Digital chikane, motiverede medarbejdere og vokseværk
… klædt på til smalltalk med substans.
Digital chikane rammer næsten hver 10. på det private arbejdsmarked: Sådan håndterer du problemet
Godmorgen og velkommen til tirsdagens Kaffebrief.
Vi starter med et emne, der for tiden bliver diskuteret heftigt i medierne. Nemlig digital chikane.
For nu viser den første undersøgelse af digital chikane blandt privatansatte i Danmark, at det ikke kun er politikere og kendte mennesker, der bliver ramt. Det er også også butiksassistenten, dyrlægen og en lang række andre faggrupper, som oplever problemet.
Faktisk rammes næsten hver 10. på det private arbejdsmarked af digital chikane, men alt for få kender lovgivningen på området.
I denne artikel har vi allieret os med advokat og bestyrelsesleder Miriam Michaelsen fra Digitalt Ansvar, som står bag undersøgelsen i samarbejde med Velliv Foreningen.
Læs mere ved Vigeur.
Derfor skal du sige ”Nej, chef. Vi skal ikke bare lige arbejde hårdt de næste to måneder”
En ting er sikkert: Desto mere motiveret du er, desto bedre præsterer du på dit arbejde.
Derfor er det meget naturligt, at chefen forsøger at motivere sine medarbejdere til at yde så godt som muligt. Det kan være ved hjælp af metoder som månedens medarbejder, dashboards og taler om, at man lige skal yde en fælles ekstra indsats de næste par måneder.
Men hvad fungerer? Hvad fungerer ikke? Og er det muligt, at motivationsmetoder faktisk kan gå ind at skabe mistrivsel? Det har vi bedt erhvervspsykolog Tom Steen Jensen gøre os klogere på.
Læs mere ved Vigeur.
Nordjysk virksomhed har vokseværk
Den sidste historie handler om firmaet Erik Lytzen a/s, som har købt en af Nordjyllands største VVS virksomheder, nemlig Nordjysk VVS Teknik A/S med afdelinger i Astrup og Skagen.
- Vi har i de senere år oplevet en øget efterspørgsel på udførelse af el-arbejde i det midtjyske område, og for tre måneder siden åbnede vi vores nye afdeling i Aarhus. Vi har også mærket stigende efterspørgsel på VVS-arbejder, og derfor var vi parat, da vi fik tilbudt at købe Nordjysk VVS Teknik A/S, siger adm. direktør Anders Nielsen i en pressemeddelelse fra Lytzen.
Virksomheden har i det seneste års tid haft en målrettet strategi om, at de gerne vil kunne tilbyde deres kunder en endnu større palet inden for VVS- og ventilationsområdet gennem eksempelvis opkøb, og det er nu lykkes med købet af Nordjysk VVS Teknik A/S.
- Med købet af Nordjysk VVS Teknik A/S, står Erik Lytzen a/s i fremtiden endnu stærkere i et marked, hvor der stilles høje krav til kvalitet, dokumentation og ordentlighed i vores arbejde samt kunne tilbyde vores kunder den rådgivning og vejledning, de har brug for, tilføjer Anders Nielsen i pressemeddelelsen.
Læs mere ved Nordjyske.