Uddannelse

Chilensk forsker elsker Danmark og sit liv som nordjysk bonderøv

Hvorfor vælger udlændinge at bosætte sig i Danmark, hvor vi gerne og ofte taler om hvor hårdt vi har det. Det har Carlos, der kommer fra Chile, adskillige udmærkede bud på.

"I Danmark kan man tillade sig at være uenig med chefen, man har supergode faciliteter, computere, en god arbejdstid ... alt hvad man skal bruge, siger Carlos, som regner med at blive i Danmark resten at sit liv. Foto: Bente Poder

Hvad er det egentlig, der mangler i mit liv for at jeg kan blive tilfreds?

Det spørger de fleste sig selv om en gang i mellem. Nogen finder frem til en enkelt faktor, andre flere og atter andre finder ikke ud af noget som helst og går småknurrende rundt og smitter med en negativ indstilling til stort set alt.

Modsætningen til den sidste kategori finder man på et nedlagt landbrug mellem Lendum og Sindal. Her bor 45-årige Carlos Octavio Letelier Gorgo, en chilensk forsker, der til daglig forsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Aqua) i Hirtshals, hvor han smitter alt og alle med sin livsglæde og grundlæggende positive indstilling og alene derfor er en historie værd.

Dertil kommer, at han elsker Danmark og har transformeret sig fra at være en autoritetstro chilener til en forsker, der er vild med det flade danske hierarki. Og har gjort sig konstruktive og opbyggelige tanker om danskerne og vores arbejdskultur og også derfor er værd at bruge et øjeblik eller to på at lytte til.

Den chilenske modsætning

Det går ikke helt af sig selv, når man skal besøge Carlos. Turen kan klares i bil, men man ender så langt ude på landet, at Google Maps har det svært. Og man mindes svundne tider ved synet af et efterhånden sjældent vejskilt, der advarer om køer på vejen.

Der er langt fra Chile til Vendsyssel ... særligt når man vælger at bosætte sig helt derude, hvor kragerne forlængst er vendt om. Men her bor Carlos med sin franske kæreste, og han elsker det. Foto: Bente Poder

Men endelig - for enden af en over en kilometer lang, blind grusvej, finder man ham. Den gladeste og mest tilfredse mand, den udsendte journalist længe har mødt. For Carlos har fundet sit kald, både arbejdsmæssigt og privat, og det i et land, som han ikke er bleg for at sige, at han elsker - i modsætning til hjemlandet Chile.

"I Chile er man altid på vagt og har paraderne oppe. På gaden risikerer man at blive overfaldet konstant, ingen køber en ny bil, for den ville blive stjålet med det samme og stiller man en pose med indkøbsvarer fra sig et øjeblik, risikerer man at den bliver stjålet. Man er i konstant mentalt og fysisk beredskab", siger Carlos om sit hjemland, som han opfatter som nærmest en diametral modsætning til Danmark.

"Her er man ikke bange for at blive overfaldet eller få stjålet sine ting. Man kan cykle til købmanden uden at tænke på sin sikkerhed. Og man kan generelt blive til det man har lyst og evner til. Jeg har simpelthen sådan en følelse af, at der ikke kan ske noget galt. Danmark er et sikkert land, og det er en helt fantastisk fornemmelse, når man har boet i Chile", siger Carlos.

En livsændrende Ph.d.

Historien om Carlos begynder i byen Coquinbo i Chile, hvor han blev uddannet ingeniør og arbejdede som sådan i 10 år. Men han manglede en efteruddannelse, en såkaldt Master, for at komme i nærheden af de for ham rigtige opgaver, nemlig udvikling af bæredygtigt hav- og vandmiljø, og sådan en var ikke realistisk at komme i nærheden af i Chile. Derfor lagde Carlos en 5-års plan.

"I Chile arbejder man 60-70 timer om ugen. Det gør alle, for ellers kommer man på kant med sin chef, som er meget formel størrelse", siger Carlos, som er lidt forundret over, at der tales så meget om stress i Danmark. Foto: Bente Poder

"Jeg tog et lån for at få råd til at tage en Master på DTU i København. Herefter håbede jeg at få finansieret en Ph.d., som jeg kunne bruge tre år på og samtidig få betalt lånet tilbage. Og så skulle jeg tilbage til Chile", fortæller Carlos om planens tre trin, hvoraf de to første gik efter planen.

Carlos fik sin Master og endte på DTU Aqua i Hirtshals, hvor han skrev sin Ph.d., der handlede om hvordan man kan udnytte spildevand og slam fra fiskeopdræt til bl.a. at gøde omkringliggende marker. Den endte med at blive så interessant, at Carlos fik tilbudt fast arbejde som forsker og efter fem år i Danmark var han ikke i tvivl. Det blev et nej til Chile og et rungende ja til Danmark.

Nu har han boet i Danmark 12 år, og har absolut ingen planer om at vende tilbage til Chile, fædrelandet, som han sidst besøgte for seks år siden og ikke rigtigt har planer om at genbesøge. Nogensinde.

