Actas sikrer sin egen fødekæde: Her er HR-chefens hemmelighed

Midt på Thorndahlsvej i Aalborg ligger sikringsvirksomheden Actas, hvor det langt fra er usædvanligt, at der ryger seks ansøgninger ind i mailboksen om ugen.

Ansøgninger kommer fra folk, som vil være en del af den statistik, der tæller 19 årlige lærlinge på tværs af Actas’ syv afdelinger rundt om i landet.

For modsat mange andre virksomheder i branchen har Actas langt fra problemer med at finde lærlinge. Og det er ikke blot et spørgsmål om held, mener Lea Drejer Raunslund, HR-chef og kvalitetsansvarlig i Actas.

De har nemlig opbygget et tæt samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole og de lokale tekniske skoler.

”Vi gør noget ud af at møde op på skolerne og fortælle, hvem vi er, og hvad vi går og laver. På den måde har vi opbygget et godt ry på skolerne, hvor underviserne fremhæver os, når eleverne skal til at søge praktik og lærepladser,” fortæller Lea Drejer Raunslund.

I snit besøger de skolerne én gang årligt.

”Vi er ikke så ofte derude mere, fordi nu kommer ansøgningerne af sig selv,” siger hun.

Det ærgrer HR-chefen, at det langt fra er alle virksomheder, der er lige så åbne over for at ansætte lærlinge, som de er i Actas.

”Det er jo vores fødekæde. Vi bliver nødt til at uddanne vores egne medarbejdere i den her branche,” siger hun.

Nogle fravælger lærlinge, fordi de ikke kan finde ressourcerne til det.

Andre gør det, fordi de mener, det er for besværligt. Fordi de unge lærlinge har ry for at være dovne og uopdragne.

Men det er ikke Lea Drejer Raunslunds oplevelse af de unge lærlinge.

Hun mener, at fordommene er opstået, fordi mange misser en væsentlig ændring i det at have lærlinge i dag.

”Lærlinge i dag stiller flere spørgsmål. Så hvis du beder dem om at støvsuge en bil, vil de måske sætte spørgsmålstegn ved det. Men det betyder ikke, at de ikke vil gøre det. Det kræver bare, at du er mere velformuleret og mere tålmodig i at forklare, hvorfor det er en del af deres arbejdsopgaver,” siger hun.

”Hvis du misser den pointe, og i stedet ser det som dovenskab, når din lærling ikke henter kosten af sig selv, bliver forløbet ikke en succes for nogen af jer.”

Ressourcespørgsmålet godkender HR-chefen heller ikke til fulde. For så længe man har tre svende, bør det kunne lade sig gøre at have minimum én lærling.

Sådan lyder den målepind, Actas selv forsøger at rette sig efter: Én lærling per tre svende.

Målepinden er etableret på baggrund af samtaler med de ansatte, som løbende arbejder med virksomhedens lærlinge.

Opfordringen fra Lea Drejer Raunslund er derfor klar: Det handler bare om at komme i gang.

”Hvis ikke vi selv er med til at uddanne de her medarbejdere, stjæler vi dem fra hinanden. Og det er ikke bæredygtigt,” siger hun.