Sexisme-debatten er i fare for at køre af sporet: - Vi skal granske ledernes håndtering, ikke sagernes detaljer
Grafik: Maja Henriksen

– Du er journalist, ikke?

Anette Borchorst lyder ikke bebrejdende, da jeg svarer ja til spørgsmålet. Hun har bare haft den her samtale mange gange før.

Som professor med speciale i kønsforskning er det nemlig ofte Anette Borchorst, medierne ringer til, når endnu en leder bliver fældet af sin fortid.

Hun medvirker selv som ekspert i dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’, hvor 11 kvinder træder frem og fortæller om TV 2’s sexistiske kultur.

Det er blandt andet også den dokumentar, jeg har ringet til Anette Borchorst for at tale om – men som andre journalister før mig har jeg misset pointen.

Når det handler om højtprofilerede virksomheder og kendte mennesker, bliver debatten hurtigt personlig og enormt polariseret.
Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet

Ledelsessvigt og en polariseret debat

Hvorfor sætter kvinderne i dokumentaren kun navn på Jes Dorph? Hvad dækker det over, når Michael Dyrby erkender at have haft »upassende forhold«? Og hvilken tv-kanon var det, der i sin tid truede med at ødelægge Sofie Lindes karriere?

Det er nogle af de spørgsmål, der optager spalteplads og rødglødende kommentarspor.

Anette Borchorst kalder dokumentaren om TV 2 et nødvendigt opgør, som holder liv i debatten om, hvordan seksuel chikane skal forebygges og håndteres. Vi må bare ikke stirre os blinde på medieverdenen og sagernes detaljer:

– Når det handler om højtprofilerede virksomheder og kendte mennesker, bliver debatten hurtigt personlig og enormt polariseret. Men det er langt vigtigere, at vi gransker ledernes håndtering eller mangel på samme. Først når ledelsen tager ansvar, er der mulighed for at ændre kulturen på en arbejdsplads.

Professoren fra Aalborg Universitet understreger, at ansvaret skal tages, længe før man som TV 2 bliver omdrejningspunkt for en dokumentar med stor bevågenhed.

– TV 2 kunne have handlet på deres advokatundersøgelse og lagt sig fladt ned. I stedet ventede man med at erkende og undskylde sit ledelsessvigt, indtil dokumentaren fik premiere, og presset steg. Er man så reelt sit ansvar bevidst?

Medieverdenen, der ofte er præget af korte ansættelser, feterede overordnede og ulige magtforhold, stiller ifølge Anette Borchorst store krav til ansvarlig ledelse.

– Men det er også tilfældet i andre brancher, der ikke får tilnærmelsesvis samme opmærksomhed.

Medierne har et ansvar for at nuancere debatten, men I har en tendens til at gå i selvsving, når det handler om jer selv.
Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet

Voldtægter på verdenshavene

Kan du redegøre for den #MeToo-skandale, der har ramt danske rederier? Det kan jeg ikke, da Anette Borchorst spørger mig i telefonen.

Jeg ved godt, at der har været to mulige voldtægtssager hos Mærsk og rederiet Hafnia, men detaljegraden er forsvindende lille, sammenlignet med hvad jeg har hørt om eksempelvis Therese Philipsens oplevelser hjemme hos Jes Dorph.

Interesserer jeg mig kun for min egen branche, eller har jeg ikke haft en chance for at vide, hvilket pres der hviler på kvinder til søs? Ifølge Anette Borchorst er begge forklaringer tæt forbundne:

– Medierne har et ansvar for at nuancere debatten, men I har en tendens til at gå i selvsving, når det handler om jer selv. Når dækningen bliver ensporet, gør debatten det også. Men jeg vil gerne gentage, at det afgørende ansvar for at skabe en forandring selvfølgelig ligger hos topledelsen ude på arbejdspladserne.

En afhandling fra 2015 viser, at hele 78 procent af kvindelige søfarende har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i løbet af deres karriere. Det er endnu et eksempel på en branche, hvor strukturerne stiller særligt høje krav til ansvarlig ledelse.

– Ligesom Forsvaret er handelsflåden hierarkisk opbygget, og man er langt væk hjemmefra, hvor jargonen og væremåden måske er en anden.

Det gamle ordsprog om lugten i bageriet køber Anette Borchorst alligevel ikke:

– Ligebehandlingsloven blev ændret per 1. januar 2019 for netop at sikre, at omgangstonen ikke i sig selv kan være begrundelse for, at den krænkede ikke får medhold i sager om seksuel chikane. En seksuelt ladet adfærd hører ikke hjemme på arbejdspladsen, uanset hvor linjen engang har ligget.

Unge kvinder vil ikke længere finde sig i seksuel chikane, og gennem de sidste fire år har de fået en lang række stærke og modige kvinder at læne sig opad.
Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet

En opløftende udvikling

Da Folketinget ændrede ligebehandlingsloven i 2019, medførte det også en forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane.

– En mindre stigning, tilføjer Anette Borchorst, men det giver alt sammen arbejdsgivere anledning til at kigge på interne politikker for nultolerance og håndtering af sexchikane. Det er også den tendens, vi ser i praksis.

Professoren kalder udviklingen for opløftende, og hun fremhæver effekten af den første bølge af #MeToo i Danmark.

Den ramte i efteråret 2017, da Harvey Weinstein blev fyret fra sit eget produktionsselskab efter anklager om voldtægt og seksuelle overgreb. Men i Danmark kom bølgen snarere til at handle om almindelige arbejdspladser.

– De mange beretninger dannede allerede dengang grobund for forbedringer og hele det generationsopgør, som også præger debatten i dag. Unge kvinder vil ikke længere finde sig i seksuel chikane, og gennem de sidste fire år har de fået en lang række stærke og modige kvinder at læne sig opad.

Det er aldrig omkostningsfrit at stille sig frem, men ifølge Anette Borchorst bliver følelsen af skyld og skam mindre, når vi ved, at vi ikke er alene.

Det samme billede tegner sig i den undersøgelse, vi gennemgik på Vigeur i sidste uge.

Og hvad er så den vigtigste pointe, spørger jeg om, inden vi lægger røret på. Hvad er den hidtil mest positive effekt af #MeToo i Danmark?

Anette Borchorst skal ikke bruge nogen betænkningstid:

– Det er, at vi er gået fra at diskutere, om der var et problem med sexisme og sexchikane på danske arbejdspladser. Det ved alle nu, og dén erkendelse er helt afgørende for at skabe en bedre kultur i fremtiden. Så er det op til ledelsen at løse opgaven.