarbejder, der er klar på at være kontaktperson og udvise tolerance og tålmodighed, når de ekstra spørgsmål dukker op.

Derudover er det vigtigt, at man også er klar til at ansætte de praktikanter, der nu gør en god indsats.

”Det er ikke nok bare at tage praktikanter og sige, at så har vi gjort en god indsats. Nej, du har gjort en god indsats, hvis du tager nogle praktikanter, der møder de forventninger, du har til dem, og du så også ansætter dem,” siger direktøren.

Hengivne medarbejdere og vokseværk

Netop det gør Mariager Saltcenter selv.

”Vi kan ikke tage alle, vi har igennem, men det er vigtigt for os også at tage det ansvar og være en del af det rummelige arbejdsmarked på den måde. Derfor har vi også en del fleksjobbere ansat,” siger Leif Skaarup.

Og han har gode erfaringer.

”Hvis du ansætter nogen af de her unge, så får du nogle ufatteligt hengivne medarbejdere, som synes, at det er det mest fantastiske sted at arbejde, og de kunne ikke drømme om at flytte derfra, siger han og tilføjer noget af det, der gør ham selv glad for sit job:

”Det er sgu en kæmpe glæde at se på folk, der går så gladelig på arbejde og som bare vokser med opgaven. For det gør de virkelig.”