Digital chikane rammer næsten hver 10. på det private arbejdsmarked: Sådan håndterer du problemet

Det trak overskrifter, da Berlingskes klummeskribent Anne Kirstine Cramon tidligere på måneden meldte sig ud af den offentlige debat. Tonen var for hård og omkostningerne for store.

Nu viser den første undersøgelse af digital chikane blandt privatansatte i Danmark, at også butiksassistenten, dyrlægen og en lang række andre faggrupper oplever problemet. Faktisk rammes næsten hver 10. på det private arbejdsmarked af digital chikane, men alt for få kender lovgivningen på området.

Derfor har jeg i dag allieret mig med advokat og bestyrelsesleder Miriam Michaelsen fra Digitalt Ansvar, som står bag undersøgelsen i samarbejde med Velliv Foreningen.

”Det er hadefulde beskeder, hvor en ekstern person skriver til en medarbejder, som vedkommende har været i en form for kontakt med – for eksempel som kunde, bruger eller samarbejdspartner.

Chikanen sker typisk via mail, telefon og ikke mindst sociale medier, hvor det både kan være som direkte beskeder eller i kommentarspor.

Digital chikane rammer bredt og på tværs af brancher, men særligt blandt kvinder, minoriteter og medarbejdere af anden etnisk herkomst er problemet udbredt.

Halvdelen af dem, der oplever digital chikane, er ligefrem blevet truet af personer, som eksempelvis skriver: Jeg ved, hvor du bor.

Det kan også være mobning, usande beskyldninger eller krænkende henvendelser af seksuel karakter.”

”Det gør den, når henvendelsen har karakter af chikane, magt, aggressivitet eller ligefrem digital vold.

Retorikken lyder sjældent: Hej, jeg så dig i supermarkedet og synes, du ser rigtig sød ud. Kunne du have lyst til at drikke en kop kaffe?

Og hvis et venligt nej stopper det første gang, er der ikke tale om digital chikane.

Du kan også godt sende et dick pic til en person, som du har en indforstået aftale med – men du skal ikke sende det uopfordret til kassemedarbejderen, klummeskribenten eller tandlægens receptionist.

Forstår man de spilleregler, er der selvfølgelig plads til at møde folk både digitalt og i den fysiske verden. Og hvorvidt en flirt er velkommen vil altid være en subjektiv vurdering.

Men digital chikane og digital vold handler ikke om flirt. Det handler om magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd, ligesom vi også ser i sager om chikane og sexisme i det fysiske rum."

”45 procent af ofrene bliver påvirket psykisk eller fysisk. Det kan for eksempel være i form af hjertebanken, angst eller søvnproblemer.

Nogle kan sætte et ansigt på deres krænker, men det kan have mindst lige så vidtrækkende konsekvenser, når en anonym person skriver eller kommenterer.

Når du ikke ved, hvem der vil gøre dig ondt, kan du blive paranoid og få ondt i maven. Mange begynder at have paraderne oppe, og det kan påvirke både arbejdsindsatsen og de sociale relationer på arbejdet.

Som vi har set flere gange, er folk tilbøjelige til at trække sig fra den offentlige debat – men det samme sker også i det private arbejdsliv.

Nogle siger op, fordi de ikke kan overskue chikanen. Andre holder op med at være front desk-personer, og flere faggrupper får anonymiseret deres navneskilte.

Men ingen skal acceptere digital chikane, fordi de udfører deres arbejde. Ingen skal kunne klare mosten. Og ingen skal bruge ytringsfriheden som undskyldning for digitale krænkelser.”

”84 procent mener helt eller delvist, at det er deres eget ansvar at undgå og håndtere digital chikane.

Det er et skræmmende tal, som ikke stemmer overnes med arbejdsmiljølovgivningen. Rent juridisk er det nemlig arbejdsgiverens ansvar at håndtere og forebygge digital chikane i forbindelse med arbejdet.

Det gælder også, selvom det sker på en privat mail eller sociale medier uden for normal arbejdstid – så længe chikanen er relateret til dit arbejde eller opstået på baggrund af det.

Som arbejdsgiver har vi ganske enkelt et ansvar for vores medarbejderes fysiske og psykiske trivsel, og her hører digital chikane også under.

Så selvom det er lettere at forholde sig til et hæve-/sænkebord og en ergonomisk skrivebordsstol, skal den digitale sikkerhed også håndteres."

”For det første ved at have klare retningslinjer og processer, som italesættes over for medarbejderne.

Mange finder det grænseoverskridende at tale højt om digital chikane, og næsten hver fjerde vælger derfor at gå alene med deres krænkelser. Men det hjælper at skabe et sprog for det i organisationen.

For det andet skal arbejdsgiveren påtage sig ansvaret for at forebygge, bistå og vejlede den chikanerede medarbejder.

Ledelsen og HR skal om muligt trække medarbejderen tilbage fra frontlinjen og stille sig foran. Det er derfor også dem, der eventuelt skal tage til genmæle, bevissikre og politianmelde.

Og hvis der tages til genmæle, er det vigtigt, at det ikke gøres af et andet individ. Det er arbejdspladsen eller topledelsen, der skal sige fra på hele organisationens vegne.

På den måde sender vi to vigtige signaler: Medarbejderen ved, at her står vi sammen. Og krænkeren finder ud af, at når du chikanerer ét individ, så er det faktisk hele organisationen, du står overfor.

Det gælder i sager med alle typer medarbejdere – lige fra butiksassistenten til den erfarne bestyrelsesleder.”