Sprællemænd til ledermøder og planke ved skrivebordet betaler sig, mener underdirektør i Motorstyrelsen
Det kræver vedholdenhed og dialog at træffe beslutninger, hvor den isolerede effekt ikke kan måles direkte på bundlinjen – men hos Motorstyrelsen har de efter det seneste trivselsprojekt vurderet, at det kan betale sig.
Når medarbejderne i Motorstyrelsen føler, at de har siddet for længe foran skærmen, går de ikke bare en tur ned til kaffeautomaten.
I stedet udfordrer de hinanden i at ligge længst i planke på virksomhedens tæppebelagte gulv.
Andre medarbejder hiver træningselastikker frem og konkurrerer om, hvem der kan tage flest træk i streg.
Det samme gælder, når styrelsens medarbejdere er til drifts- og enhedsmøder.
Her har alle en aktivitets-terning tilgængelig, som de kan kaste, når de trænger til at få pulsen op. Terningen kan lande på alt fra ét minuts planke til ti squats.
Man går jo ikke på arbejde for at trives. Man går på arbejde for at levere resultater – men de resultater bliver kun bedre af god trivsel.
Medarbejderne opfordres også til at tage trappen i stedet for elevatoren – samt til at tage en gåtur i frokostpause i stedet for at tage i kantinen.
Det bliver også arrangeret floorballstævner mod andre aalborgensiske virksomheder.
Sidstnævnte dog uden for arbejdstiden.
Alt sammen som et led i ledelsens plan om at sætte medarbejdernes trivsel i fokus.
Motorstyrelsen har hovedsæde i Aalborg og motorekspeditioner i Aalborg, Odense, Aarhus og Høje Taastrup.
Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag.
Motorstyrelsens cirka 450 medarbejdere afslutter omkring 256.000 sager årligt, og svarer på ca. 80.000 henvendelser på telefonen samt ekspederer ca. 55.000 kunder i ekspeditionerne.
Motorstyrelsens andel af statens indtægter udgør årligt cirka 22 mia. kr. (registreringsafgift, nummerpladeafgift og periodiske afgifter).
Kilde: motorst.dk
”Man går jo ikke på arbejde for at trives. Man går på arbejde for at levere resultater – men de resultater bliver kun bedre af god trivsel,” forklarer Claus Holm, underdirektør for Sagsbehandling og Ekspedition i Motorstyrelsen.
”Derudover vil vi også gerne kunne tiltrække nye talenter og fastholde medarbejderne med gode kompetencer. Og vi ved fra både omtaler og undersøgelser, at det spiller en rolle at have fokus på trivsel – medarbejderne vil i dag gerne vide, what’s in it for me?” siger han.
I sommeren 2022 traf direktionen i Motorstyrelsen en beslutning om et større fokus på medarbejdernes trivsel.
En beslutning som ifølge Claus Holm har krævet en vedholdende tro på projektet hos direktionen -– for hvordan måler man egentlig, om sådanne tiltag også giver mening på bundlinjen?
”Et øget fokus på trivsel kræver investeringer. For hver gang en medarbejder laver øvelser i arbejdstiden, er det tid, vi tager fra produktionen,” siger han og uddyber:
”Men vi kan ikke bagefter gå ind at måle på den isolerede effekt af, hvad vores tiltag faktisk har rykket. Vi ved ikke, om medarbejderne er mindre syge og mere tilfredse på grund af tiltaget.”
Et øget fokus på trivsel kræver investeringer. For hver gang en medarbejder laver øvelser i arbejdstiden, er det tid, vi tager fra produktionen
”Vores oplevelse er dog, at det har en effekt – både på det hele menneske og dermed også på trivslen. Og det virker positivt på produktionen, både på kort og på lang sigt,” uddyber Claus Holm.
Forrest i projektet stod Bente Jacobsen, der i år er kåret til Årets Ildsjæl af Danmarks Sunde Arbejdspladser, for netop hendes arbejde med trivselsprojektet i Motorstyrelsen.
”I starten mødte vi lidt modstand fra medarbejderne – for hvorfor skulle vi blande os i deres søvnvaner og grad af bevægelse? Men efter folk fik indstillet deres borde med hjælp fra FysioDanmark, og de fik tilbudt individuelle sundhedssamtaler om, hvor det er de skulle sætte ind, for at kunne opnå bedre trivsel, oplevede vi stor opbakning,” siger hun.
Danskere efterspørger i højere grad fysisk aktivitet i løbet af deres arbejdsplads.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, hvor man har undersøgt danskernes holdning til motion og sundhed på arbejdspladsen.
