Erhvervspsykolog møder ofte nordjyder, som stresses af uklare forventninger på jobbet. En simpel metode kan løse problemet
Erhvervspsykolog Tom Steen Jensen møder ofte nordjyder, som ikke ved, hvad der forventes af dem på jobbet. Det er problematisk, for ifølge psykologen er utydelige krav en hovedårsag til stress. Heldigvis sender han nordjyderne fra sin praksis med en konkret metode, der typisk får deres ledere til at reagere.
Hvordan kan det påvirke medarbejdere, når kravene, til hvad de skal præstere på jobbet, er utydelige?
Erhvervspsykolog Tom Steen Jensen plejer at besvare spørgsmålet med en bagedyst-metafor:
”Hvis det eneste, Timm Vladimir sagde til bagedyst-deltagerne, var: ”Bag en kage”, skulle deltagerne så lave en bryllupskage i fire etager? Otte ens småkager? Eller en kage, der fortalte en historie om deltagerne selv? Det ville stille tårnhøje krav til dem,” siger erhvervspsykologen.
På samme måde stiller utydelige krav på en arbejdsplads typisk tårnhøje krav til medarbejderne.
For når chefens krav er utydelige, sætter en del medarbejdere alt for høje krav til sig selv, fordi de ”i hvert fald ikke vil skuffe chefen,” forklarer Tom Steen Jensen.
”Så styrter medarbejderne rundt,” siger han.
Han er erhvervspsykolog i Aalborg og har desuden mere end 25 års erfaring som leder i både offentlige og private organisationer.
Som erhvervspsykolog møder han en del nordjyske medarbejdere for hvem, det er utydeligt, hvad der forventes af dem på jobbet. Men ifølge erhvervspsykologen er det ekstremt vigtigt, at der stilles tydelige krav, for utydelige krav er en af hovedårsagerne til stress.
Vigtigheden af tydelige krav
Men hvorfor stilles alle medarbejdere ikke tydelige krav på jobbet, hvis det er så vigtigt for at kunne trives?
”Mange ledere ved ikke, hvor vigtigt det er,” lyder Tom Steen Jensens korte svar.
Når han ikke snakker med stressramte medarbejdere, besøger han små og mellemstore nordjyske virksomheder, hvor han arbejder med lederudvikling.
Han spørger typisk lederne, om de har en økonomisk vækststrategi. Så bliver der nikket.
”Derefter kan jeg finde på at kigge dem dybt i øjnene og spørge: Har I en strategi for, hvilken ledelse I gerne vil udøve? Så bliver nogle af dem helt blanke,” siger han.
”Jeg taler aldrig om dårlige ledere, men gerne om dårlig ledelse. Og dårlig ledelse er at glemme, hvilken rolle der skal udfyldes som leder. Og det er så vigtigt at huske.”
Medarbejdere skal da som minimum vide, hvad de skal lave
”Nogle gange snakker jeg med medarbejdere, hvor min vurdering er, at det ikke engang er dårlig ledelse, de oplever. Det er reelt ingen ledelse, for lederen udfylder ikke sin rolle.”
”Medarbejdere skal da som minimum vide, hvad de skal lave,” siger erhvervspsykologen.
En liste med arbejdsopgaver
Heldigvis er der ifølge Tom Steen Jensen noget, medarbejdere kan gøre for at få forventningsafstemt med deres leder.
Når stressramte medarbejdere kommer til ham som følge af utydelige krav på jobbet, råder han dem til at nedskrive deres arbejdsopgaver. For overskuelighedens skyld må det aldrig fylde mere end et A4-ark. Hvis de får nye arbejdsopgaver, skal de løbende skrives ned.
”Minimum én gang i kvartalet skal de finde listen frem, gå ind til deres leder og sige: Der er kommet nogle nye opgaver til mig. Er vi enige om, at det er nogle, jeg skal løse? For hvis jeg skal det, er der nogle andre opgaver, vi skal have fjernet, så det svarer til 37 timers arbejde.”
- Skriv dine arbejdsopgaver ned på et A4-ark.
- Hvis du får nye arbejdsopgaver, skal de løbende skrives på listen.
- Minimum én gang i kvartalet skal du vise listen til din leder. På den måde kan I forventningsafstemme krav og arbejdsopgaver.
”Der er også nogle arbejdspladser, hvor man arbejder 50 timer i ugen, og det er ikke noget problem – så længe lederen og medarbejderen er enige om det,” siger han.
Tom Steen Jensen oplever, at langt de fleste ledere er lydhøre, når medarbejdere bruger denne metode. Ifølge erhvervspsykologen kan metoden typisk medføre to reaktioner.
”Enten siger lederen: ”Løser du de opgaver? Det skal du ikke. Dem skal de løse ovre i en anden afdeling”. Eller: ”Ja, det er rigtigt, det forventer jeg af dig. Men de andre opgaver forventer jeg ikke længere, at du løser”. Så det kan faktisk godt lade sig gøre at få tydeligere krav,” siger han.
Metoden kan give medarbejdere psykologisk tryghed, men den kan også være en hjælp for ledere.
”Hvis alle medarbejdere laver en liste med deres arbejdsopgaver, kan lederen lægge alle listerne på et bord og dermed få et overblik over, om afdelingen løser de opgaver, den burde,” siger Tom Steen Jensen.
