Landbruget står over for et problem, som også kan spores i andre erhverv
Torben Farum efterlyser løsninger, som faktisk fungerer i den virkelige verden. Foto: Claus Søndberg.

Skrevet af Torben Farum, næstformand i LandboNord.

Næsten hvert eneste år kan man høre de nordjyske landmænd klager over reglerne for efterafgrøder.

Og det er ikke, fordi de nordjyske landmænd er ligeglade med vandmiljø og klimaforandringer. Det er simpelthen, fordi de udstukne regler på ingen måde giver mening i den virkelige verden.

Vi har i Danmark et krav om, at vi landmænd som et virkemiddel i forhold til tab af næringsstoffer til vandmiljøet hvert år tilsår en del af vores areal med efterafgrøder. Efterafgrøder er en afgrøde med hurtig vækst, som skal opsamle og holde på blandt andet kvælstof til om foråret, hvor den pløjes ned og genanvendes som gødning til den kommende afgrøde.

En af grundene til, at vi er hårdt presset på den ordning i Nordjylland, skyldes netop vores nordlige placering. Vi høster i vores område ofte 2-3 uger senere, end man gør på store dele af øerne.

Det giver os den udfordring, at har vi en regnfuld periode i starten og midten af august, kan vi ikke få høstet vores korn og nå at få bjerget vores halm inden deadline 20. august, og kan dermed ikke så efterafgrøderne rettidigt.

Torben Farum har de sidste seks år siddet som næstformand i LandboNord. Foto: Claus Søndberg.
Torben Farum har de sidste seks år siddet som næstformand i LandboNord. Foto: Claus Søndberg.

En såning meget senere end 20. august giver ingen mening. På grund af temperaturen i efteråret vil afgrøden kun i år med meget høje temperaturer nå at udvikle sig ordentligt, så den reelt kan opsamle de gødningsstoffer, som måtte være tilbage i jorden.

En løsning på udfordringen kunne være en bred vifte af løsninger, som den enkelte landmand kunne vælge imellem. Løsninger som er tilpasset den enkelte landmands geografi, produktion og jordtype, således vi faktisk får en løsning, der virker også i den virkelige verden. Et eksempel på en god anvendelig løsning kunne være at sidestille efterafgrøder med tidligt sået vintersæd, som har nøjagtig samme effekt.

Kravet om efterafgrøder er selvfølgelig ikke indført for at genere de nordjyske landmænd. Vi savner sådan set bare noget faglighed, således de virkemidler, vi har at vælge imellem, både understøtter teorierne, fungerer i praksis og kan integreres i et helt normalt nordjysk markbrug.

Når man snakker med folk fra andre erhverv, er det tydeligt, at det er et problem, som på en eller anden måde gennemsyrer hele vores samfund.
Torben Farum, Næstformand i LandboNord

Som landmand kan man godt få det indtryk, at vi er den eneste branche, som er beriget med tåbelige regler. Men når man snakker med folk fra andre erhverv, er det tydeligt, at det er et problem, som på en eller anden måde gennemsyrer hele vores samfund. Regler som ikke giver mening, de bliver gradbøjet om muligt, så de er til at leve med, og i yderste konsekvens opgiver folk og søger over i andre erhverv i håb om, at det er bedre.

Vi kunne som samfund drive det til meget mere, hvis vi i fællesskab kunne finde intelligente løsninger, som reelt løser vores udfordringer uden at skabe nye problemer.

Vil du vide mere om Torben Farum? Vi har stillet ham et par spørgsmål om landbrug, politik og karriere