Undersøgelsen viser, at mere end fire ud af ti danskere er på en arbejdsplads, som har iværksat sundheds- eller trivselsinitiativer i dag.
Det kan være motion i arbejdstiden, massage eller afspænding, særlig fokus på sund kost i kantinen eller sundhedstjek.
Undersøgelsen viser også, at sundheds- og trivselstiltag kan være et vigtigt parameter, når virksomheder skal rekruttere og fastholde medarbejdere. Næsten fire ud af fem af de beskæftigede danskere mener nemlig, at sundheds- og trivselstiltag har positiv betydning for vurderingen af deres arbejdsplads.
Derudover svarer 67 procent, at motion med kollegaer fremmer arbejdsglæden og trivslen.
Kilde: Dansk Erhverv.
Hensigten med projektet var ikke at få medarbejderne til at dyrke mere motion i arbejdstiden, men at give dem viden og inspiration til, hvordan de kan trives bedre i hverdagen – blandt andet gennem oplæg om søvn, kost, korrekt indstillinger af hæve-sænke borde og ved at give medarbejderne mulighed for at få mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen.
”Det er et vilkår, at der ingen trylleformular er til at få et bedre liv. Det, som både projektet havde fokus på – og det, Trivselsgruppen arbejder videre med, er at man selv skal gøre en indsats for at få en god livsform. Det har projektet leveret viden om og inspiration til,” siger Bente Jacobsen.
Et projekt, ledelsen nu et år senere vurderer, er lykkedes.
”Vi oplever, at ansøgere nævner tiltaget, at pressen ringer, og at medarbejderne har været glade for det,” siger Claus Holm.
Få hele ledelsen om bord – og vis deres opbakning
Men hvordan får man så projektet til at lykkes? Ifølge Claus Holm kræver det først og fremmest opbakning.
”Man bliver nødt til at være gennemsigtig med de investeringer, man faktisk lægger i projektet,” siger Claus Holm og fortsætter:
”Her har jeg skulle presse på, for vi skal vise fra direktionen, at vi prioriterer trivslen højt.”
Selv har Claus Holm for eksempel skullet snakke med nogle af de ledere, som har haft medarbejdere med i trivselsgrupper og i trivselsprojektet, om, at medarbejderne havde lov at prioritere tid til opgaven.
Her pointerer Claus Holm, at det var vigtigt at tage dialogen om, hvorvidt medarbejdere skulle prioritere projektet eller en hasteopgave.
Man bliver nødt til at være gennemsigtig med de investeringer, man faktisk lægger i projektet
Derudover gav lederne i Motorstyrelsen hinanden hånd på, at de ville gå forrest, når der var brug for at tage billeder af trivselstiltagene i brug.
De aftalte også, at de selv skulle lave for eksempel sprællemænd og planke i løbet af ledermøderne.
”Sådan et projekt her kræver virkelig, at alle ledere viser deres opbakning. Ellers kan det være svært at engagere sig 100 procent som medarbejder,” siger Claus Holm.
PowerPoints og mails er ikke nok. Det kræver gode ambassadører og konkrete tiltag
Opbakningen fra ledelsen kan dog langt fra gøre det hele, har Bente Jacobsen erfaret.
Hun mener også, det kræver, at man får skaffet ambassadører i organisationen i form af medarbejdere, der brænder for projektet, hvis man vil have de øvrige medarbejdere med.
”Fordi så har alle en kollega, som brænder for projektet. Mange tænker i starten ”er det nu endnu en aktivitet, vi skal rende til?”, indtil de ser værdien af det. Og det kan ambassadøren virkelig være med til at skubbe til,” siger hun
Det rykker ikke noget, hvis man bare sender medarbejderne mails og viser dem PowerPoints om, hvordan de kan få bedre trivsel.
Bente Jacobsen forklarer også, at de med projektet godt ved, at de træder ind i medarbejdernes privatsfære, men at hensigten bestemt ikke har været at give en løftet pegefinger – hvilket har været vigtigt at vise.
”Det rykker ikke noget, hvis man bare sender medarbejderne mails og viser dem PowerPoints om, hvordan de kan få bedre trivsel. Man er simpelthen nødt til at vise på alle parametre, hvad der kan rykke noget hos den enkelte,” siger hun.
”Ja – og så skal det altså forankres hos medarbejderne, og det kræver vedholdenhed at ændre vaner, hvilket Trivselsgruppen også arbejder videre med, efter at projektperioden er ophørt,” siger hun.
