Du bliver snydt, hvis du tror, kampagnelederne kun arbejder fire uger om året
De intensive valgkampagner er et billede på en markedsføring, der med det blotte øje godt kan snyde. For selvom kampagneledernes rolle er særlig nødvendig i valgkampens officielle uger, så rækker kampagnerne ofte meget længere end det, fortæller valgforsker.
Snart skal der være valg i Danmark og mens resultatet utvivlsomt kommer til at få betydning for virksomheder og arbejdslivet i Nordjylland, så dækkes den politiske valgkamp fint af det øvrige medielandskab.
På Vigeur kaster vi os derfor over at vise håndværket i valgkampen og de mekanismer, der ligger bag. Under valgkampen følger vi ikke politikerne, men deres kampagneledere. Én fra rød og én fra blå blok. Én der arbejder for en nyere kandidat og én som hjælper en mere garvet.
På den måde giver vi en anden vinkel på valgkampen, samtidig med det forhåbentlig kan give både indsigt og læring, som kan tages med over i andre brancher, hvor der er budskaber at fortælle og produkter at sælge.
For at forstå det arbejdsmæssige håndværk, der ligger til grund for en effektiv valgkampagne, er det relevant at se på, hvorfor valgkampagner overhovedet virker. Vi har derfor spurgt en valgforsker og en markedsføringsekspert, hvad de mener, er valgkampagnernes styrker – og om man kan bruge nogle af de greb i andre brancher.
René Flou NielsenSammen med sin kone Camilla og parrets to børn, finder man til dagligt 48-årige René Flou Nielsen i sit hjem i Aalborg.René er tidligere selvstændig og arbejder på nuværende tidspunkt som projektleder i en større tømmervirksomhed i Aalborg.Udover job og familie, har René en tredje tidsrøver i sit liv: politik. René har altid selv været politisk interesseret og efter skiftet fra livet som selvstændig, besluttede han sig for mere aktivt at bruge sin tid på dén interesse. Tiden bliver frivilligt brugt i den grønne Konservativ-trøje. Iklædt den, er missionen at få tidligere minister Jakob Axel Nielsen tilbage på Christiansborg.
Tobias Bøgeskov EriksenDet er ikke usædvanligt, at du finder 28-årige Tobias Bøgeskov Eriksen på tilskuerpladserne på Aalborg Portland Park. Han er, ifølge ham selv, lidt af en fodboldnørd – og særligt AaB har han kastet sin kærlighed over. Det er dog ikke kun Aalborgs fodboldhold, Tobias er passioneret omkring. Både i sit daglige arbejde som konsulent i Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune og på sin stol i Aalborg byråd, kæmper han for, hvad han selv mener, er et bedre Aalborg. Tobias er uddannet i Politik & Administration fra Aalborg Universitet i 2020.Fodboldpassionen rækker faktisk også ud over AaB, og Tobias er formand for fodboldklubben Nordens Paris F.C, som han selv var med til at stifte tilbage i 2016.Tiden udover arbejde, byråd og fodbold bliver i disse dage brugt med en kampagnelederkasket på hovedet og en flyer i hånden, hvor der med store bogstaver står Morten Ryom på.
Anden uge af valgkampen er godt i gang. Debatter, citater, valgløfter og mærkesager pryder medielandskabet. Også i det fysiske landskab, fylder politikken. Flyers, plakater, partifarver og politikere er synlige som aldrig før.
Selvom valget nærmer sig med hastige skridt, og kampagnerne i høj grad er intensiveret, må man, ifølge Camilla Dindler, valgforsker og lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, ikke tro, at kampagnerne først startede, da Mette Frederiksen annoncerede valg foran Marienborg.
Ifølge valgforskeren er kampagnerne faktisk altid i gang. Hele året rundt.
”I dag og gennem de sidste 20 år har man haft det, som man kalder permanent-kampagne. Det betyder ikke, at valgkampagnen er anderledes, men at man ikke kun kører kampagne til folketingsvalg. Man kører dem løbende - også mellem valg,” fortæller Camilla Dindler.
Den type markedsføring kan man lære meget af – også udenfor den politiske kamparena.