Forsker og bonderøv

I arbejdstiden har Carlos sin gang på DTU Aqua i Hirtshals, hvor han er en del af en voksende flok forskere, som vil både vandmiljøet og os andre det bedste. Og derfor forsker i bedre fiskeudstyr, som ikke ødelægger havbunden og fanger de rigtige fisk i de ønskede størrelser. Og tænker dybe tanker om hvordan man kan finde helt nye og miljørigtige anvendelsesmuligheder af f.eks. det slam, der er en af "sidegevinsterne", når man opdrætter f.eks. laks i dambrug.

Her er Carlos i fuld gang med at kigge på, om de næringsfyldte slam f.eks. kan bruges til at gøde marker, der med fordel kunne anlægges omkring bassinerne og fyldes med f.eks. grøntsager. Eller om det bedre kan udnyttes, økonomisk og miljømæssigt, til f.eks. biodiesel.

-"Det er simpelthen et drømmejob, som jeg ikke betragter som et arbejde ... jeg går og nørder med noget, som jeg elsker sammen med kolleger, der har det på nøjagtig samme måde", siger Carlos.

I fritiden finder man ham på det nedlagte landbrug, hvor der er rigeligt med udfordringer til at holde hans rastløse energi i ave - for der skal bygges om og til, der skal eksperimenteres med at lave et drivhus, som kan holde til en nordjysk storm, anlægges en skov, graves ud til at fiskebassin, de to ponyer skal fodres og der skal slås græs, rappes ud, kalkes, urtehaven skal hakkes og meget, meget mere.

August-stormen Hans var hård ved Carlos' drivhus, som han måtte bygge en skal om ud fra devisen om, at problemer er til for at blive løst - hans generelle tilgang til livet. Foto: Bente Poder

På vendsysselsk kunne man postulere, at Carlos "jøler" godt rundt i det på sit landsted, og det benægter han ikke. Men der er altid en plan. Planer er godt, de må gerne være langsigtede og der må gerne være mange, griner han.

-"Og så jeg starter altid med at spille, når jeg kommer hjem", siger Carlos og viser sit trommesæt og guitaren frem. Sammen med klaveret og kontrabassen, som en fransk forsker, der også arbejder på DTU Aqua i Hirtshals og i øvrigt er Carlos' samboende kæreste, spiller med på.

- Hvorfor er I så konfliktsky?

Da Carlos indledte sit nye liv på DTU, tog han i første omgang en god bid af sin chilenske kultur med sig. Hilste ivrigt og højlydt godmorgen og spurgte "hvordan har du det" til alle, han mødte. Og blev forundret, for danskerne kiggede mærkeligt på ham og blev mere fåmælte end de ellers var.

Og sagde eller gjorde en kollega noget, som Carlos fandt uhensigtsmæssigt, brugte han sit medfødte sydamerikanske temperament og sagde hvad han tænkte ... ikke for at sætte fut i en konflikt, men for at få gang i en snak om hvordan og hvorledes. Og forventede, at hans danske modpart ville gøre det samme. Sådan for at få renset luften og for at komme videre på en ordentlig måde, sådan som han var vant til i sit hjemland. Men den gik ikke med danskerne.

"De første år prøvede jeg virkelig at være dansker, men det lykkedes ikke", fortæller Carlos, som mest oplevede, at danskerne bare kiggede forundret på ham. Eller kiggede væk.

-"Det var meget frustrerende, og jeg ville have ønsket, at danskerne i stedet for at trække sig væk, ville have fortalt mig om hvordan man gør i Danmark. Det kunne have sparet mig for mange spekulationer", siger han og fortæller desuden, at fællessproget engelsk, som både han og danskerne taler, også var en barriere.

"Mange danskere vil helst ikke tale engelsk og det er jeg bare nødt til at acceptere", siger han og fortæller om den ugentlige danskundervisning for at lære det svære sprog, hvilket ikke bliver nemmere af, at arbejdssproget på DTU er engelsk fordi der er forskere og studerende fra mange nationaliteter.

"Til gengæld er danskere meget hjælpsomme, venlige og ikke mindst: I Danmark kan man stole på folk. I er ærlige mennesker", siger han.

Et harmonisk liv

Og med ovenstående slået fast: Carlos elsker sit liv i Danmark.

Den legende forskning på arbejdet, hobbyprojekterne i fritiden og musikken. Og Ester, den franske kæreste. Alt er som det skal være i Carlos' liv.

"I Danmark kan man tillade sig at være uenig med chefen, man har supergode faciliteter, computere, en god arbejdstid ... alt hvad man skal bruge, siger Carlos, som regner med at blive i Danmark resten at sit liv. Foto: Bente Poder

Og skulle en og anden dansker en gang i mellem tænke, at det går ned ad bakke for vores lille land, er de sikkert velkomne til at besøge Carlos til en opmuntrende snak.

"Chile er nok det mest "europæiske" land i Sydamerika, men tro mig. Der er meget, meget stor forskel på Chile og Danmark. Og tro mig, Danmark vinder stort", siger han.

Og i øvrigt - ordet "bonderøv" fra overskriften er ikke noget, som journalisten har fundet på. Det kommer fra DTU Aqua, som er en del af Nordsøen Forskerpark, hvor en lang række virksomheder og institutioner arbejder og forsker netop med havmiljø som overordnet målsætning. Og her har Carlos' livsglæde og smittende tilgang til livet hos nogen givet ham prædikatet, som i nogen landsdele vil blive opfattet negativt. Sådan er det ikke ment om Carlos.

Tværtimod.