Får klimaudfordringerne dig til at trække på skulderen? Så er det kommunens ansvar at engagere dig, mener natur- og miljøchef
Har du svært ved at engagere dig i klimapolitik, og synes du, det kan være uoverskueligt at gøre dit for at komme løsningen på klimaudfordringerne nærmere? Så ligger problemet ikke hos dig, men hos din kommune, mener Claus Riber.
Når det handler om klimaudfordringerne, har du to valg. Du kan enten trække på skulderen og lade løsningen være op til politikerne. Eller du kan handle på problemet. Ifølge natur- og miljøchef i Rebild Kommune, Claus Riber, er der intet galt med hverken den ene eller anden reaktion.
For selvom han opfordrer os borgere til at engagere os, mener han, at det er op til kommunerne at gå forrest og vise borgerne vejen til at skabe forandringer i hverdagen, som gavner vores klima. Læs i denne artikel hvorfor.
Skrevet af Claus Riber, natur- og miljøchef i Rebild Kommune.
Globalt og lokalt møder vi konsekvenserne af klimaforandringer, tilbagegang i biodiversitet og andre miljøudfordringer. Det kan man vælge at sige ”nå” til, trække på skuldrene og lade regeringer, kommuner eller virksomheder tage ansvaret for at finde løsninger.
Men vi kan også vælge at tage handsken op og kigge på vores egen rolle, vores egne handlinger og vores eget aftryk. Det nytter noget selv at gøre en indsats og ofte starter det med små forandringer i hverdagen. Så mit budskab er, at vi som borgere skal handle og engagere os. Og at vi som kommune skal gå foran for at lykkedes med at få borgere og virksomheder med på rejsen.
I Rebild Kommune er der flere projekter i gang hvor det er borgerne og virksomhederne der tager opgaven på sig. I kommunens Grønne Råd, hvor bl.a. landmænd, friluftsorganisationer, naturfredningsforeningen og private skovejere er repræsenteret, tog man for 8 år siden initiativ til KlimaRebild.
Her er det borgerne selv, skolerne, lokalsamfundene og virksomhederne der laver klimainitiativer – centreret omkring to årlige klimauger. Byrådet har støttet projektet økonomisk, men hele organisationen omkring KlimaRebild bæres i et samarbejde mellem kommune og borgere.
Sidenhen er et andet initiativ kommet til: Vild med Rebild. Også her kommer initiativet fra engagerede borgere, som er gået sammen for at øge biodiversiteten i kommunen. Begge projekter har hjemmesider som er et besøg værd: KlimaRebild.dk og vildmedrebild.dk.
Det fantastiske i begge initiativer er, at det er borgerne selv der bestemmer hvad de vil byde ind med – og intet er for småt (eller stort). Hvad enten det er at omlægge 10m2 græsplæne til vilde blomster, arrangere en klimagudstjeneste i den lokale kirke eller afholde en konference for fjernvarmeværker, så er det med til at sætte klimaet på dagsordenen og vise at vi alle kan gøre noget – og at det batter…
Som kommune skal vi så lære at understøtte og facilitere samarbejdet med ildsjælene – og ikke forfalde til at overtage processerne og gøre det til et kommunalt ”projekt”. Det kræver øvelse og en ny måde at tænke på.
Som kommunal embedsmand bliver man indimellem beskyldt for at sidde på hænderne – i samarbejdet med lokale ildsjæle kan lige netop det faktisk være en dyd. Forstået på den måde at kommunen er med og bidrager, men primært som facilitator. Det er borgerne, virksomhederne og lokalsamfundene der skaber indholdet – og forandringen.
Som offentlige virksomheder har vi også selv et ansvar for at gå forrest. Vi skal tage vores egen medicin og være det gode eksempel for borgere og virksomheder.
Som offentlige virksomheder har vi også selv et ansvar for at gå forrest. Vi skal tage vores egen medicin og være det gode eksempel for borgere og virksomheder. Det har vi også arbejdet med i Rebild Kommune.
I efteråret 2020 fik vi en flok nyuddannede kandidater fra Det Grønne Rejsehold til at kigge på kommunens egne administrationsbygninger - for hvor gode er vi egentlig selv til at handle, i stedet for at tale? Det Grønne Rejsehold er et opkvalificeringsforløb i bæredygtighed for nyuddannede nordjyske kandidater.
Gruppen som besøgte Rebild fandt ud at kommunen kunne blive meget bedre til bæredygtige løsninger i eget hus. Og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne i rådhusene viste at viljen til at lave bæredygtige forandringer er der.
Derfor har vi nu lavet naturområder omkring administrationsbygningerne, vi indsamler og genbruger det udtjente arbejdstøj, kantinen arbejder med klimavenlige menuer og vi har skruet op for affaldssorteringen. Alt sammen, som led i at leve op til byrådets ambition om at kommunen selv skal gå forrest.
Og hvad så hjemme hos ham miljøchefen selv? Ja, jeg kører stadig i bil og rejser en gang imellem med fly (før Corona satte en stopper for det). Men i haven kører plæneklipperen uden om 20 m2 ukrudtsbed, jeg laver min egen kompost, vi sorterer affald – og i kælderen arbejder genbrugsvaskemaskinen på højtryk med familiens tøj. Man skal jo starte et sted.
Vil du gerne lære Claus Riber lidt bedre at kende? Vi har her stillet ham tre spørgsmål om Nordjylland, politik og inspiration
Hvad er det mest positive, der er sket for Nordjylland de seneste 3 år?
På natur- og miljøområdet er vi i Nordjylland gode til at samarbejde og som region gå sammen og handle på de nationale dagsordener. Både politisk og på embedsmandsniveau finder vi løsninger sammen.
Det kan være i samarbejdet Limfjordsrådet hvor kommunerne arbejder sammen for en ren Limfjord. Eller i det nordjyske Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) hvor kommuner, nordjyske virksomheder og universitetet samarbejder om at udbrede bæredygtige løsninger. Eller i projektet Naturen på Tværs, hvor de nordjyske kommuner, på naturområdet, i løbet af det sidste års tid er kommet med et samlet oplæg til hvor og hvordan man kan skabe større, sammenhængende naturområder.
Alle sammen initiativer som understreger at der er en politisk vilje og ambition for den nordjyske natur og miljøet.
Hvis du var miljøminister, hvad ville du så sætte i fokus som det første?
Jeg ville som minister arbejde for, at vi på natur- og miljøområdet tænker langsigtet og i helheder. Med de udfordringer vi står overfor, er vi måske den sidste generation, der kan nå at bremse den negative udvikling i klimaet og naturen. Det kræver, at vi både handler nu og her, men også at vi finder løsninger som holder på lang sigt.
Og så skal vi tænke i helheder. Vores natur og miljø har værdi i sig selv og skal beskyttes. Men der skal også være plads til fødevareproduktion, naturoplevelser for borgerne, produktion af vedvarende energi og mange andre (bæredygtige) formål. Selvom vi er et lille land bør vi kunne finde plads til det hele – men det forudsætter at vi på alle niveauer tænker i helheder og på tværs af sektorer.
Hvem er din største inspirationskilde og hvorfor?Pyha, jeg har mange. Min far, som var iværksætter og skabte jobs og udvikling i lokalområdet. De frivillige ildsjæle rundt omkring i lokalsamfundene, som påtager sig et ansvar for at forandre og bidrage - uanset om det handler om idræt, klima, natur, vandløb eller friluftsliv. Dygtige ledere, som jeg har mødt og har inspireret mig igennem min karriere. Nøgleordene for mig er tillid, engagement og samarbejde.