Medier er i høj grad medskabende af, hvad politikerne skal have fokus på i kampagner. Særligt op til valg
Omdrejningspunktet for permanent-kampagnerne - og en af årsagerne til, at de er så effektive, som de er - er synligheden og dét, at de er mere proaktive:
”Medier er i høj grad medskabende af, hvad politikerne skal have fokus på i kampagner. Særligt op til valg. Ved permanent-kampagnerne kan politikerne i højere grad selv præge dagsordenen – og med kampagner der styrker politikernes eget omdømme. Der ligger derfor et mere langsigtet strategisk arbejde i kommunikationen,” siger valgforskeren.
Vi stemmer på dem, der ligner os selv
Synlighed spiller en væsentlig rolle.
Ifølge Camilla Dindler er kampagnearbejdet helt essentielt, hvis man vil have sine politiske budskaber ud.
Derudover må man heller ikke underkende de strategiske valg, de enkelte kandidater tager:
”Her kan man se på, hvilke situationer politikeren sætter sig selv i, og hvor de får taget billeder. Er man eksempelvis meget ude på plejehjem, eller mere generelt i provinsen, som Inger Støjberg, er det alt sammen et politisk valg for at nå bestemte vælgergrupper.”
Det giver en form for tryghed at stemme på én, der ligner en selv
Udover synlighed handler det i høj grad også om genkendelighed.
”En god kandidat er én, vælgerne kan identificere sig med. Der skal være en genkendelighed ud fra deres hverdag og deres selvforståelse. Det giver en form for tryghed at stemme på én, der ligner en selv,” forklarer Camilla Dindler. Hun tilføjer:
”Vi ser en langt større flydende vælgergruppe, end vi gjorde tidligere. Vælgerne er ikke i lige så høj grad loyale overfor partier. Derfor er de mere interesserede i troværdighed hos politikerne, og troværdighed finder man gerne i noget genkendeligt.”
Kampagnelederne er limen
Midt i orkanens øje står kampagnelederen med et clip-bord og et detaljeret Excel-ark.
Som vi tidligere har talt med vores to kampagneledere om, er der nok at se til i forbindelse med en valgkamp – og forberedelse er alfa-omega.
Men hvad siger valgforskeren om kampagnelederens rolle?
”Først og fremmest en ekstremt koordinerende rolle og meget praktisk rolle. Særligt koordinerende i forhold til at få mobiliseret alle de mennesker, der tager del i kampagnen både frivilligt og fast,” lyder det fra forskeren, som tilføjer:
”Den strategiske del varierer i højere grad fra kampagneleder til kampagneleder. Det afhænger i høj grad også af, hvordan kampagnen er opbygget. Funktionen må dog ikke underkendes. De spiller en helt central rolle i kampagnerne og eksekveringen.”
Kampagnerne i dag er altså, ifølge Camilla Dindler, mere langsigtede og vedvarende end tidligere. Det giver plus på synligheds- og troværdighedskontoen, som et hvert stærkt brand skal have.
Kampagnearbejde – også i andre brancher - kan derfor med fordel tænkes mere flydende, og som en helhedsindsats over tid.
Personificering vinder frem
Markedsføringsekspert og direktør ved Publicity, Esben Lind, stemmer i hvad angår Camilla Dindlers betragtninger.
Der er, ifølge ham, flere perspektiver i valgkampagnerne, man kan overføre og bruge i andre brancher:
På samme måde er det personer, ikke partier, vi kan identificere os med
“Noget, der er blevet meget tydeligt, er den personfiksering, der ses i de politiske markesføringskampagner. Det er generelt et greb man ser i stigende grad - også i medierne, når der fortælles historier. Det er nu i langt højere grad personen frem for virksomheden, der vinkles på,” fortæller Esben Lind og tilføjer:
“På samme måde er det personer, ikke partier, vi kan identificere os med. Det er et populært virkemiddel til at skabe genkendelighed og identifikation i brands, eksempelvis med direktøren fra Skousen eller Lars Larsen og Jysk. Jeg tror kun, vi kommer til at se de i større grad fremadrettet. Både i og udenfor politik.”
Følg med i næste artikel, hvor vi besøger vores kampagneledere i dagene efter valgudskrivelsen. Her får vi et indblik i de – næsten umenneskelige – programmer, de frivillige og kandidaterne har lagt for dagen.
