Føler du også, at “den grønne omstilling” er som at få lektier for? Det er der en god grund til

Glenda Napier har arbejdet i energisektoren i mange år. Men de seneste fem år er der sket noget helt ekstraordinært. Det er nemlig blevet mærkbart sværere at forstå den grønne omstilling. Og det er sket på et tidspunkt, hvor det aldrig har været mere afgørende, at den har rygvind.

Glenda Napier husker stadig dagen, da hendes personlige vendepunktet indtraf. Dén dag, da hun forstod, at den grønne omstilling ville udvikle sig til mange flere niveauer og dimensioner. Det var i 2018.

Som direktør i Danmarks klyngeorganisation for energiproduktion skulle Glenda Napier mødes med en teknologichef fra en større global vindvirksomhed, som netop var vendt hjem fra udlandet.

Teknologichefen havde nye perspektiver med:

“Jeg kan tydeligt huske, hvordan han lagde et stykke papir foran mig og sagde: ‘Nu skal vi ikke bare koncentrere os om være verdensmestre i at producere de mest optimale vindmøller. Nu skal vi også til at lære, hvordan vi bruger den energi, som vindmøllen producerer’”, siger Glenda Napier og tilføjer:

“Det var dér, det gik op for mig, at den grønne omstilling fik helt nye dimensioner.”

Fra at fokusere på virksomhedernes specifikke produktion af vindmøller, varmepumper eller solceller begyndte man i stedet at fokusere på hele energisystemer.

Og ifølge Glenda Napier har det givet nye muligheder og perspektiver. Men det har også gjort kompleksiteten større.

“Det gør den grønne omstilling langt sværere både at begribe og forstå,” siger hun.

Glenda Napier ønsker brændende at gøre det nemmere at forstå de mekanismer, der nok har givet den grønne omstilling nye muligheder og perspektiver, men også gjort den langt mere sammensat. Fra noget meget konkret til noget mere abstrakt.

Så hvis du, kære læser, vil investere de næste fem minutter af din tid på at læse Glenda Napiers forklaring på, hvordan den grønne omstilling har udviklet sig til at skabe mere værdi - og hvorfor den er vigtig - kommer muligheden her. Hun forklarer:

Man kan producere grøn strøm fra en vindmølle. Men for at øge værdien af den enkelte vindmølle, fokuserer man nu på at gemme den grønne strøm - eller at bruge den på en anden måde. Eksempelvis til at producere grønne brændstoffer med.

Ved at sende strøm gennem vand kan man nemlig adskille vandmolekylerne i brint og ilt - processen hedder elektrolyse. Og brinten kan bruges til at fremstille grønne brændstoffer – det, der kaldes power-to-X-teknologi. Det attraktive ved dén type brændstoffer er, at de ikke udleder fossilt CO2, når de bliver brugt i fly, biler eller færger. Men der er også en anden fordel.

For i modsætning til den grønne strøm, der ikke så nemt lader sig gemme til senere, er det lettere at lagre brændstofferne. Og dermed bliver værdikæden længere: Vind fra en vindmølle, der står på havet, kan ved hjælp af elektrolyse blive til CO2-neutralt brændstof - og slutte kæden i transportsektoren som grøn energi.

Den grønne strøm kan på den måde bruges til skibe, fly og lastbiler - eller som grøn ammoniak i landbrugssektoren. Den grønne strøm fra vindmøllen kan nemlig også anvendes til CO2-neutral gødning. I fagsproget kaldes det sektorkobling, når man anvender grøn strøm til at omstille eksempelvis transportsektoren og landsbrugssektoren fra fossile energikilder til grønne alternativer. De nye formål i nye sektorer udfordrer den traditionelle silotænkning.

“I den grønne omstilling anno 2023 samtænker man meget mere. Både inden for energisystemerne - og ved at nå ud til flere sektorer,” siger Glenda Napier.

Men det stopper ikke her. For der tænkes også i langt højere grad i at genanvende restprodukter. Eksempelvis kan den enorme produktion af varme, der opstår i forbindelse med elektrolyseprocesser, ledes ud i fjernvarmenettet og bruges til opvarmning af folks boliger.

“Det giver så meget mening at tænke i synergieffekter, og det gør man rigtig mange steder. Det handler om at genanvende så meget som muligt,” siger Glenda Napier.

Men des flere “lag” og “niveauer”, der lægges på den grønne omstilling - desto større bliver kompleksiteten.

“Og i forvejen er det teknologiske niveau i den grønne omstilling jo ret højt,” siger Glenda Napier.

Af den grund bliver den formidlingsmæssige opgave enorm, men ikke mindre vigtig. Tværtimod. At folk forstår den grønne omstilling er afgørende for, at vi når i mål.

“Den grønne omstilling vedrører alle. Og den kræver stærke faglige kompetencer, så vi har også et ansvar for den grønne omstilling via de uddannelser og jobs, vi vælger,” siger Glenda Napier og tilføjer:

“I Danmark er vi i front i forhold til viden, knowhow, kompetencer, teknologier og evne til at arbejde sammen, og det skal gerne fortsætte.”

Glenda Napier føler sig sikker på, at Danmark nok skal nå målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 - og at Danmark vil være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Hun håber også, at landene omkring os når det.

“Det er en verdensomspændende indsats, der skal sikre, at billedet af isbjørne, der sejler afsted på isflager på grund af den globale opvarmning, ikke bliver dagligdag,” siger Glenda Napier og tilføjer:

“Vi er nødt til at bevare håbet, og med den teknologiske rejse, vi er på, er jeg optimistisk.”