Ni ud af ti har et godt forhold til deres chef: Her er årsagerne
Ny undersøgelse viser, hvorfor danskerne har et godt forhold til deres chef – og hvorfor forholdet halter.
Halter forholdet mellem dig og dine ansatte? Så tilhører du en af de få.
Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv.
Hele ni ud af 10 beskæftigede danskere, som har en chef, svarer, at de har et godt forhold til deres chef, viser undersøgelsen.
Hvad det gode forhold skyldes, får vi også svar på.
Respondenterne er nemlig blevet bedt om at udpege de værdier, som er årsag til det gode forhold til chefen.
Her vinder tillid, tilgængelighed og interesse frem som vigtigste årsager.
Dansk Erhverv har også undersøgt årsagerne til, at de resterende otte procent ikke har et godt forhold til deres chef.
Her står manglende interesse og opfølgning øverst på listen.
Om forholdet er godt mellem medarbejder og chef, er ikke helt ligegyldigt.
Kun 37 procent af dem, som ikke har et godt forhold til chefen, svarer, at de går til chefen for opfølgning/sparring.
Det står i modsætning til 83 procent blandt dem, som har et godt forhold.
På Vigeur har vi tidligere lavet en test, hvor du kan blive klogere på, hvilke svagheder og styrker din ledertype har.
Find testen i artiklen herunder og se, hvor du kan udvikle dig i samarbejdet med dine medarbejdere.
.